Immune activation and predictors of mortality among HIV-1-infected individuals in rural sub-Saharan Africa

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Epidemiklinikken, Rigshospi-talet, og består af en oversigt og fire originalartikler. Den er baseret på data fra The Mupfure Schistosomiasis and HIV Cohort, en kohorte i det rurale Zimbabwe.

Skønt CD4-celletal og plasma-HIV-RNA bruges rutinemæssigt i højindkomstlande, er deres styrke som monitoreringsværktøjer i den nærværende kontekst ikke tilbundsgående undersøgt. Både CD4-celletal og HIV-RNA var stærke prædiktorer for mortalitet. Desuden var hæmoglobin og klinisk kategorisering stærke uafhængige markører, og en model inkluderende hæmoglobin, CDC-kategori og selvrapporteret helbred blev foreslået som et prognostisk redskab. Den alternative markør for viral load, hiv-1-p24-antigen, korrelerede stærkt med HIV-RNA og prædikterede klinisk kategori bedre end CD4-celletal. Da metoden er billig og let at implementere, bør den evalueres yderligere til brug i lavindkomstlande.

Effekterne på hiv-progression af enkeltbasepolymofier i promoterer til gener kodende for cytokinerne tumornekrosisfaktor (TNF)-α og interleukin (IL)-10 blev undersøgt. Hos bærere af IL-10-1082G, et allel associeret med øget produktion af det anti-inflammatoriske IL-10, var overlevelsen fordoblet og faldet i CD4-celletal langsommere end hos ikkebærere. Den inflammatoriske markør, solubel TNF-receptor II (sTNF-rII), var en uafhængig prædiktor for hiv-progression og mortalitet.

Blandt patienterne i denne kohorte var 40% koinficeret med schistosomiasis. Selv om hiv var den vigtigste årsag til systemisk inflammation, var der også sammenhæng mellem schistosomiasisintensitet og inflammationsmarkører. Behandling af schistosomiasissænkede niveauerne af plasma sTNF-rII og IL-10. Resultaterne støtter, at behandling af schistosomiasis kan hæmme hiv-replikation ved at sænke systemisk inflammation.

Sammenfattende viste vores fund, at klassiske og alternative markører var stærke prædiktorer for hiv-progression og -mortalitet. Dette er opmuntrende, da de nuværende forsøg på at implementere antiretroviral behandling i Afrika syd for Sahara forudsætter præcise monitoreringsværktøjer. Studierne underbygger endvidere, at immunaktivering er en drivende kraft i hiv-patogenesen og indikerer en beskyttende effekt af det anti-inflammatoriske IL-10.