Kronisk obstruktiv lungesygdom

Den 20. november er valgt til international kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)-dag med navnet World COPD Day 2002. KOL er hvert år på verdensplan årsag til 2,7 mio. menneskers død, og lidelsen tiltager i hyppighed og er en af de største globale helbredstrusler. I Danmark lider 150.000-200.000 personer af sygdommen, som hvert år er årsag til 23.000 hospitalsindlæggelser og 3.600 dødsfald. Antallet af dødsfald som følge af KOL er således steget med 50% siden 1985 (1). For kvinder er antallet af sengedage tredoblet og antallet af dødsfald fordoblet siden 1985. Danske kvinder har således suverænt verdens højeste dødelighed som følge af KOL (1, 2). Sygdomsforløbet for den enkelte patient præges af tiltagende åndenød, hyppige og alvorlige eksacerbationer, aftagende livskvalitet, social isolation, tiltagende lungehandicap og for tidlig død.

WHO har i erkendelse af sygdommens betydning iværksat et initiativ benævnt Global Initiative for Chronic Obstructive Lung Disease (GOLD), som skal udarbejde en global strategi for bekæmpelse af sygdommen (3, 4). Det er GOLD, der nu introducerer World COPD Day som en årlig tilbagevendende begivenhed med det formål at øge opmærksomheden omkring KOL. Forholdene i Danmark taget i betragtning, understreger det nødvendigheden af øget fokus på denne sygdom.

Det er imidlertid ikke blot omfanget af sygdommen, der kan retfærdiggøre en KOL-dag. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at KOL er en sygdom, der er tilgængelig for både primær og sekundær forebyggelse, især i vor del af verden, hvor skønsmæssigt 85% af al KOL skyldes rygning. På grund af sygdommens naturhistorie vil primær forebyggelse imidlertid ikke reducere sygdomsbyrden nævneværdigt før om 25-30 år. Det er derfor formentlig endnu vigtigere at gøre opmærksom på, at KOL kan behandles med bedre resultater, end vi var klar over for blot få år siden (4).

Medikamentel behandling af svær KOL med inhalationssteroider og langtidsvirkende bronkodilatatorer kan lindre åndenød og mindske antallet af eksacerbationer. Det er netop eksacerbationerne, der har en afgørende betydning for den enkelte patients livskvalitet, og som koster samfundet over en milliard kroner årligt i direkte og indirekte omkostninger. Fremskridt inden for noninvasiv respiratorbehandling af KOL-patienter med eksacerbation og akut respirationsinsufficiens har ført til en bedre intensiv behandling med kortere forløb, færre komplikationer og bedre overlevelse. På trods af dette varetages behandling af denne store patientgruppe ofte af læger og afdelinger uden særlig lungemedicinsk interesse og med en plejenormering, der sjældent er i stand til at dække et spektrum, der strækker sig fra semiintensiv behandling af akut respirationsinsufficiens til palliativ behandling i terminalforløbet af KOL. Endelig er det veldokumenteret, at rehabilitering - bestående af undervisning og fysisk træning - markant forøger patienternes fysiske formåen og dermed deres livskvalitet. Patienterne oplever bedre kontrol med deres sygdom, og rehabilitering synes at være omkostningseffektiv som følge af et mindsket behov for senere sundhedsydelser - alligevel er dette tilbud næsten ikkeeksisterende i Danmark. Kan vi være det bekendt?

Opmærksomhed fra politisk side kan næppe forventes, for KOL er en kedelig sygdom uden drama eller ventelister. Danmarks Lungeforening og Dansk Lungemedicinsk Selskab har i månedsvis forsøgt at få indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen med til en offentlig høring om KOL. På trods af et tilsagn fra hans forgænger, er det ikke lykkedes Lars Løkke Rasmussen at finde tid til blot ét enkelt forberedende møde om denne store sygdom. KOL-patienterne selv står ikke forrest i køen af patienter, der prøver at råbe politikere op. Det er derfor fortsat op til læger og andre i sundhedssektoren at arbejde for, at denne store patientgruppe får både den opmærksomhed og den behandling og pleje, de har krav på.

Reprints not available. Correspondence to: Jørgen Vestbo , Lungemedicinsk klinik 223, H:S Hvidovre Hospital, DK-2650 Hvidovre.
E-mail: joergen.vestbo@hh.hosp.dk

Antaget den 29. oktober 2002.

H:S Hvidovre Hospital, Lungemedicinsk klinik.