»Kys barnet« - fjernelse af fremmedlegemer i næsen hos børn ved mund til mund-metode

Fremmedlegeme i næsen var i en opgørelse fra en dansk skadestue den tredjehyppigste øre-næse-hals-lidelse hos børn under ti år [1].

Fjernelse af fremmedlegemer i næsen foregår traditionelt ved instrumentering med vinklet pincet, alligatortang, hage eller sug. Fremmedlegeme i næsen forekommer hyppigst i aldersgruppen 12-60 måneder [2, 3].

Børn er ofte meget urolige under instrumenteringen. Det giver risiko for, at fremmedlegemet skubbes dybere ind i næsekaviteten, eller at slimhinden læderes med smerter og/
eller epistaxis til følge. Ofte må barnet derfor holdes fast, hvilket i sig selv kan være traumatiserende, eller det må lægges i generel anæstesi, hvilket kræver forudgående faste og indlæggelse.

Der præsenteres her en skånsom metode til fjernelse af fremmedlegemer i næsen. Metoden er ikke tidligere beskrevet i dansk litteratur. Den bygger på, at man ved at puste luft gennem munden på barnet applicerer overtryk i rhinopharynx bag fremmedlegemet, så dette blæses ud af næsen.

»Kys barnet«-metoden: Lægen kontrollerer, at der er et fremmedlegeme i næsekaviteten, og applicerer her detumescerende næsedråber. Forældrene instrueres. De fortæller barnet, at det skal have et stort kys og pustes i munden. Forklaringen nuanceres efter alder. Moderen/faderen lukker læberne over barnets åbne mund, som ved mund til mund-genoplivning. En finger lukker af for det næsebor, hvor der ikke er et fremmedlegeme. Der gives nu et kort kraftigt pust, så fremmedlegemet blæses ud. Det kan være nødvendigt med flere forsøg. Lægen kontrollerer efterfølgende, at næsekaviteten er tom. Større småbørn kan ofte selv instrueres i at blæse fremmedlegemer ud af næsen, mens man holder for det modsatte næsebor.

Sygehistorier

I. En 21/2 -årig dreng havde stukket et stykke wienerpølse op i højre næsekavitet. Pølsen var uden succes af en skadestuelæge forsøgt fjernet med en vinklet pincet. Den vagthavende øre-næse-hals-læge blev tilkaldt og instruerede forældrene i »kys barnet«-metoden. Proceduren blev udført og pølsestykket kvitteret.

II. Den vagthavende øre-næse-hals-læge blev kontaktet telefonisk af en skadestuelæge fra en anden skadestue i amtet. Uden succes havde man med en vinklet pincet forsøgt at fjerne en lille sten fra næsen på en 11/2-årig dreng, og man ønskede derfor at overflytte barnet til behandling. Skadestuelægen blev informeret om metoden. Han instruerede herefter forældrene, som udførte den. Stenen blev kvitteret i tredje forsøg.

Diskussion

»Kys barnet«-metoden er atraumatisk og simpel at forstå og udføre - også efter telefonisk instruktion. Hvis den udføres af forældrene, accepteres metoden umiddelbart af børnene. Ved succes undgås fysisk fastholdelse eller generel anæstesi i forbindelse med instrumentel fjernelse.

Metoden er effektiv [4-7]. Botma et al [2] havde i en konsekutiv opgørelse succes hos 15 ud af 19 børn (medianalder to år).

Teoretisk er der risiko for barotraume af trommehinden eller de nedre luftveje. Der er ikke i litteraturen rapporteret om komplikationer [2, 4-7].

Der er beskrevet variationer af denne positive pressure -metode, hvor lægen selv udfører mund til mund-proceduren [8], inducerer overtryk med en Ambupose over barnets mund [4] eller foretager en politzermanøvre med næseoliven i det ikkeobstruerede næsebor. Børn vil uden tvivl bedst kunne acceptere, at en nærtstående person udfører proceduren uden brug af instrumenter.

Konklusion

»Kys barnet«-metoden er simpel, effektiv og for barnet fysisk og psykisk atraumatisk. Metoden foreslås brugt som førstevalgsbehandling ved fjernelse af fremmedlegemer i næsen hos mindre børn.

Niels Wagner , Holmevænget 23,
DK-2970 Hørsholm. E-mail: wagner@dadlnet.dk

Antaget den 7. april 2003.

Amtssygehuset i Gentofte, Øre-næse-halsafdeling E.