Livskvalitet mere end fem år efter brystkræft - sekundærpublikation

I denne nationale undersøgelse rapporterede langtidsbrystkræftoverlevere (n = 1.316) livskvalitet på linje med data fra den almindelige kvindelige danske befolkning, men en signifikant højere prævalens af kroniske smerter (42% versus 32%). Paræstesier, fantomfornemmelser, allodyni og hævelse af arm/skulder blev endvidere rapporteret. Hos 20% af kvinderne indskrænkede disse symptomer den daglige aktivitet. Forbruget af sundhedsydelser indikerede kronisk morbiditet. Yngre alder, kort uddannelse og tidligere strålebehandling disponerede for problemer som smerte.

Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom blandt kvinder i Europa, og ca. 80% af disse kvinder overlever deres brystkræft i mindst fem år [1]. Antallet af brystkræftoverlevere forventes at stige pga. stigende incidens af brystkræft og forbedring af diagnostik og behandling [2]. Selv om anticancerbehandling er rettet imod kræftcellerne, kan også det sunde væv blive ramt af behandlingen. Dette kan medføre langvarige senfølger, som formentlig i betydelig grad kan påvirke kvindernes liv. Derfor er klinisk og epidemiologisk forskning i brystkræftoverlevere meget relevant.

Ifølge litteraturen varierer hyppigheden af senfølger hos brystkræftoverlevere stærkt, og senfølger og andre problemer hos brystkræftoverlevere har indtil nu ikke fået meget opmærksomhed. Flere undersøgelser vedrørende helbredsrelateret livskvalitet synes at vise, at brystkræftoverlevere har en god eller evt. bedre livskvalitet end normalbefolkningen, men data er inkonsistente, hvad angår effekt af behandling. Viden om brug af sundhedsvæsenet og sequelae som kroniske smerter, hævelse af arm/skulder (lymfødem), fantomfornemmelser, paræstesier (abnorme fornemmelser) og allodyni (smerte fremkaldt af stimuli, som normalt ikke fremkalder smerte) hos langtidsbrystkræftoverlevere er dog fortsat meget begrænset (Figur 1 ).

Projektets formål

Nærværende projekts formål var at undersøge helbredsrelateret livskvalitet, selvrapporterede smerter og andre senfølger, brug af sundhedssystemet og disse faktorers associationer med sociodemografiske og behandlingsrelaterede data i en nationalt repræsentativ population af langtidsbrystkræftoverlevere [3-5]. En del af disse data kunne sammenlignes med data fra den almindelige kvindelige befolkning, som baserede sig på en anden dansk epidemiologisk undersøgelse [6, 7].

Studiets design

Studiets design var en aldersstratificeret, tilfældigt udtrukket stikprøve af 2.000 brystkræftoverlevere, som var ≥ 5 år efter primær kirurgisk behandling uden tilbagefald. Kvinderne blev udvalgt fra DBCG-registeret, der anses for at være repræsentativt for brystkræftoverlevere i Danmark [8]. Data blev indsamlet ved brug af selvadministrerede spørgeskemaer, som indeholdt spørgsmål vedrørende sociodemografi, helbredsrelateret livskvalitet (Short Form (SF)-36), kroniske smerter (≥ 6 måneder) og andre langtidsbivirkninger, der er relateret til brystkræft. Endvidere blev forbrug af sundhedsvæsenet, medicin og kvindernes beskæftigelse undersøgt. Data vedrørende sociodemografi, kroniske smerter, helbredsrelateret livskvalitet, beskæftigelse og brug af sundhedsvæsenet hos brystkræftoverlevere blev sammenlignet med kvinder fra den almindelige danske befolkning, og relationer til behandlingsdata, som kunne hentes fra DBCG-databasen, blev endvidere undersøgt.

Resultater

Svarprocenten var 79 (Figur 2 ). Sammenlignet med normalbefolkningen fandt vi, at brystkræftoverlevere rapporterede samme helbredsrelaterede livskvalitet, intakte arbejdsevne og daglige funktionskapacitet som kvinder i normalbefolkningen, men samtidig at brystkræftoverleverne rapporterede en højere prævalens af kroniske smerter (42% versus aldersjusteret prævalens på 32% i den kvindelige normalbefolkning; standardiseret risikoratio (SRR): 1,32; 95% konfidensinterval (KI): 1,23-1,42) og flere kontakter til sundhedsvæsenet i løbet af de sidste tre måneder (61% versus 56%; SRR: 1,10; 95% KI: 1,05-1,15).

Sequelae var relativt hyppige, og hver femte kvinde syntes at deres daglige aktivitet var begrænset pga. sequelae, mens hver tiende kvinde var holdt op med at arbejde/havde skiftet job pga. sequelae (Tabel 1 ). Smerte, der var relateret til tidligere brystkræft eller til behandling for denne, blev rapporteret af 29% af kvinderne og var associeret med ringere livskvalitet og højere medicinforbrug.

Kroniske smerter var relateret til ringere helbredsrelateret livskvalitet og øget forbrug af medicin. Ringere helbredsrelateret livskvalitet hos brystkræftoverlevere var relateret til at være single og at have en kort uddannelse, mens radioterapi og yngre alder var associeret med højere forekomst af de fleste senfølger. Kontaktmønstret til sundhedssystemet indikerede kronisk morbiditet, idet for eksempel egen læge og/eller skadestue ikke blev hyppigere kontaktet, mens kontakten til speciallæger, ambulatorier, fysioterapeuter og kiropraktorer var signifikant hyppigere sammenlignet med den kvindelige normalbefolkning. Forbruget af medicin var relativt stort (Tabel 1). Der mangler dog data fra litteraturen til at sammenligne disse data med. Yngre alder, at være single, at have en kort uddannelse og overvægt var relateret til lavere livskvalitet. Andre sequelae (paræstesier, fantomfornemmelser, allodyni og hævelse af arm/skulder) blev også hyppigt rapporteret og var associeret med yngre alder og strålebehandling. Det var et væsentligt fund, at tidligere kemoterapi eller endokrin behandling ikke havde effekt på livskvalitet.

Diskussion

Brystkræftoverlevere rapporterede en livskvalitet på linje med normalbefolkningens. Samtidig rapporterede disse kvinder dog også mange helbredsrelaterede problemer. Disse tilsyneladende modstridende fund kan muligvis forklares ved response-shift i vurderingen af livskvaliteten, således som det er beskrevet i litteraturen (se evt. diskussion, der er publiceret i [4]). Det er for de fleste den højeste prioritet at blive helbredt for en potentielt dødelig sygdom og få et »nyt liv«. Det er dog væsentligt at være opmærksom på, at »sygdomsfri« efter kræftbehandling ikke er ensbe tydende med »symptomfri« eller »rask«. Når der tænkes på kroniske smerter ifølge den biopsykosociale model, så ved man, at konsekvenserne af kroniske smerter (eller andre gener) på fysisk, psykisk og socialt niveau kan være meget belastende og ofte invaliderende [6]. Ifølge et nyligt interview i Kræftens Bekæmpelses regi med formanden for Forening for kræftoverlevere med senfølger, er der mange kræftoverlevere, »der fra sundhedspersonalet får at vide, at de skal være glade for, at de har overlevet. Men ofte er de smerter og problemer, der opstår efter behandlingen, næsten det værste« [9]. Vedrørende brystkræftoverlevere peger vores undersøgelse på, at opmærksomheden blandt sundhedspersonalet bør skærpes, således at kvinderne kan hjælpes bedre, hvad angår smerter og andre sequelae. I fremtiden bør man også undersøge den kirurgiske teknik (bevarelse af nerver), genetik, coping -strategier, kulturelle/sociale faktorer, psykisk komorbiditet, og om radioterapi kan modificeres, således at senfølgerne reduceres. Radioterapi udvikles og forbedres konstant og bør monitoreres med henblik på senfølger. Dette gælder også vejledning og udredning til afklaring af, om smerter og andre gener kan skyldes recidiv. Specielle kliniske retningslinjer for monitorering af senfølger bør udvikles, og forebyggelse af senfølger bør have høj forskningsmæssig prioritet. The Institute of Medicine Committee i USA har foreslået at oprette cancer survivorship care plans [10]. Disse planer indeholder information om tidligere behandling, lægekontakter, risikoprofil vedrørende senfølger og anbefalinger vedrørende screening, således at både speciallæger og egen læge kan optimere diagnostik og behandling for kræftoverlevere. Artiklernes fund ka n forhåbentlig medvirke til at øge opmærksomheden på senfølger og andre problemer efter brystkræftbehandling. Sammenfattende kan sequelae efter brystkræft være reelle problemer, der kan påvirke det daglige liv. Det anbefales systematisk at udspørge patienter om, hvorvidt de oplever de nævnte problemer.

Vera Peuckmann , Department of Anaesthesiology, RWTH Aachen University Hospital, DE-52074 Aachen.

E-mail: vpeuckmann@ukaachen.de

Antaget: 3. september 2009

Interessekonflikter: Ingen

TAKSIGELSE: Undersøgelsen blev støttet af Kræftens Bekæmpelse, Handelsgartner Ove William Buhl Olesen og ægtefælle fru Edith Buhl Olesens Mindelegat, Krista og Viggo Petersens Fond, Beckett-Fonden, Gangstedfonden samt Willy og Ingeborg Reinhards Fond.

This article is based on a study first reported in European Journal of Pain 2009:13:478-85, Breast Cancer Research and Treatment 2007;104:39-46 & European Journal of Cancer 2009;45:625-33.