Skip to main content
Kasuistik

Karotinæmi hos patient med excessivt betakarotinfødeindtag og dysreguleret diabetes mellitus

1. reservelæge Carsten Sauer Mikkelsen, reservelæge Dorthe Bisgaard Mikkelsen & overlæge Hanne Merete Lindegaard Odense Universitetshospital, Dermatologisk Afdeling I og Reumatologisk Afdeling C

23. jan. 2009
5 min.

En 53-årig kvinde udviklede gullig hudmisfarvning med mest udtalt pigmenteringsgrad på håndflader, fodsåler og i nasolabialfurer. Ingen gullig misfarvning af sclerae eller forhøjede levertal. Supplerende blodprøver viste tegn på dysreguleret diabetes mellitus. Desuden måltes et markant forhøjet serumbetakarotin, men normal værdi af A-vitamin. Patienten udviklede sin karotinæmi primært på baggrund af excessivt gulerodsindtag (ca. 1 kg daglig i flere måneder) med mulig forværring betinget af dysreguleret diabetes og fysiologisk betinget amenoré.

Vi beskriver et tilfælde af karotinæmi hos en patient med nyopdaget dysreguleret diabetes mellitus og et excessivt betakarotinfødeintag (over 1 kg gulerødder daglig igennem flere måneder). Den gullige hudmisfarvning findes lokaliseret med udtalt pigmenteringsgrad på håndflader, fodsåler og i nasolabial-furer. Sclerae var upåfaldende og levertal inklusive bilirubin var normale. En supplerende blodprøve viste tegn på dysreguleret diabetes mellitus med HgbA1c: 0,103 (0,043-0,063). Desuden måltes et markant forhøjet serumbetakarotin: 3,34 mikromol/l (0,16-1,10), men normal værdi af A-vitamin, serumretinol: 2,41 mikromol/l (voksne: 1,05-3,90). Ingen tegn på bronzediabetes (ferritin, jern og transferrin var alle normale).

Sygehistorie

En 53-årig kvinde var indlagt på Reumatologisk Afdeling på grund af længerevarende intense nedre lænderygsmerter. Hun var kendt med komorbiditet i form af behandlingskrævende hypertension, hyperkolesterolæmi samt methotrexatbehandlet pustulosis palmoplantaris. Fysiologisk betinget amenoré gennem ni måneder. Patienten udviklede en gullig hudmisfarvning med udtalt pigmenteringsgrad svarende til håndflader, fodsåler og nasolabialfurer (Figur 1). Der var ingen gullig misfarvning af sclerae eller forhøjede levertal (ingen icterus). Supplerende blodprøver viste tegn på dysreguleret diabetes mellitus med HgbA1c: 0,103 (0,043-0,063). Desuden måltes et markant forhøjet serumbetakarotin: 3,34 mikromol/ l (0,16-1,10), men normal værdi af A-vitamin, serumretinol: 2,41 mikromol/l (voksne: 1,05-3,90). Efter gentagende grundige anamneseoptagelser kom det frem, at patienten havde indtaget ca. 1 kilo gulerødder daglig igennem flere måneder. Diagnosen karotinæmi kunne herefter stilles.

Diskussion

Karotinæmi skyldes et forhøjet niveau af serumbetakarotin (mere end 3 × øvre referenceværdi). Huden fremstår gullig, og den største pigmenteringsgrad findes, hvor stratum corneum er ekstra fortykket (håndflader, fodsåler og nasolabialfurer). Dette skyldes deponering af det lipofile vitamin betakarotin i stratum corneum og det subkutane fedt. Gullig misfarvning kan dog gradvis udvikles i hele hudorganet. betakarotin secerneres af de apokrine sebaceøse glandler. Den gullige pigmentering er derfor ekstra synlig i områder med udtalt svedsekretion [1] og hos mennesker med lys hudtype (Fitzpatrick hudtype 1-2). Den gullige pigmentering kan synliggøres yderligere under artificielt lys (Wood's light). Områder uden stratum corneum såsom sclerae og mucosamembraner er uafficerede (for eksempel øjne, mund og næsebor). Differentialdiagnotisk skal man have følgende tilstande in mente ved formodning om excessivt betakarotinfødeintag som årsag til karotinæmi: diabetes mellitus, hypotyreose, anorexia nervosa, leversygdom, nyresygdom, kongenitte metaboliske lidelser samt excessivt indtag af visse medikamenter med perkutan absorption (quinacrin, mepacrin, dinitrofenol, safran, tetryl, canthaxanthin, tyrosinkinaseinhibitor, sorafinib) [2, 3]. Amenoré kan forværre karotinæmi.

Excessivt betakarotinfødeintag kan ses i alle aldersgrupper, men hyppigst er tilstanden blandt spædbørn med et højt indtag af karotinholdig mad. Hvis moderens serumbetakarotin er forhøjet, er indholdet i modermælken ligeledes højt. Kogning og purering af bestemte grøntsager [4, 5] (agurk, asparges, grønne bønner , broccoli, gulerødder, græskar, kål, persille, salat, spinat, squash, søde kartofler, sølvbeder, ærter), frugt (abrikos, ananas, appelsiner, cantaloup, kiwi, mango og papaya) øger absorptionen af betakarotin. Mælk, palmeolie, smør og æg er andre fødevarer med signifikant højt karotinindhold. Karotinæmi ses hyppigt blandt vegetarer. Betakarotinindholdet er specielt højt i mørkegrønne og gule frugter/ grøntsager. Karotinæmi uden excessivt karotinfødeindtag kan forekomme hos patienter med diabetes mellitus, dels på grund af associering med hyperlipidæmi, nedsat omdannelse af karotin til retinol, og dels på grund af diæt. Ved leversygdom og hypotyroidisme ses ligeledes nedsat omdannelse af betakarotin til retinol. Ved nyresygdom ses karotinæmi på grund af nedsat renal udskildelse. Trods et signifikant forhøjet betakarotinniveau i blodet vil man sjældent se en forhøjelse af serumretinol, og A-vitamin-intoksikation forekommer stort set aldrig. Karotinæmi er derfor en ufarlig tilstand. På grund af karotins lipofile natur kan karotinmængden blive i huden og forårsage misfarvning i op til fem måneder efter, at serumkarotinniveauet er normaliseret.


Carsten Sauer Mikkelsen, Dermatologisk Afdeling I,
Odense Universitetshospital, DK-5000 Odense C. E-mail: c.s.mikkelsen@privat.dk

Antaget: 1. september 2008

Interessekonflikter: Ingen

  1. Sale TA, Stratman E. Carotenemia associated with green bean ingestion. Ped Dermatol 2004;6:657-9.
  2. Arya V, Grzybowski J, Schwartz RA. Carotenemia. Cutis 2003;71:441,2-448.
  3. Takita Y, Chimiya M, Hamamuto Y et al. A case of carotenemia associated with ingestion of nutrient supplements. J Dermatol 2006;33:132-4.
  4. Lascari AD. Carotenemia. A review. Clin Pediatr 1981;20:25-9.
  5. Maharshak N, Shapiro J, Trau H. Carotenoderma - a review of the current lit-erature Int. J Dermatol 2003;42:178-81.

Summary

Summary Carotinaemia in patient with excessive beta-carotene food-intake and dysregulated diabetes mellitus Ugeskr Læger 2009;171(5):315-316 A case of carotinaemia in a patient with excessive β-carotene food-intake, diabetes mellitus and physiological amenorrhea is reported. The patient developed yellow discolouration in the palms and the soles of her feet. Blood samples showed a significantly increased lever of serum beta-carotene, but normal vitamine A value and liver enzymes. The patient reported an excessive intake of carrots (approximately 1 kg per day). The status of physiological amenorrhoea and dysregulated diabetes mellitus may have deteriorated the yellow discolouration of the skin.

Referencer

  1. Sale TA, Stratman E. Carotenemia associated with green bean ingestion. Ped Dermatol 2004;6:657-9.
  2. Arya V, Grzybowski J, Schwartz RA. Carotenemia. Cutis 2003;71:441,2-448.
  3. Takita Y, Chimiya M, Hamamuto Y et al. A case of carotenemia associated with ingestion of nutrient supplements. J Dermatol 2006;33:132-4.
  4. Lascari AD. Carotenemia. A review. Clin Pediatr 1981;20:25-9.
  5. Maharshak N, Shapiro J, Trau H. Carotenoderma - a review of the current lit-erature Int. J Dermatol 2003;42:178-81.