Skip to main content

Immunohistochemical tumor markers in colorectal cancer

Tine Plato Hansen: Forf.s adresse: Hannerupgårdsvej 47, 5230 Odense M. E-mail: tineplato@hotmail.com Forsvaret finder sted den 24. januar 2002, kl. 14, Store Auditorium, Winsløwparken 15, 1., 5000 Odense C. Bedømmere: Anders Kristian M. Jakobsen, Stephen Hamilton-Dutoit og Bengt Glimelius, Sverige. Vejledere: Claus Fenger, Ole Kronborg, Kaare Christensen, Flemming Brandt Sørensen og Per Prætorius Clausen.

2. nov. 2005
2 min.

A methodological and prognostic study

Ph.d.-afhandlingen udgår fra patologisk institut, Odense Universitetshospital.

Formålet med studiet var dels at undersøge reproducerbarheden af den immunhistokemiske farvning for p53, Ki67, urokinase plasminogenaktivator (uPA), -receptor (uPAR) og -inhibitor (PAI1), dels at undersøge den prognostiske værdi af disse markører hos patienter med kolorektal cancer (CRC).

De metodologiske studier omfattede betydningen af opbevaringstiden i paraffin, formalinfikseringstiden og valg af vævsforbehandlingsmetoder, samt undersøgelser af tumorheterogenitet og observatørvariationsstudier. De prognostiske studier inkluderede 250 patienter, som var fulgt i op til 11 år efter radikal kirurgi for CRC.

Laboratorieprocedurerne syntes kun at have begrænset betydning for udfaldet af den immunhistokemiske reaktion, såfremt forbehandlingen af vævet blev optimeret for det enkelte antistof. I observatørvariationsstudierne fandtes p53 at være meget reproducerbar, men ringere for Ki67, uPA, uPAR og PAI1.

Kun p53 havde prognostisk betydning for patienter med CRC. p53-indeks var således en uafhængig prognostisk markør for tid til fjernmetastaser hos patienter med højresidige tumorer, idet et højt p53-indeks (>0,50) betød en ca. 16 gange højere relativ risiko, sammenholdt med et lavt p53-indeks (<0,50). Værdien af p53-indeks var ikke signifikant for patienter med venstresidige tumorer og rectumtumorer. Dette fund, som sandsynligvis afspejler den tilgrundliggende genetiske pathway, vil kunne give mulighed for en tættere opfølgning af højrisikopatienter. Den prognostiske model for p53 vil blive testet i et nyt studium, hvor også sammenhængen med defekter i mismatch repair- systemet vil blive undersøgt.