Kateterablation for atrieflimren (Catheter ablation of atrial fibrillation)

Ph.d.-afhandlingen er udført ved Afdeling B, Hjertecentret, Rigshospitalet.

De to fremherskende kateterablationsstrategier for AF er segmental, ostial ablation , hvor et cirkulært kateter, skiftevis placeret i ostiet af hver pulmonalvene (PV), guider den ostiale PV-isolering, og circumferentiel, ekstra-ostial ablation , der udføres vha. et elektroanatomisk mapping system , hvor der ablateres mere proksimalt i venstre atrium omkring henholdsvis de højre- og venstresidige PVr indtil komplet isolering.

Ph.d.-afhandlingen, der omfatter fire studier, havde til formål at: 1) afklare en eventuel ændring i livskvaliteten hos patienter med AF efter kateterablation, 2) sammenligne den mere proksimale, ekstraostiale PV-isolering med den ostiale PV-isolering hos patienter med AF, 3) vurdere om en ændring i hjertefrekvensen efter kateterablation havde prognostisk betydning og 4) vurdere atriets ledningshastighed efter kateter ablation.

Livskvaliteten blev undersøgt i 30 konsekutive patienter med paroksystisk AF, der undergik ostial PV-isolering. Livskvaliteten var reduceret sammenlignet med raske personer. Efter ablation fandtes en forbedring i livskvaliteten samt en reduktion i sværhedsgrad og hyppighed af symptomer og akutte lægekontakter.

I alt 100 patienter med AF blev randomiseret til henholdsvis ostial eller ekstraostial PV-isolering. Samlet fandtes en høj recidivrate på 84% efter én ablation. Efter 114 måneders opfølgning fandtes en signifikant højere succesrate ved ekstra-ostial i forhold til ostial PV-isolering, henholdsvis 57% og 31%. Strukturel hjertesygdom og persisterende AF prædikterede recidiv med AF.

Efter kateterablation fandtes en stigning i hjertefrekvensen fra 58/minut til 70/min, samt en gradvis reduktion af P-taksvarigheden (SAPWD) i løbet af followupperioden (12 måneder). I begge tilfælde var ændringerne mest udtalte hos patienter uden recidiv med AF.

Samlet kan konkluderes, at livskvaliteten forbedres signifikant efter kateterablation. Ved PV-isolering skal ablateres så proksimalt som muligt i venstre atrium. Før ablation skal patienter orienteres om en høj recidiv rate, samt en gennemsnitlig 20% stigning i hjertefrekvensen. Pga. den gradvise normalisering over flere måneder af atriets ledningshastighed, findes det tilrådeligt at bibeholde antiarytmika i nogle måneder efter ablation. Såfremt recidivraten kan reduceres, kan kateterablation med tiden blive førstevalgsbehandling hos patienter med AF.

I fremtiden skal afklares betydningen af lineær ablationer mellem anatomiske strukturer i venstre atrium og den optimale blodfortydende og antiarytmiske behandling i tilknytning til ablation. Pga. AF-induceret remodellering af venstre atrium skal endvidere afklares, hvornår i sygdomsforløbet ablation skal tilbydes.