En 46-årig mand, som havde været hepatitis B virus surface (HBs)-antigen positiv siden barndommen, havde smertefulde ankelledshævelser, som skønnedes at være reaktive til HBs-antigen. Der blev påbegyndt lamivudinbehandling, og hepatitis B-virus (HBV)-DNA forsvandt fra blodet, og ledhævelserne forsvandt. Efter otte måneders behandling forsvandt hepatitis Be-antistof. Efter et år og otte måneder seponeredes lamivudin og efter 56 dage blussede hepatitten kraftigt op: HBV-DNA steg til 40 mio. kopier pr. ml og HBe-antigen blev positiv. Lamivudin blev genoptaget med normalisering af alaninaminotransferase, og HBV-DNA blev igen umålelig.
Man mener [1], at af de autoimmune sygdomme er det kun polyarteriiitis nodosa, som kan udløses af hepatitis B virus surface (HBs)-antigen, og et tilfælde, der blev succesfuldt behandlet med lamivudin, er tidligere beskrevet i Ugeskrift for Læger [2]. I 2005 blev der dog bragt en artikel [3], hvori man påviste højere frekvens af HBs-antigen hos personer med fibromyalgi end hos en kontrolgruppe. Den omtalte patient blev efter undersøgelse hos en praktiserende reumatolog og på Gråsten Gigthospital opfattet som havende en form for reaktiv artritis udløst af HBs-antigen.
Sygehistorie
En 46-årig HBs-antigen positiv og hepatitis (H)Be-antigen-negativ mand blev henvist fra en praktiserende reumatolog på grund af smertende ledhævelser, specielt af ankelleddene. Hepatitis B-virus (HBV)-DNA var 1,6 mio. kopier pr. ml. Han havde haft tuberkulose som barn og havde længe, formentlig siden barndommen, været HBs-antigen-positiv. Han havde en let kronisk lymfopeni på ca. 1 mia. lymfocytter/l (normalt 1,4-4,0). Efter 192 dages behandling med lamivudin 100 mg dagligt var ledhævelserne væk, og HBV-DNA kunne ikke længere påvises i blodet (Figur 1 ). Serologien (Figur 1) viste, at HBe-antistof forsvandt efter otte måneders lamivudinbehandling. Efter et år og ni måneder seponeredes lamivudin, men 56 dage efter seponeringen steg HBV-DNA til 40 mio. kopier pr. ml, og alaninaminotransferase (ALAT) steg til 640 U/l, og der kunne nu påvises HBe-antigen og igen Hbe-antistof i blodet, hvorfor behandlingen blev genoptaget med god effekt på ALAT, og man kunne igen ikke påvise HBV-DNA. Efter et år og fire måneder ville patienten atter forsøge at seponere lamivudin, som han mente gav ham åndenød. Hbe-antistof var atter forsvundet fra serum (Figur 1). Efter 41 dage uden lamivudin steg HBV-DNA til 110.000 kopier pr. ml, men Hbe-antigen forblev negativ, og ALAT steg til 113, men herefter faldt HBV-DNA til påviselig, men ikke kvantiterbar mængde, og ALAT normaliseredes.
Diskussion
Man kan ud fra dette enkelte tilfælde ikke konkludere, om der var en sammenhæng mellem patientens ledgener og HBs-antigen, men man kan lære, at man kan komme i problemer i forbindelse med seponering af lamivudin, hvor der hos denne lidt lymfopene patient kom en meget udtalt opblussen i hepatitten, så man ikke turde gøre andet end at genoptage behandlingen, men senere kunne behandlingen dog seponeres med kun ringe opblussen. En mild opblussen af hepatitis B er hyppig efter lamivudinseponering [4], men sjældent kan en sådan opblussen forløbe fatalt [4], hvilket var, hvad man kunne frygte hos denne patient ved den første opblussen. Man så ikke her resistensudvikling mod lamivudin. Det var interessant, at Hbe-antistof forsvandt, når HBV-DNA blev undertrykt af lamivudin, og det var også interessant, at Hbe-antigen blev positiv i forbindelse med den første kraftige opblussen i hepatitten.
Anders Siboni, Medicinsk Afdeling, Sygehus Sønderjylland Haderslev, DK-6100 Haderslev. E-mail: anders.siboni@shs.regionsyddanmark.dk
Antaget: 15. februar 2008
Interessekonflikter: Ingen
Summary
Summary Lamivudine treatment of a HBs antigen positive man with reactive arthritis Ugeskr Læger 2008;170(48):3940-3941 A 46-year-old man who was HBs antigen positive since childhood had painful talocrural arthritis that was considered re-active to HBs antigen. Lamivudine treatment was started and HBV-DNA disappeared from the blood, and the joint swellings disappeared. HBe antibody disappeared after eight months. After one year and nine months lamivudine was discontinued, resulting in a flare of the hepatitis after 56 days: HBV-DNA rose to 40 million copies per ml and HBe antigen became positive. Lamivudine was reinstituted, resulting in normalization of ALAT and lowering of HBV-DNA under detection level.
Referencer
- Permin H, Aldershvile J, Nielsen JO. Hepatitis B virus infection in patients with rheumatic diseases. Ann Rheum Dis 1982;41:479-82.
- Münster T, Weis NM, Krogsgaard K. Polyarteriitis nodosa og hepatitis B-infektion behandlet med lamivudin. Ugeskr Læger 2002;164:342.
- Adak B, Tekeoglu I, Budancamanak M et al. Fibromyalgia frequency in hepatitis B carriers. J Clin Rheumatol 2005;11:157-9.
- Lim SG, Wai CT, Rajnakova A et al. Fatal hepatitis B reactivation following discontinuation of nucleoside analogues for chronic hepatitis B. Gut 2002; 51:597-9.