Kort nyt&nbsp

Mere virulent clostridium-stamme er årsag til hyppigere udbrud

> N Engl J Med

En Clostridium difficile-stamme med øget virulens i forhold til tidligere kan være årsagen til en række udbrud af C. difficile-associeret diaré (CDAD) siden 2000 i USA og i Canada. Ifølge to artikler publiceret i december i New England Journal of Medicine giver stammen alvorligere symptomer og højere dødelighed end før.

Vivian Loo fra McGill University i Montreal, og kollegaer fra 12 canadiske sygehuse samlede data vedrørende 1.703 patienter over en periode på 5,5 måneder. De fandt en incidens af CDAD på 22,5 per 1.000 indlæggelser, cirka fire gange højere end tidligere. Tredivedages mortalitet var på 6,9%. Patienterne var oftere behandlet med fluorquinolon eller cefalosporin end kontrolpersoner (odds-ratio på henholdsvis 3,9 og 3,8). I 82% af tilfældene var bakterierne resistente over for quinoloner. Bakterierne havde en genetisk variation relateret til infektion med dårligere prognose i 84% af tilfældene.

I en anden artikel blev 187 prøver fra patienter med C. difficileinfektion indsamlet fra sygehuse i seks amerikanske stater mellem 2000 og 2003. Clifford McDonald fra Centers for Disease Control i Atlanta fandt, at den samme stamme, som tidligere var associeret med mindre end 20% af infektionerne, nu var relateret til cirka halvdelen af de udbrudsrelaterede sygdomstilfælde.

Jette Marie Bangsborg, Klinisk-mikrobiologisk Afdeling, Amtssygehuset i Herlev, kommenterer: »Resultaterne af de to studier er bekymrende, ikke mindst pga. den høje forekomst af quinolonresistens hos den virulente epidemiske Clostridium difficile-stamme BI/NAP1 og påvisning af tidligere quinolonbehandling som en risikofaktor for infektion. Set i lyset af et stigende quinolonforbrug herhjemme er artiklerne også relevante for danske forhold og bidrager til argumenterne for at begrænse dette forbrug mest muligt. C. difficile BI/NAP1 er et af flere nylige eksempler på, at et velkendt infektiøst agens pludselig kan ændre sig og optræde med øget virulens – også i Europa.«

Loo VG, Poirier L, Miller MA et al. A Predominantly clonal multi-institutional outbreak of Clostridium difficile–associated diarrhea with High Morbidity and Mortality. N Engl J Med 2005;353:2442-9.

McDonald LC, Killgore GE, Thompson A et al. An epidemic, toxin gene–variant strain of Clostridium difficile. N Engl J Med 2005;353:2433-41.

Statiner har ingen effekt på cancer

> JAMA

Statiner påvirker hverken cancerincidensen eller cancermortaliten, fremgår det af en metaanalysepubliceret i januar i JAMA.

»Nylige retrospektive undersøgelser har tydet på, at statiner har en beskyttende effekt mod cancer«, skriver førsteforfatteren Krista Dale fra University of Connecticut i Hartford. Hun gennemførte derfor metaanalysen for at vurdere denne effekt.

I metaanalysen inkluderedes 26 randomiserede studier med en opfølgningsperiode på mindst et år. Alle omfattede mindst 100 patienter og havde data om cancerincidens (20 studier) eller cancermortalitet (22 studier).

I alt var der 6.662 nye cancertilfælde og 2.407 dødsald forårsaget af cancer. Statinerne reducerede hverken incidens (odds-ratio 1,02) eller cancerdødsfald (odds-ratio 1,01). Der var ingen specifik cancertype, som var påvirket at statiner. Selv når de forskellige statiner blev analyseret individuelt, var der ingen ændringer i risiciene.

Søren Friis, Kræftens Bekæmpelse, kommenterer: »Baseret på den foreliggende metaanalyse synes brug af statiner i de anvendte doseringer ikke at påvirke risikoen for udvikling af cancer. Undersøgelsen har således ingen konsekvenser for de nuværende danske rekommandationer for statinbehandling. Der skal dog tages det forbehold, at ingen af de randomiserede studier i metaanalysen var specifikt designede til at vurdere sammenhængen mellem statiner og cancer, og opfølgningen var relativt kort i flertallet af undersøgelserne. Der mangler langtidsstudier med primær fokus på cancer, inden der kan drages endelige konklusioner om effekten af statiner på udviklingen af cancer.«

Dale KM, Coleman CI, Henyan NN et al. Statins and cancer risk. JAMA 2006;295:74-80.

Børn klarer sig bedre end voksne efter asystoli

> JAMA

Indlagte børn har højere overlevelsesrater end voksne efter et hjertestop, især fordi de klarer sig bedre efter asystoli eller hjertepumpesvigt (elektromotorisk dissociation). Dette fremgår af et stort, prospektivt observationelt studie publiceret i januar i JAMA.

Vinay Nadkarni fra University of Pennsylvania, analyserede data fra National Registry of Cardiopulmonary Resuscitation, som registrerer data vedrørende hjertestop hos indlagte patienter fra 253 sygehuse i USA og Canada. Mellem 2000 og 2004 havde 37.000 voksne og 900 børn et hjertestop. Data fra nyfødte blev ikke inkluderet.

I alt overlevede 27% af børnene og 18% af de voksne til udskrivelsen. Asystoli var den hyppigste årsag til hjertestop både blandt børn og voksne (40 henholdsvis 35%). Hjertepumpesvigt skete i 24 henholdsvis 32%. Signifikant flere børn end voksne overlevede disse rytmer (24 vs. 11%).

Ventrikelflimren og ventrikulær takykardi, som er nemmere at behandle, var hyppigere hos børn end forventet (14%), men stadigvæk lavere end hos voksne (23%).

»De fleste hjertestop var ikke stødbare rytmer ... De var knyttet til progressiv respiratorisk insufficiens, cirkulatorisk shock eller begge dele«, skriver forfatterne.

Joes Ramsøe Jacobsen, Pædiatrisk Klinik, H:S Rigshospitalet, kommenterer: »I en editorial fremhæves det, at der ikke er grund til at have forskellige retningslinjer for hjertestopbehandling hos børn og voksne. Ventrikelflimren er tilstrækkeligt hyppig hos børn med umonitoreret hjertestop, til at begrunde øjeblikkelig tilkald af hjertestopteam med defibrillator før start på genoplivning, som hos voksne, for mest muligt at afkorte tiden til defibrillering, hvad der er afgørende for prognosen.

Nadkarni VM, Larkin GL, Peberdy MA et al. First documented rhythm and clinical outcome from in-hospital cardiac arrest among Children and Adults. JAMA 2006;295:50-7. 

Screening og behandling af Helicobacter pylori reducerer symptomer men har høje omkostninger

> BMJ

Screening af en uselekteret befolkningsgruppe for Helicobacter pylori, efterfulgt af eradikationsbehandling af dem, der bliver testet positive, reducerer antallet af henvendelser til praktiserende læger på grund af dyspepsi med 35% i en toårs periode – og antallet af patienter med dyspepsisymptomer med cirka 30%.

Dette er nogle af konklusionerne på en artikel publiceret i januar i BMJ. Resultaterne viser også, at strategien har høje omkostninger, uden at det medfører bedring i patienternes livskvalitet.

Athene Lane og kollegaer fra University of Bristol screenede cirka 10.500 personer mellem 20 og 59 år for H. pylori ved hjælp af breath-test: 1.636 patienter blev testet positive, og 1.558 blev efterfølgende randomiseret til enten eradikationsbehandling (ranitidin og clarithromycin i to uger) eller placebo.

Efter to år havde 55 ud af 787 patienter i interventionsgruppen henvendt sig til lægen på grund af dyspepsi, mod 78 ud af 771 patienter i pla cebogruppen, hvilket svarer til en reduktion på 35% (odds-ratio 0,65). 29% færre patienter i interventionsgruppen havde dyspepsisymptomer.

Der var ingen forskel i livskvalitet grupperne i mellem. Omkostningerne var 121 euro højere per patient i interventionsgruppen. Hovedparten af omkostningerne gik til selve eradikationsbehandlingen.

Peter Bytzer, Medicinsk Afdeling M, Amtssygehuset i Glostrup, kommenterer: »Undersøgelsen bekræfter hvad andre studier, herunder et dansk, allerede har vist: de kortsigtede gevinster ved opsporing og behandling af Helicobacter-infektion i den raske befolkning står ikke mål med omkostningerne. Kun undersøgelser med et mangeårigt perspektiv vil kunne fortælle os, om strategien er umagen værd i forhold til at forebygge ulcussygdom og ventrikelcancer.«

Liane JA, Murray LJ, Noble S et al. Impact of Helicobacter pylori eradication on dyspepsia, health resource use, and quality of life in the Bristol Helicobacter project. BMJ, doi:10.1136/bmj.38702.662546.55 (published 20 January 2006)