Julemanden er lige så troværdig som lægen, men venligere

RESUME

Introduktion: Undersøgelser har vist, at læger generelt opfattes som meget troværdige i befolkningen. Troværdighedsopfattelsen af en anden væsentlig arketype i samfundet, Julemanden, er aldrig tidligere blevet undersøgt. Formålet med dette studie er at foretage en undersøgelse af Julemandens troværdighed og venlighed med lægens som reference.

Materiale og metoder: Vi foreviste 52 tilfældigt udvalgte forsøgsdeltagere en video, hvor en historie blev fortalt af hhv. en person i julemandskostume og den samme person iklædt lægekittel. Herefter vurderede vi forsøgspersonernes opfattelse af fortællerens troværdighed og venlighed på baggrund af et struktureret interview.

Resultater: Vi fandt en stærk tendens til, at Julemanden blev opfattet som værende venligere end lægen (p = 0,053). Derimod var der ingen væsentlig forskel i troværdighedsopfattelsen mellem Julemanden og lægen (p = 0,524).

Konklusion: De positive associationer, som synet af en julemand giver, bevirkede sandsynligvis, at Julemanden blev oplevet som venligere end lægen, som omvendt kan være belastet af mere alvorlige og ubehagelige minder.

Gensidig tillid er vigtig for enhver relation mellem mennesker. Et tillidsfuldt forhold opbygges over tid og er baseret på troværdighed og venlighed. Eksempelvis er patienternes tillid til en læge af altafgørende betydning for læge-patient-forholdet [1, 2]. Studier har også vist, at patienttillid ikke blot korrelerer med komplians til den tilbudte/foreslåede behandling, men også i sidste ende til patienternes helbredsstatus [3]. Troværdighed og venlighed er derfor kvalifikationer, der ikke alene er ønskværdige, men yderst nødvendige for enhver, der agter at arbejde med andre mennesker. Læger har traditionelt været placeret højt på tværfaglige opgørelser over troværdighed.

Ligesom lægen er en arketype, der kendes af alle i samfundet, og som enhver borger på et eller anden måde haft en relation til, er også Julemanden kendt af alle. For størstedelen af de julefejrende danskere introduceres Julemanden i den tidlige barndom som en person med en række positive egenskaber, dog undertiden med nogle moraliserende forbehold, der favoriserer artige børn. Senere i livet indtræder der hos langt de fleste personer en skuffende erkendelse af, at Julemanden er en fiktiv person [4]. Til trods for, at Julemanden er en fiktiv person, har dennes gode ry overlevet i århundreder, og associationer, der er relateret til ham, skaber til stadighed glæde og velbehag. For nylig er det påvist, at et billede af Julemanden kan aktivere hjernen anderledes end et billede af en tilfældig anden mand [5]. I modsætning til lægernes, er Julemandens troværdighed eller venlighed aldrig blevet undersøgt videnskabeligt. I nærværende artikel vil vi derfor foretage en undersøgelse af Julemandens troværdighed og venlighed.

MATERIALE OG METODER

Der er tale om et deskriptivt studie med et struktureret interview af 52 forsøgsdeltagere. Data blev indsamlet i perioden 26.-28. september 2013 i et indkøbscenter og på et bibliotek. Forsøgsdeltagerne var alle frivillige og blev rekrutteret tilfældigt blandt forbipasserende gæster og ansatte over 18 år. Alle forsøgsdeltagere blev forevist en video af ca. 100 sekunders varighed, hvor en historie fortælles af en person med beklædning som hhv. en typisk læge og som Julemanden. Efterfølgende gennemførte vi et struktureret interview med enslydende spørgsmål, uafhængigt af om forsøgsdeltageren havde set Julemanden eller lægen.

Historien

Historien blev udviklet ud fra kriterier om, at den ikke måtte omhandle jul eller sundhed, og den skulle desuden være så realistisk, at den kunne være sand og samtidig indeholde elementer, der gjorde, at den kunne være falsk. Historien måtte ikke indeholde opdigtede navne eller fakta, som, en kyndig ville kunne afsløre, var løgn. Den skulle tage ca. 100 sekunder at læse op.

Den opdigtede historie handlede om en episode, hvor fortælleren var på tur med sin familie på en sightseeingbåd i Gudhjem og kom i tanke om, at han havde glemt at købe aftensmad til familien. Pludselig gik båden i stå, og det viste sig, at et par waders var viklet ind i skruen. Da det lykkedes at få frigjort de gamle waders, faldt to ål ud, og fortællerens aftensmad var reddet.

Der blev optaget to videoer, hvor fortælleren var iklædt hhv. julemandskostume og lægekittel (Figur 1). I begge videoer blev historien fortalt på en måde (uden oplæsning), som om fortælleren selv havde
oplevet det.

Interviewet

Interviewet bestod af følgende variable: fortællerens troværdighed (skala 0-10), fortællerens venlighed (skala 0-10), om historien var sand eller falsk, og fortællerens alder. Derudover blevet der stillet to spørgsmål om indholdet af historien for at sikre en tilpas
opmærksomhed fra forsøgspersonen. Først efter interviewet blev deltagerne informeret om, hvem vi var, og hvad formålet med undersøgelsen var.

Statistisk analyse

Hovedformålet med studiet var at sammenligne Julemandens og lægens troværdighed og venlighed målt på en verbal rating-skala fra 0 til 10 (0 = mindst og 10 = maks.). Vi brugte Mann-Whitneys test til at sammenligne alle data. Statistiske beregninger blev udført ved hjælp af IBM SPSS til Mac.

RESULTATER

I alt 52 personer (28 kvinder og 24 mænd) gennemførte dette studie. Gennemsnitsalderen for deltagerne var 37 år (spændvidde: 18-81 år). Videoen med Julemanden blev fremvist for 26 personer, og videoen med lægen blev fremvist for 26 personer. Der var ingen forskel i kønsfordeling (p = 0,952) eller alder (p = 0,500) mellem de to grupper. Ingen af de personer, der så lægevideoen, havde en sundhedsfaglig uddannelse. En enkelt person i Julemandsvideogruppen fejrede ikke jul.

Julemandens versus lægens venlighed og troværdighed

Vi fandt en stærk tendens til, at Julemanden blev scoret som værende venligere end lægen. Den samlede score for venlighed for Julemanden var 240 ud af maks. 260 point, mens lægen scorede 225 ud af maks. 260 point (p = 0,053) (Figur 2).

På troværdighedsskalaen var lægens samlede score 176 ud af maks. 260 point, lidt højere end Julemandens, 154 ud af maks. 260 point, men forskellen var dog ikke statistisk signifikant (p = 0,524) (Figur 2).

Sammenligning af historiens troværdighed, fortællerens alder og deltagerens opmærksomhed

Adspurgt om troværdigheden af den fortalte historie, svarede 35%, at den var sand, da den blev fortalt af Julemanden, mens 27% svarede, at den var sand, da den blev fortalt af lægen (p = 0,552). Endvidere, var der 62% rigtige svar på kontrolspørgsmålene i lægevideogruppen og 56% rigtige svar i Julemandsvideogruppen (p = 0,552). I begge grupper blev fortællerens alder vurderet til at være 65 år i gennemsnit (p = 0,934).

DISKUSSION

Dette er det første studie af Julemandens troværdighed og venlighed sammenlignet med lægens. Det væsentlige fund i dette studie var, at fortælleren blev opfattet som værende venligere, da han var klædt på som Julemanden, end da han var klædt på som en typisk læge. Derudover var der ingen forskel på vurderingerne af Julemandens og lægens troværdighed eller troværdigheden af den fortalte historie.

Stort set alle personer har på et eller andet tidspunkt i livet på en eller anden måde haft en relation til en læge. Der vil derfor altid være nogle, der vil associere læger med noget negativt eller ubehageligt. Julemanden har derimod aldrig måttet formidle det triste budskab til folk eller på anden vis fået sin troværdighed hængt ud i medierne, som f.eks. læger til tider i mere eller mindre grad må finde sig i [6]. Dette kan være en medvirkende faktor til, at Julemanden blev vurderet højere på venlighedsbarometeret.

Endvidere blev lægens troværdighed vurderet lidt højere end Julemandens, uden at forskellen kunne opnå statistisk signifikans. Det er muligt, at forskellen havde været signifikant, hvis der havde været flere deltagere med i studiet. Julemanden er trods alt en fiktiv person, mens læger rangerer højt i troværdighedsundersøgelser. Derfor havde vi regnet med at se en større forskel.

Den fortalte histories troværdighed blev generelt ikke vurderet særlig højt. Dette kan skyldes, at historien, der blev fortalt, var en ganske almindelig beskrivelse af en oplevelse, som hverken lå inden for
lægens eller Julemandens specialeområde. Forsøgsdeltagerne kan derfor også have undret sig over, hvorfor en læge skulle fortælle om en oplevelse fra sit privatliv. Julemanden kunne muligvis godt finde på at fortælle om personlige oplevelser, men da Julemanden som person er fiktiv, kunne det også så tvivl hos forsøgspersonerne.

Juleassociationer påvirker hjerneaktiviteten hos mennesker [5], hvilket formentligt kan påvirke koncentrationen. Ligeledes kan en tidligere meget positiv eller negativ oplevelse i forbindelse med en læge muligvis påvirke lytterens koncentration. Da det er en forudsætning for at kunne vurdere en fortæller og den fortalte historie, at forsøgspersonen har været koncentreret og opmærksom, valgte vi ved at stille to kontrolspørgsmål at kontrollere, om forsøgspersonerne havde hørt efter. Samlet set blev der svaret korrekt på mere end 50% af spørgsmålene, hvilket kan tolkes som, at de fleste i hvert fald kunne svare korrekt på et af de to stillede spørgsmål.

Studiet havde dog også et par begrænsninger. Der var for få deltagere, hvorfor der ikke blevet opnået flere statistisk signifikante resultater. Samtidig var det vigtigt, at historien blev fortalt helt ens på begge videoer, hvilket kræver, at fortælleren memorerer fortællingen. En memoreret fortælling kan let afsløres og dermed virke utroværdig.

I dette studie foreslår vi, at opfattelsen af, hvor venlig en person er, ikke nødvendigvis skabes ud fra personlig kommunikation, men mere ud fra de associationer, der forbindes med personen.

Korrespondance: Faisal Mohammad Amin, Neurologisk Afdeling, Glostrup
Hospital, Nordre Ringvej 57, 2600 Glostrup. E-mail: faisal@dadlnet.dk

Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelig sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk