Kønsforskelle i stress blandt læger

Introduktion: Det er vanskeligt at undersøge kønsforskelle i forhold til helbred, idet arbejde og positioner er forskellige for kvinder og mænd. Det er derfor nødvendigt at undersøge, hvordan helbredet for kvinder og mænd er påvirket af de samme arbejdsbetingelser. Formålet var at undersøge: 1) kønsforskelle i forhold til belastninger i hverdagslivet, arbejdslivet og helbredet og 2) hvordan disse belastninger påvirker sammenhængen mellem stress og køn.

Materiale og metoder: Et spørgeskema blev i 2001 udsendt til i alt 1.414 læger, 707 mandlige og 707 kvindelige. Svarprocenten var på 58. Svarene blev gennemgået i forhold til kønsforskelle inden for udvalgte belastninger i hverdagslivet, arbejdslivet og helbredet. Endelig blev der foretaget en logistisk regressionsanalyse, hvor sammenhængen mellem køn og stress blev kontrolleret for alle signifikante belastninger.

Resultater: Det blev fundet, at de kvindelige læger i højere grad end de mandlige er belastet i forhold til hverdagslivet og helbredet, mens de mandlige læger er belastet i forhold til arbejdslivet. Desuden viste det sig, at kvindelige læger havde en over dobbelt så høj risiko for at være dagligt stresset end de mandlige læger ved kontrol for samlevers/ægtefælles arbejdstid, egen arbejdstid, modstridende krav på arbejdet, følelsen af, at der næsten aldrig er tid nok til en selv, og depression.

Konklusion: Kvindelige læger viste sig at have en mere end dobbelt så høj risiko for at være dagligt stressede end de mandlige læger på trods af kontrol for belastninger i hverdagslivet, arbejdslivet og helbredet.

Sygehuspersonale har generelt et dårligere psykisk arbejdsmiljø end landsgennemsnittet af danskere i alle erhverv, det viser de første resultater fra Projekt Udbrændthed Motivation og Arbejdsglæde (PUMA)-undersøgelsen [1]. PUMA-undersøgelsen er den første store danske undersøgelse om udbrændthed og løber over fem år. Sygehuspersonalet oplever høje krav til arbejdsmængde og arbejdspres samt høje følelsesmæssige og kognitive krav. Desuden viser undersøgelsen, at samtlige ansatte på sygehusene oplever manglende forudsigelighed eller mangel på tilstrækkelig information. Mangel på forudsigelighed er en væsentlig kilde til stress og dårlig trivsel i hverdagen [1].

Stressreaktioner skaber helbredsproblemer, så som kardiovaskulære problemer, forhøjet blodtryk, type 2-diabetes, nedsat immunforsvar og kognitiv funktionsnedsættelse. Derudover er der i det seneste årti sket en stor stigning i sygefraværet især blandt kvinder. Fraværet skyldes blandt andet udbrændthed, depression, muskelsmerter, hovedpine og gastrointestinale problemer. De fleste af disse sygdomme er stressrelaterede [2].

Fra 1950'erne er middellevetiden i Danmark øget frem til slutningen af 1970'erne, hvor den stagnerede, dog mest for kvinder. Dette er en udvikling, der ikke i samme grad er set i andre europæiske lande. Overdødeligheden i Danmark sammenlignet med i andre OECD-lande er mest udtalt for aldersgruppen 45-65 år og især for kvinder, hvis middellevetid er faldet fra en ottendeplads i 1970 til en 21. plads i 1990 i forhold til de øvrige OECD-lande. Denne udvikling er fortsat, således at danske kvinder nu har en af de laveste middellevetider i Europa [3].

Stressniveauet i Danmark ser desuden ud til at være et stigende problem. I sundheds- og sygelighedsundersøgelserne har man dokumenteret, at stressniveauet i Danmark er steget markant. I 1987 fortalte 35,5%, at de ofte eller af og til følte sig stressede. I 2000 var tallet steget til 44%. I alt 8% af den voksne befolkning - svarende til ca. 344.000 personer - siger, at de ofte føler sig stressede i hverdagen [4]. I rapporten »Risikofaktorer og folkesundheden i Danmark" bliver det estimeret, at stressbetingede sygdomme koster statskassen 14 mia. kroner om året [5]. Idet arbejde og position er forskellige for kvinder og mænd, er det nødvendigt at undersøge, hvordan helbredet for begge køn er påvirket af de samme arbejdsbetingelser for at kunne evaluere kønsforskelle i forhold til helbred. Nærværende undersøgelse har haft til formål at undersøge inden for lægestanden: 1) kønsforskelle i forhold til udvalgte belastninger i hverdagslivet, arbejdslivet og helbredet, og 2) hvordan en kontrol af disse belastninger påvirker sammenhængen mellem stress og køn.

Materiale og metoder

Et spørgeskema blev i 2001 efter en pilotundersøgelse udsendt til i alt 1.414 læger. I alt 814 personer, 449 kvinder og 365 mænd, besvarede spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 58. Spørgeskemaet omfattede spørgsmål om sygdom og sundhed i relation til køn, arbejdsforhold og familie. Indgangskriteriet var lige store grupper af mænd og kvinder i aldersgruppen 45-55 år, som var uddannede læger, og som havde været på arbejdsmarkedet i mindst 20 år. Antallet af personer blev afgjort af det køn, der var færrest af, i dette tilfælde var der 707 kvinder i den valgte aldersgruppe. En tilsvarende gruppe af det andet køn blev efterfølgende udvalgt efter alder og geografisk placering. Udvælgelsen og udsendelsen af spørgeskemaet skete via Lægernes Pensionskasse, hvor arbejdsårene var indregistreret via indbetaling til pensionskassen fra arbejdsgiveren. Størsteparten af danske læger er medlemmer af Lægernes Pensionskasse. Da de pågældende var anonyme, kunne der ikke udsendes rykkere til nonrespondenter.

Undersøgelsens data er bearbejdet med SPSS version 13. Indledningsvis blev kønsforskelle belyst i forhold til flere slags belastninger i dagligdagen, arbejdslivet og helbredet. Efterfølgende blev der foretaget en logistisk regressionsanalyse, hvor sammenhængen mellem køn og stress blev kontrolleret for de samme belastninger i hverdagslivet, arbejdslivet og helbredet ved en baglæns modelsøgning. Dernæst blev der gennemført yderligere en forlæns modelsøgning, hvor tovejsinteraktioner mellem alle parametrene blev medtaget. Fravælgelsen af insignifikante parametre var alle p-værdier under 0,05.

Afhængig variabel
Dagligt stress

For variablen omhandlende stress, blev »ugentligt«, »månedligt« og »sjældent« lagt sammen til ikke dagligt stresset, så variablen blev dikotomiseret i dagligt stresset eller ikke dagligt stresset.

Resultater
Demografiske variable

I alt 448 kvindelige læger og 364 mandlige læger besvarede spørgeskemaet. Dette gav en svarprocent for de kvindelige læger på 63 og for de mandlige læger på 52, i alt en gennemsnitlig svarprocent på 58. Gennemsnitsalderen for både de kvindelige og de mandlige respondenter var 50 år. Signifikant flere af de mandlige læger (94%) end de kvindelige læger (86%) havde børn. Der var ingen signifikant forskel mellem kønnene i forhold til, om deres samlever/ægtefælle havde særbørn. Af de mandlige læger havde 93% en ægtefælle/samlever mod kun 81% af de kvindelige læger (p = 0,000).

Hverdagslivets belastninger

Ud fra Tabel 1 ses det, at de kvindelige læger på alle de dagligdags parametre på nær en oftere var belastede end de mandlige læger. Der var flere blandt de kvindelige læger end blandt de mandlige læger, hvis ægtefælle/samlever arbejdede på fuld tid (97% mod 67%). Desuden var der flere blandt de kvindelige læger end blandt de mandlige læger, der havde over to timers husarbejde om dagen, oplevede det som overvejende hæmmende for karrieren/arbejdslivet at have en ægtefælle/samlever, følte, at de aldrig havde tid nok til sig selv, følte, at der var flere ud over ægtefælle/børn, der var afhængige af dem, og i den seneste tid havde haft familiemæssige og andre problemer. Med hensyn til om de oplevede det som belastende, at der var nogen, der var afhængige af dem, var der ikke signifikant forskel på de kvindelige og de mandlige læger (p = 0,194).

Arbejdsbelastninger

Af Tabel 2 fremgår det, at der var flere blandt de mandlige læger end blandt de kvindelige læger, der arbejdede på forskellige tidspunkter af døgnet, havde lederansvar, havde lønnet erhverv ved siden af hovederhvervet og havde en arbejdstid på over 8,5 timer om dagen. I forhold til psykisk arbejdspres såsom at man ikke når alle arbejdsopgaver, at arbejde og tidspres ofte går ud over kvaliteten af arbejdet, at man ikke sædvanligvis har lyst til at tage på arbejde, at man i ringe grad ved, hvad der forventes af en i ens arbejde, og at man i ringe grad har selvbestemmelse på arbejdet, var der ingen signifikant forskel mellem kønnene.

Helbredsbelastninger

Som det fremgår af Tabel 3 , var der blandt de kvindelige læger flere end blandt de mandlige læger, der følte sig dagligt stressede (25% mod 19%). Der var også flere blandt de kvindelige læger end blandt de mandlige læger, der havde oplevet alvorlig sygdom eller krise i deres livsforløb, der følte sig trætte for tiden, der havde eller havde haft en depression og havde haft problemer i relation til overgangsalderen. Der var ikke forskel mellem kønnene, hvad angik deres oplevelse af stress som positivt, og om de oplevede deres helbred som mindre godt i det seneste års tid.

Sammenhængen mellem køn og daglig stress

Tabel 4 viser den univariate model og den multivariate model for sammenhængen mellem køn og stress. Desuden viser tabellen, hvordan sammenhængen mellem køn og stress ændres ved enkeltvis kontrol for de faktorer, der viste sig at være signifikante i den multivariate model. Både i den univariate og den multivariate model (Tabel 4) var der signifikant flere kvindelige end mandlige læger, der var dagligt stressede. I den univariate model uden kontrol for andre variable havde kvinderne en forøget risiko i forhold til mændene på 1,45 (odds-ratio (OR)). Denne forøgede risiko for kvinderne steg til 2,06 (OR), når der blev kontrolleret for variablene: arbejdstid, samlevers/ægtefælles arbejdstid, modstridende krav på arbejdsmarkedet, tid nok til sig selv og depression. Ved kontrol for samtlige kovariate med undtagelse af depression og tid nok til sig selv steg styrken af sammenhængen mellem køn og stress, mens styrke faldt ved kontrol for depression og variablen tid nok til sig selv.

Diskussion

Selv om de kvindelige læger havde større belastninger i hverdagslivet og i forhold til helbredet, herunder problemer i overgangsalderen, formåede kontrol for disse faktorer ikke at forklare sammenhængen mellem køn og stress. De kvindelige læger vedblev at være mere stressede end mændene, og sammenhængen blev endog styrket af denne kontrol for belastninger. Det er uvist, om dette skyldes, at de samme stressfaktorer udløser mere stress hos kvinderne, eller at kvinder rapporter om følelsen af stress anderledes, end mænd gør. I den forbindelse har Frankenhaeuser et al [6] påvist, at selvrapporteret stress og måling af stresshormoner i blodet viser en god overensstemmelse, det vil sige, at når adspurgte rapporterer om høje niveauer af stress, vil man kunne påvise forhøjede værdier af stresshormoner i blodet. De faktorer, der forblev signifikante i modellen, samt andre relevante faktorer vil i senere artikler være genstand for yderligere undersøgelse.

Frem til de tidlige 1970'ere blev næsten alle undersøgelser om stresshormonreaktioner udført i forhold til mænd [2]. Man gik ud fra, at mænd og kvinder havde samme reaktioner i forhold til stress. Et skift skete i og med, at Frankenhaeusers forskergruppe fra Stockholm undersøgte stressreaktioner for både mænd og kvinder under systematiske forhold. Det viste sig, at i forhold til præstationsevne i et laboratorium reagerede mænd med forhøjede adrenalinniveauer, mens kvinderne ikke reagerede eller kun reagerede i svag grad, selv om de fik lige så gode eller bedre resultater end mændene. I forhold til mere realistiske og intense stressorer som f.eks. en vigtig eksamen udviste kvindelige studerende dog signifikant øgning i adrenalinniveau, men stadigvæk mindre end deres mandlige kolleger [7]. I en serie af efterfølgende studier viste det sig, at kvinder reagerede på andre stressorer end mænd [8]. For eksempel fandt man, at mødre, der fulgte deres børn på hospitalet til rutineundersøgelser, havde højere adrenalinniveauer end børnenes fædre [9]. Det viste sig desuden, at kvinder, der valgte samme mandsdominerede uddannelse, havde samme adrenalinreaktioner i forhold til præstationsstress som deres mandlige kolleger [10]. Ved at undersøge østrogensubstitutionsterapi [11] og høje testosteronniveauer [12] fandt man ingen ændring på kvinders adrenalinreaktion i forhold til stress. Den generelle konklusion blev derfor, at kønsroller og psykologiske faktorer var vigtigere end biologiske faktorer i forklaringen på adrenalinreaktioner.

I efterfølgende studier har det vist sig, at mænd og kvinder med samme beskæftigelse havde samme stressreaktion i forhold til arbejdsmæssig stress [6, 13]. Der blev til gengæld fundet store forskelle i forhold til tiden uden for arbejdet. Sammenligninger mellem stressniveauer på arbejde og uden for arbejde mellem matchede kvindelige og mandlige funktionærer viste, at kvinders stressniveauer forblev høje og endog steg efter arbejde, mens mændene slappede mere af i slutningen af arbejdsdagen [6, 13]. I tidligere undersøgelser af danske og nordiske læger har man som i denne undersøgelse fundet, at kvinder følte sig mere belastede end mænd, men også at begge køn mente, at kvindelige læger ville få flere vanskeligheder senere i livet end mandlige læger [14, 15]. I en undersøgelse blandt canadiske læger fandt Bergman et al samme demografiske forhold for de to køn som i denne undersøgelse, samt at kvinder er mere stressede end mænd [16] . For kvinder bidrager familiestress til udvikling af somatiske problemer, og for begge køn spiller stor arbejdsbyrde og manglende støtte på arbejdspladsen en stor rolle i udviklingen af stress. Behovet for støtte på arbejdspladsen var større for kvindernes vedkommende, og de kvindelige læger havde endvidere mindre selvtillid end de mandlige [16]. Resultaterne af undersøgelsen tyder på, at det er nødvendigt med forskellige strategier, hvis mænds og kvinders stressniveau skal nedsættes. I en nyligt publiceret undersøgelse blandt finske anæstesiologer påviste man lignende kønsforskelle [17]. Fundene bekræfter en række andre undersøgelser. I gruppen af finske læger er der stor sygelighed og udbrændthed, de yngre er mere belastede end de ældre. At det ikke behøver at være sådan, viser en undersøgelse af australske læger [18]. Lægeforeningens arbejdsvilkårsundersøgelse fra 2000 belyser lægers arbejdsmiljø, herunder det psykiske arbejdsmiljø. I forhold til det psykiske arbejdsmiljø blev der ikke fundet nogen væsentlige kønsforskelle. Hertil skal dog føjes, at der i denne undersøgelse alene blev set på marginale fordelinger. Der blev derved ikke taget højde for alder eller andre faktorer, der kunne påvirke mulige sammenhænge [19]. Der er derfor al mulig grund til at forebygge stress, og det, at kvindelige læger i den undersøgte aldersgruppe i større grad end mandlige læger forlader arbejdsmarkedet med førtidspension, gør også, at det er vigtigt yderligere at undersøge årsagerne til de fundne kønsforskelle, hvor vi med de foreliggende studier har en lang række brikker til og hypoteser om årsagerne, men dybest set ingen holdbare forklaringer [20].

Konklusion

Kvindelige læger viste sig at have en mere end dobbelt så høj risiko for at være dagligt stressede end de mandlige læger på trods af kontrol for belastninger i hverdagslivet, arbejdslivet og helbredet. Disse resultater kunne tyde på, at kvinder er mere følsomme end mænd over for stressfaktorer i forbindelse med hjemmet, men yderligere forskning også af mulige biologiske forklaringer er nødvendige. Det er nødvendigt allerede nu at inddrage kendte kønsforskelle i forebyggelse, f.eks. ved at finde måder at aflaste på i forhold til stressorer i hjemmet. Årsagsfaktorerne vil blive søgt nærmere belyst i yderligere artikler.

Birgit H. Petersson, Afdeling for Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, DK-1014 København K. E-mail: b.petersson@pubhealth.ku.dk

Antaget: 18. april 2007

Interessekonflikter: Ingen angivet