Skip to main content

Inguinal hernia repair: anaesthesia, pain and convalescence

Torben Callesen: Forf.s adresse: Skytteengen 14, 3450 Allerød. E-mail: callesen@dadlnet.dk Forsvaret finder sted mandag den 3. februar 2003, kl. 14.00, Auditoriet, Medicinsk-historisk Museum, Bredgade, København. Opponenter: Tom Pedersen og Odd Søreide, Norge.

2. nov. 2005
2 min.

De for denne doktordisputats tilgrundliggende arbejder udgår fra H:S Hvidovre Hospitals kirurgisk gastroenterologiske afdeling og anæstesiafdelingen. Formålene med de enkelte arbejder og nærværende disputats har været at beskrive gennemførligheden af samt smerteforløbet og rekon-valescensen efter lyskebrokkirurgi under lokalbedøvelse.

Arbejderne omfatter deskriptive undersøgelser (konsekutive caseserier) af smerteforløbet både på kort og på lang sigt (herunder rekonvalescens), randomiserede sammenligninger af tre forskellige kirurgiske teknikker og en randomiseret sammenligning af frysning af følenerver over for placebobehandling med særligt henblik på smerter. Undersøgelsernes resultater baseres dels på spørgeskemaer, og dels på detaljeret opfølgning af patientjournaler.

De væsentligste resultater er:

  • En dokumenteret høj gennemførlighed af lyskebrokkirurgi i lokalbedøvelse blandt uselekterede patienter, idet over 99% af operationerne blev gennemført som planlagt i lokalbedøvelse uden medvirken af anæstesipersonale, både ved førstegangsoperationer og ved gendannet brok. Smerter under operationerne var dog et ikke ubetydeligt problem.

  • Smerterne var værst dagen efter operationen, hvor to tredjedele af patienterne havde moderate eller svære smerter ved hoste eller mobilisering. Efter en uge havde en tredjedel af patienterne moderate eller svære smerter, mens dette tal var nede på 10% efter en måned og 6% efter et år.

  • Forskellige kirurgiske teknikker anvendt ved sammenlignelige typer af lyskebrok viste ingen forskelle i smerterne efter operation, og kryoanalgesi (frysning af føle-nerverne i lysken) havde ingen effekt på smerterne efter operationen sammenlignet med placebobehandling.

  • Rekonvalescensen, herunder fravær fra arbejde, efter brokkirurgi varede mediant seks dage hos personer uden tungt fysisk arbejde og 25 dage hos personer med tungt fysisk arbejde. Patienterne, der blev anbefalet at genoptage al aktivitet hurtigst muligt undtagen tunge fysiske aktiviteter, anførte smerte som den væsentligste grund til ikke at følge anbefalingen.

De væsentligste terapeutiske perspektiver af disse resultater er:

  • at brokkirurgi kan og bør planlægges udført under lokalbedøvelse,

  • at brokkirurgi trods det begrænsede kirurgiske omfang i ugen efter operationen ofte medfører betydelige smerter, der kan hindre den umiddelbare tilbagevenden til daglig- aktiviteter.

  • Fremtidig forskning i postoperative smerter efter brokkirurgi bør omfatte anvendelse af store kliniske databaser og udvikling af langtidsvirkende lokalbedøvelsesmidler mhp. forbedring af smertebehandlingen i den umiddelbare post-operative periode.