Kort nyt

Migræne kan korreleres til subkliniske infarkter i cerebellum

> JAMA

Patienter, som har migræneanfald med aura mindst en gang om måneden, har en øget risiko for subkliniske infarkter i cerebellum, viser en stor befolkningsbaseret hollandsk undersøgelse publiceret i januar i Journal of the American Medical Association.

Mark Kruit og kolleger fra Leiden University Medical Center (Leiden) undersøgte voksne personer mellem 30 og 60 år, som havde migræne med aura (161) og uden aura (134), samt 140 kontrolpersoner. Ingen havde hverken anamnese for tidligere apopleksi eller transitorisk cerebral iskæmi, eller abnorme fund ved en fuld neurologisk undersøgelse.

Alle personer fik foretaget en MR-scanning af hjernen. Der var ingen signifikant forskel i den samlede infarktprævalens i hjernen grupperne imellem. I cerebellum var prævalensen dog højere hos migrænepatienterne (5,4%) end hos kontrolpatienterne (0,7%) (p = 0,02). Det blev tillige påvist, at infarktprævalensen var højere hos patienter med aura end uden aura. Desuden havde patienter med mindst et migræneanfald om måneden en højere prævalens end patienter med færre migræneanfald.

»På baggrund af de resultater, der viser større risici hos personer med en højere migræneanfaldsfrekvens, er det nødvendigt at vurdere om prævention eller tidlig behandling af migræneanfald også vil nedsætte risikoen for hjernelæsioner«, skriver forfatterne.

I en ledsagende leder skriver Richard Lipton fra Albert Einstein College of Medicine (Bronx, NY), at »migræne ikke alene skal opfattes som en episodisk sygdom, men som en kronisk-episodisk og nogle gang kronisk progressiv sygdom«.

»Observationerne er videnskabeligt set overordentligt interessante, men ændrer ikke i første omgang indikationen for profylaktisk behandling af migræne med aura eller primær profylaktisk indsats i relation til risiko for apopleksi hos personer med migræne med aura«, kommenterer Kai Jensen fra Neurologisk Afdeling N, Hillerød Sygehus.

Kruit MC, van Buchem M, Hofman PAM et al. Migraine as a risk factor for subclinical brain lesions. JAMA 2004;291:427-34.

Spørgeskema hjælper med at reducere epilepsibehandlings bivirkninger

> Neurology

Epilepsipatienter, som er meget generede af bivirkninger til antiepileptika, har en større chance for af få en lavere dosering af deres medicin, hvis de udfylder et kendt valideret spørgeskema om bivirkningerne og afleverer det, når de møder til planlagt ambulatoriekontrol. Ifølge en randomiseret undersøgelse publiceret i Neurology i januar korreleres anvendelsen af spørgeskemaet med en tredobbelt større chance for at få mindre medicin - og dermed færre bivirkninger.

»Anvendelsen af spørgeskemaet i forbindelse med ambulante besøg betød en signifikant reduktion af bivirkninger«, skriver førsteforfatteren Frank Gilliam fra Washington University (St. Louis, Missouri). Han bemærker, at på trods af de lavere doseringer »kunne der ikke observeres forskel i anfaldshyppigheden«.

I studiet blev 62 epilepsipatienter med høj bivirknings-score ifølge Adverse Events Profile (AEP)-skemaet, tilbudt en firemåneders opfølgning hos en neurolog; 32 blev randomiseret til at anvende AEP-skemaet før hver lægesamtale, mens de øvrige ikke fik et skema udleveret.

»Systematisk screening for antiepilepsipræparaternes bivirkninger kan hjælpe med til at identificere præparaternes toksiske effekter og vejlede med henblik på ordinationsændringer«, skriver forfatterne.

I en ledsagende leder observerer John Langfitt fra University of Rochester (New York) at både læger og patienter i begge grupper vidste, at de deltog i en undersøgelse om bivirkninger, hvilket kunne medføre en bias imod spørgeskemaet. »Spørgeskemaets effekt bliver derfor endnu mere betydningsfuld«.

»Systematisk registrering af bivirkninger ved behandling med antiepileptika kunne på tilsvarende måde gennemføres som et projekt ved epilepsiklinikker i Danmark, hvorved opmærksomheden om et væsentligt aspekt i epilepsibehandlingen ville blive styrket«, kommenterer Christian Pilebæk Hansen, lægelig direktør på Epilepsihospitalet i Dianalund. »Arbejdet kunne inkorporeres i den nationale database vedr. ambulant behandling af epilepsipatienter - EpiBase - hvor bivirkninger og konsekvenserne heraf inklusive dosisreduktion og seponering allerede registreres«.

Gilliam FG, Fessler AJ, Baker G et al. Systematic screening allows reduction of adverse antiepileptic drug effects. Neurology 2004;62:23-7.

Studie afdækker cancerrisikoen fra røntgenstråler

> Lancet

Røntgenbestråling i forbindelse med diagnostiske undersøgelser medfører en betydelig cancerrisiko. En undersøgelse publiceret i januar i The Lancet med data fra 14 lande viser at denne risiko svarer til 0,5% (Polen) og op til 3% (Japan) af den kumulerede cancerrisiko i 75-års-alderen. Ifølge artiklens forfattere medfører disse risici henholdsvis 291 og 7.587 dødsfald pr. år.

»Diagnostiske røntgenstråler er den største menneskeskabte strålingskilde, som samfundet udsættes for«, skriver førsteforfatteren Amy Berrington fra University of Oxford.

»Risikoen for et enkelt individ er sandsynligvis ringe, idet stråledoser normalt er lave, det vil sige under 10 mGy«, observerer hun. »Men det store antal personer, som hvert år udsættes for røntgenstrålerne, betyder, at selv små individuelle risici kan medføre et betydeligt antal cancertilfælde«.

I studiet kombinerede forfatterne data om frekvensen af røntgenundersøgelser (fx almindelig røntgen af thorax eller CT af columna lumbalis) med de anslåede stråledoser på forskellige organer.

Resultaterne viser, at den kumulerede risiko ved 75-års- alderen ligger mellem 0,5% og 1,8%, med undtagelse af Japan (3%), som har verdens højeste anslåede eksposition pr. år. Andre lande i studiet havde følgende risici: USA (0,9%), Sverige (1,1%), Norge (1,3%) og Tyskland (1,3%). Danmark var ikke inkluderet i studiet.

»Det kan ikke udelukkes, at disse risici er overvurderet, men det er usandsynligt, at de blev undervurderet«, skriver forfatterne.

»Der er klart en risiko, men hvor stor den er, kan diskuteres. Beregningerne bygger på mange antagelser. Man må aldrig glemme de mange fordele relevant anvendelse af røntgenstråler giver«, kommenterer Henrik Segelcke Thomsen fra Radiologisk Afdeling, Amtssygehuset i Herlev.

De González AB, Darby S. Risk of cancer from diagnostic X-rays: estimates for the UK and 14 other countries. Lancet 2004;363:345-51.

Finasterid sammen med doxazosin er mest effektivt mod benign prostatahyperplasi

> N Engl J Med

Kombinationsbehandling af benign prostatahyperplasi (BPH) med finasterid og doxazosin er mere effektivt end hvis hvert af præparaterne gives alene. Dette er hovedkonklusionen på et studie publiceret i december i New England Journal of Medicine, finansieret af både offentlige og private midler (Pfizer og Merck).

John McConnel og kollegaer fra University of Texas Southwestern Medical Center i Dallas randomiserede 3.047 mænd i fire grupper: behandling med enten doxazosin (alfa-1-blokker), finasterid (5-alfa-reduktasehæmmer), en kombination af begge præparater eller placebo.

Efter en gennemsni tlig opfølgning på 4,5 år kunne forskerne konstatere, at risici for både sygdomsprogression og akut urinretention samt for behov for invasiv behandling var signifikant lavere hos de patienter, der var blevet behandlet med kombinationsterapien, end hos de patienter, der var blevet behandlet med et af præparaterne alene eller som havde modtaget placebo. I forhold til placebobehandlede patienter var risikoreduktionen for progression på symptom-scorer, nyreinsufficiens og urinvejsinfektion på 66% hos patienterne i kombinationsterapi, hvorimod reduktionen hos doxazosin- og finasteridbehandlede patienter var på henholdsvis 39% og 34%.

»Vores resultater peger på, at langtidsbehandling med kombinationsterapi er både sikker og samtidig den mest effektive for BPH-patienter med nedre urinvejs-symptomer, og at det er hensigtsmæssigt at anvende den blandt mænd med en øget risiko for sygdomsprogression«, konkluderer forfatterne.

Steen Walter fra Urologisk Afdeling L, Odense Universitetshospital, kommenterer: »I Danmark vil - og bør - disse mænd almindeligvis blive undersøgt med henblik på minimalt invasiv terapi, inden langvarig kostbar medicinsk terapi bliver iværksat«.

McConnell Roehrborn JD, Bautista OM et al. The long-term effect of doxazosin, finasteride, and combination therapy on the clinical progression of benign prostatic hyperplasia. N Engl J Med 2003;349:2387-98.