The lifetime costs of smoking and smoking cessation

Ph.d.-afhandlingen er udarbejdet under ansættelse i DSI Institut for Sundhedsvæsen og udarbejdet i samarbejde med Institut for Sygdomsforebyggelse, H:S.

Formål: i et livsforløbsperspektiv at beregne de samfundsøkonomiske omkostninger (direkte og indirekte omkostninger) ved tobaksrygning i Danmark og den potentielle reduktion af disse omkostninger ved rygeophør. Tidligere studier har vist, at rygere belaster samfundsøkonomien med årlige direkte omkostninger og produktionstab, men resultaterne i de studier, som tager hensyn til rygeres kortere levetid, har ikke været entydige mht., hvorvidt rygning har en positiv eller negativ belastning på samfundsøkonomien. Afhandlingen, som bygger på eksisterende data, er et modelstudie baseret på tre grundelementer: cost-of-illness, ætiologiske fraktioner (beregnet på basis af danske rygeproportioner og relative risikoværdier) og danske overlevelsessandsynligheder.

Resultater: 35-årige rygere og eksrygere har sygdomsrelaterede livstidsomkostninger, som er større end for aldrig-rygere; for mænd er de direkte omkostninger 66% større, og de indirekte omkostninger 83% større, diskonteret med 5% årligt. De tilsvarende resultater for kvinder er henholdsvis 74% og 79%. Ved rygeophør i 35-års-alderen er de samfundsøko-nomiske besparelser over et livsforløb for mænd og afhængig af tobaksforbruget ca. 43.000-69.000 kr. i direkte omkostninger og 90.000-175.000 kr. i indirekte omkostninger sammenlignet med de 35-årige, som fortsætter med at ryge, diskonteret med 5% årlig. De tilsvarende resultater er henholdsvis 67.000-116.000 kr. og 122.000-238.000 kr. for kvinder. Dette niveau påvirkes ikke væsentligt af diskonteringsraten men i en vis grad af antagelser om de relative risikoværdier.