Skip to main content

Interstitial changes in trapezius muscle during repetitive low-force work

Cand.scient. Lars Rosendal: Forf.s adresse: Arbejdsmiljøinstituttet, Lersø Parkallé 105, DK-2100 København Ø. E-mail: LRL@ami.dk Forsvaret finder sted den 25. november 2004, kl. 13.00, Auditoriet, Arbejdsmiljøinstituttet, Lersø Parkallé 105, København. Bedømmere: Lektor Bente Stallknecht , professor Urban Ungerstedt , Stockholm, Sverige, og professor Nina Vøllestad , Oslo, Norge. Vejledere: Seniorforsker Jesper Kristiansen , Michael Kjær og seniorforsker Henning Langberg .

1. nov. 2005
2 min.

Denne ph.d.-afhandling er udført på Arbejdsmiljøinstituttet, Institut for Idrætsmedicin, samt på Smärt och Yrkesmedicinskt centrum, Linköping, Sverige.

Kroniske muskelsmerter, opstået i forbindelse med erhvervsarbejde, er et stort problem og udgør en betydelig økonomisk byrde, hvad angår sygdomsfravær, sundhedsudgifter og førtidspensioner. En væsentlig del af disse muskelsmerter forekommer i skulder-nakke-muskulaturen (trapezius) efter længerevarende ensidigt gentaget arbejde (EGA).

Formålet var at bestemme det lokale trapeziusmuskelrespons på EGA i raske individer og i patienter med arbejdsbetinget skulder-nakke-besvær - specielt med hensyn til metabolisme, inflammatoriske mediatorer og potentielle smertemedierende substanser.

Studierne viste at mikrodialyseteknikken kan anvendes på trapeziusmusklen i hvile og under forskellige arbejdstyper. Specielt kan metoden med fordel bruges til at studere ændringer i intramuskulære substanser ved lette muskelbelastninger der ikke afspejles i blodbanen.

Det blev fundet, at metabolismen i trapeziusmusklen i væsentlig grad påvirkes af 20 min EGA (muskelbelastning ca. 10% af maks.), herunder fandtes en stigning i laktat. Desuden blev en særdeles stor stigning i interleukin-6 påvist som følge af EGA.

De vigtigste fund er dog at den anaerobe energiomsætning er væsentlig forøget, både i hvile og under EGA, i patienter med arbejdsbetinget skulder-nakke-besvær, hvilket ikke kunne tilskrives en lavere blodgennemstrømning. Desuden var koncentrationen af potentielt smertemedierende substanser væsentligt forøget i patientgruppen, hvilket indikerer at muskelsmerten til dels kan skyldes en lokal muskulær smertereceptoraktivering.