Laparoskopisk behandling af benign levercyste

Benigne solitære ikkeparasitære levercyster (BLC) skal kun behandles ved symptomer, hvilket forekommer hos 25% af patienterne, da asymptomatiske levercyster forbliver uden gener i 80-95% af tilfældene (1).

Vi præsenterer en sygehistorie med diagnostisk peroperativ laparoskopisk UL-scanning og laparoskopisk excision af cystelåget hos en patient med symptomgivende BLC.

Sygehistorie

En 59-årig kvinde med smerter gennem fire år fra en recidiverende cyste i leveren, blev indlagt til laparoskopisk excision af cystelåget. Transabdominal UL-scanning og CT viste en 6 × 5 × 7 cm benignt udseende solitær cyste i venstre leverlap. Cysten var fire gange tidligere UL-vejledt blevet tømt for 65-200 ml blakket væske, mikrobiologisk uden vækst og cytologisk uden maligne celler. Antistoffer for Echinococcus, Entamoeba og Schistosoma kunne ikke påvises. Leverfunktionstest viste normale forhold.

Operationen blev indledt med en laparoskopisk UL-scanning, som viste, at cysten var lokaliseret til forreste flade i lobus sinistre og målte 6 × 5 × 7 cm. Cystelåget blev excideret med anvendelse af en UL-skalpel, kaviteten var herefter uden siven af blod eller galde. En histologisk undersøgelse viste cystitis hepatis uden malignitet. Patienten blev udskrevet dagen efter indgrebet og var ved en syvugerskontrol i velbefindende, uden symptomer og uden ultrasonisk tegn på recidiv.

Diskussion

Incidensen af benigne, ikkeparasitære levercyster er 4,7%, heraf er 61% solitære, og sygdommen forekommer især hos kvinder over 60 år (1, 2). Behandlingen af levercyster er afhængig af om de er BLC, cystadenomer eller cystadenokarcinomer. Der skal derfor foreligge en UL-scanning, en CT eller en MR-scanning af hepar og aspiration af cystevæske med cytologi inden behandlingen. Nogle forfattere anbefaler desuden en peroperativ histologisk undersøgelse (3).

Ved behandling af BLC er det vigtigt at afgøre, om der er forbindelse mellem galdevejene og cysten. Der er beskrevet to billeddiagnostiske metoder til at påvise dette, henholdsvis endoskopisk retrograd cholangiografi og peroperativ cholangiografi (1, 3, 4). Nogle forfattere anbefaler kun at udrede ved galde i cystevæsken eller galdesiven fra caviteten efter cysteexcision, hvorimod andre anbefaler udredning i alle tilfælde (1, 3, 4). Vi udredte ikke patienten for forbindelse mellem galdevejene og cysten, da der ikke var galde i cystevæsken eller galdesiven fra caviteten efter excision. Patienten fik ikke postoperativ galdelækage.

Laparoskopisk UL-scanning er som i vores tilfælde en god peroperativ billeddiagnostisk modalitet til visuelt at erkende hepars anatomi samt cystens størrelse og lokalisation (4, 5). Behandling af BLC med UL-vejledt udtømning kan ikke anbefales, da recidiv er hyppigt forekommende (1, 4). Cystepunktur foretages derfor diagnostisk for at påvise infektion, parasitter, malignitet og forbindelse til galdevejene (1, 4). UL-scanning med sklerosering af cysten kan ikke anvendes, hvis der er forbindelse til galdeveje eller blodkar og har desuden i små materialer med kort followuptid en recidivfrekvens på 17% (1, 4).

Mange kirurgiske metoder har været forsøgt anvendt til behandling af BLC (1, 4). Der er beskrevet aftørring af cysteoverfladen med alkohol for at forebygge recidiv og sekretion (3) samt fiksation af oment for at sikre drænage og modvirke recidiv og adhærencer (4). Små retrospektive studier med åben kirurgisk behandling og vekslende followuptid har vist 0-20% recidiver (1).

Laparoskopisk behandling er et minimalt invasivt indgreb, hvor overblikket over hepar er godt. Ved denne teknik excideres så stort et låg af cysten som muligt for at sikre peritoneal drænage (1, 4). De få data, der foreligger om denne procedure, viser en komplikationsfrekvens på 0-7% (blødning, ascites, pleuraeffusion og dyspnø), en recidivrate på 0-10% og en indlæggelsesvarighed på 2,5-8,5 dage (2). I denne sygehistorie gav den laparoskopiske teknik godt overblik, let adgang til cysten, ingen komplikationer og et kort hospitalsophold.

Rete Trap, Brydegårdsvej 26, DK-2760 Måløv.

Antaget den 10. juli 2002.

Amtssygehuset i Glostrup, kirurgisk afdeling D, gastroenterologisk sektion.