Ph.d.-afhandlingen udgår fra Medicinsk Endokrinologisk Afdeling og Bartholin Instituttet, H:S Rigshospitalet, og Forskningslaboratorium for Stereologi og Neurovidenskab, H:S Bispebjerg Hospital. Betydningen af funktionsniveauet af thyroideacellen og betacellen i udviklingen af henholdsvis autoimmun thyroideasygdom (AIT) og type 1-diabetes mellitus (T1DM) i BB-rotter belyses ved neonatal stimulation med iod eller TSH og adolescent suppression med T3 af gld. thyroidea. Stereologiske metoder appliceredes til at evaluere morfologien af gld. thyroidea ved at estimere volumenet af glandlen og kolloidet, antallet af follikler, størrelsesfordelingen af volumenet af kolloidet samt af det indre follikulære overfladeareal.
Neonatal stimulation og tidlig adolescent suppression reducerede prævalensen af AIT, mens sen adolescent suppression øgede prævalensen af AIT. Både neonatal suppression og tidlig og sen suppression reducerede prævalensen af T1DM. Da suppression blev udført på et meget vigtigt tidspunkt i betacellemodningen, blev indvirkningen af suppresssion på den relative betacellemasse undersøgt i Wistar-rotter, og denne var øget.
Der konkluderes, at funktionsniveauet af thyroideacellen og betacellen neonatalt og i adolescensen er af betydning for udviklingen af AIT og T1DM. Et sæt af biasfri metoder er blevet udviklet til analyser af gld. thyroidea, og disse metoder kan anvendes til undersøgelser med andre formål.