Klinisk database for kontaktallergi

BAGGRUND

Kontaktallergi opstår som følge af hudkontakt med lavmolekylære kemiske forbindelser. Ca. 20% af befolkningen har kontaktallergi [1], og ca. halvdelen heraf har eksem. Håndeksem er det hyppigste symptom på kontaktallergi. Etårsprævalensen af håndeksem er 14% [2]. Der er en betydelig risiko for kroni-citet, sygefravær, nedsat erhvervsevne og nedsat livskvalitet [2]. Ud over kontaktallergi kan eksem skyldes udsættelse for irritanter, f.eks. i form af vådt arbejde, eller være arveligt betinget (atopisk eksem). De fleste patienter med eksem/allergi undersøges og behandles i dermatologisk speciallægepraksis. Patienter, som ikke responderer som forventet på behandling, eller hvor der er behov for specialviden om kemi og testning med vanskeligt tilgængelige materialer, henvises til dermatologiske hospitalsafdelinger.

FORMÅL

Formålet med databasen er at registrere hyppigheden af allergi over for specifikke kemiske stoffer med henblik på at identificere nye betydende allergener, at følge udviklingen i kontaktallergi og at dokumentere eventuelle effekter af forebyggelse samt at monitorere og forbedre kvaliteten af udredning, forebyggelse og behandling af patienter med kontaktallergi/kontakteksem.

###62161f01###

RESULTATER

Data indsamles af praktiserende speciallæger og hospitalsafdelinger. Dækningsgraden er anslået at være ca. 20% af de relevante patienter på landsplan og ca. 80% på hospitalsniveau. Databasen udvides løbende med flere speciallægepraksis. Der findes i databasen resultater for mere end 30.000 patientforløb, hvilket også gør den til et unikt forskningsværktøj. Data har været anvendt i fem ph.d.-studier og en lang række videnskabelige arbejder. I årenes løb er der dokumenteret forbedring af kvaliteten af udredning samt information af patienter med kontaktallergi og eksem. Der er påvist betydning for prognosen af håndeksem af hurtige patientforløb [2]. Dokumentation indsamlet i den kliniske database for vigtige allergener har været anvendt i EU-beslutningsprocesser, som sigter mod at forebygge nye tilfælde af allergi og mindske følgevirkningerne hos dem, der allerede har udviklet allergi [3].

DISKUSSION OG PERSPEKTIVERING

På baggrund af et mangeårigt samarbejde mellem praktiserende speciallæger i dermatologi og læger fra dermatologiske hospitalsafdelinger med speciel interesse i kontaktallergi, samlet i Dansk Kontaktdermatitis Gruppe for at etablere en database på tværs af sektorerne. Ud over kvalitetsstandarderne er der udarbejdet en række støttedokumenter i form af kliniske vejledninger, mere end 30 patientinformationer, hjemmesider, film m.m. Alt dette er for nylig samlet i en guideline [5]. Det er en udfordring at få samtlige speciallægepraksis tilsluttet databasen og at implementere viden om vigtigheden af hurtige patientforløb.

KONKLUSION

Den kliniske database for kontaktallergi har dannet grundlag for forbedret diagnostik, forebyggelse, patientforløb og EU-lovgivning og er samtidig et eksempel på et velfungerende samarbejde på tværs af sektorer i sundhedsvæsenet.

Korrespondance: Jeanne Duus Johansen, Dermato-allergologisk Afdeling, Gentofte Hospital, Niels Andersens Vej 65, 2900 Hellerup. E-mail: jeanne.duus.johansen@regionh.dk

Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk