Kutan myiasis

Fluearten Dermatobia hominis , der hovedsagelig findes i Central- og Sydamerika, kan forårsage myiasis, en tilstand med infestation af fluelarver i kropsvæv. Myiasis findes i flere former, men den kutane form er langt den hyppigste (1). I Danmark ses tilstanden sjældent og er kun beskrevet kasuistisk (2). Med den stigende internationale rejseaktivitet må det forventes, at flere danskere kan blive eksponeret, hvorfor vi har fundet det af interesse at beskrive et tilfælde af myiasis, hvor diagnosen blev forsinket, fordi tilstanden ikke indgik i de initiale differentialdiagnostiske overvejelser.

Sygehistorie

En 29-årig mand, der gennem to måneder havde rejst i Mexico, Guatemala og Belize, bemærkede allerede under rejsen to kløende myggestiklignende elementer i nakkeregionen. Efter hjemkomsten voksede læsionen i størrelse, og der begyndte at komme serøs sekretion. Hos egen læge blev der prikket hul på det hævede område, og der kunne eksprimeres en del pus. Lægen mente at se noget bevæge sig dybt i læsionen, hvorfor patienten blev henvist til et hospital med henblik på nærmere undersøgelse. Her fandt man en 2 × 2 cm stor, ikkefluktuerende hævelse med to huller, hvorfra der kunne eksprimeres pus. Der blev ikke observeret fremmedlegemer, hvorfor man valgte at se tilstanden an. Dyrkning fra området viste vækst af Staphylococcus aureus . En uge senere henvendte patienten sig atter til egen læge, idet bulen i baghovedet var vokset yderligere, og der tillige var tiltagende sekretion. Der var atter mistanke om noget bevægeligt dybt i læsionen, hvorfor patienten blev genhenvist med henblik på ny vurdering.

Ved ankomsten til afdelingen fandt man i patientens nakkeregion to cirka 2 mm store udstansede huller med en indbyrdes afstand på cirka 2 cm i det nu 3 × 3 cm store, hævede område. Patienten fortalte, at han kunne mærke noget bevæge sig i området, og at han undertiden kunne høre gnavende lyde. På formodning om larveinfestation udførtes incision i lokalanæstesi. Efter en stump dissektion fandt man to levende fluelarver, der hver målte 1,5 × 2,5-3 cm (Fig. 1 og Fig. 2 ). Kaviteten blev efterladt åben, og patienten blev behandlet med dicloxacillin p.o. i ti dage. Efterforløbet var ukompliceret.

Diskussion

Dermatobia hominis, også kaldet Botfly, bliver ca. 2 cm lang. Den voksne flue har en blåsort thorax og et metalviolet abdomen. Fluen fanger en myg eller et andet blodsugende insekt og fastgør sine æg på insektets abdomen. Når insektet sætter sig på et dyr (eller et menneske) vil temperaturstigning udløst fra dyrets kropsvarme forårsage en udklækning af larver, som falder af myggen og ned på dyret. Her trænger larven igennem huden og lejrer sig i det subkutane væv. Den danner og vedligeholder tillige en lille kanal fra subcutis til hudens overflade. Kanalen fungerer som åndehul. I løbet af 5-10 uger modnes larven, gnaver sig igennem værtsorganismens hud og falder til jorden, hvorefter den forpuppes. Efter 2-3 uger vil den fuldvoksne flue udklækkes. Den voksne flue lever kun i en uge (3).

Der er beskrevet flere metoder til at fjerne larver. Forsøg på at tvinge larven ud ved at lukke åndehullet i huden og derved fremprovokere iltmangel er en metode, der bruges af lokalbefolkningen i endemiske områder. Til at lukke åndehullet kan anvendes blandt andet voks, fedt, olie og neglelak. Undertiden er der behov for kirurgisk fjernelse (1-5). Det er især indiceret, hvis larverne er blevet så store, at de ikke kan trænge gennem den relativt lille åbning i huden. Man bør desuden sikre sig, at patienten er vaccineret mod tetanus. Kutan myiasis forløber sædvanligvis uden komplikationer, og alvorlig sekundær infektion er en sjældenhed, formentlig på grund af bakteriostatisk aktivitet i larvens tarmsystem. Der kan ses regional lymfeglandelsvulst og blodeosinofili (2, 5).

Kutan myiasis er en sjælden tilstand i Danmark, men med en tiltagende rejseaktivitet til endemiske områder, er der grund til at tro, at der vil komme flere tilfælde fremover. Forløbet af ovenstående sygehistorie illustrerer, at diagnosen selv i karakteristiske tilfælde kan forsinkes unødigt, hvis der ikke er kendskab til lidelsen.

Lisa Vest Johansen, Slotsalleen 54, Troense, DK-5700 Svendborg.

Antaget den 18. oktober 2002.

Odense Universitetshospital, Medicinsk Afdeling C.