At tobaksrygning er kræftfremkaldende hos mennesket har længe været kendt. Med »passiv rygning« menes udsættelse for tobaksrøg, der er opstået i forbindelse med andres tobaksrygning. Denne røg er en blanding af den, som rygeren udånder (mainstream), og røg, der fra den ulmende tobak spredes i luften (sidestream). Blandingen indeholder mange karcinogener, og ikkerygere udsættes for de samme som rygere, blot i lavere doser. Problemet er stort også i Danmark, ikke mindst inden for restaurationsbranchen [1].
Arbejdsskadestyrelsen har nu for første gang i historien anerkendt et tilfælde af lungekræft som en arbejdsskade, der skyldes udsættelse for tobaksrøg under arbejdet.
Sygehistorie
En 72-årig servitrice havde aldrig selv røget. Efter skoletiden var hun ung pige i huset forskellige steder, sammenlagt i otte år. Hun blev gift som 22-årig og var hjemmearbejdende husmor i 11 år. De næste ni år var hun ufaglært tjener dels otte år på en kro, dels et år om bord på færger. På kroen arbejdede hun i spiserestauranten på lige fod med de faglærte. Der var ofte mere eller mindre tilrøget, og alle kollegerne røg. Den eneste ventilation var en gammeldags køkkenventilator i den ene ende af lokalet. Senere var hun gennem 14 år tjener på en færge mellem Fyn og Tyskland. Der blev røget meget både af passagerer og personale (billige cigaretter). Ventilationen om bord var bedre end på kroen, men den var langtfra optimal. Hun tilkendtes førtidspension pga. dårlig ryg i en alder af 59 år.
Den første ægtefælle røg ca. ti cigaretter daglig, men han var murer og væk det meste af dagen, så han røg kun et par cigaretter derhjemme om aftenen. Den anden ægtefælle havde aldrig røget, og ingen andre i familien havde nogensinde gjort det, bortset fra en datter som gik udenfor, når hun skulle ryge. Ved familiefester kunne der være 27 personer til stede, uden at en eneste røg.
Syv år efter sidste erhvervsmæssige eksponering viste en røntgenundersøgelse af thorax i højre lunge et 1 cm stort infiltrat, der ved kontrolundersøgelse var vokset. En computertomografi og en bronkoskopi tydede på malignitet og indvækst i højre hovedbronkus. Efter en biopsi blev diagnosen adenokarcinom stillet. Patienten bedømtes som inoperabel, og strålebehandling og kemoterapi påbegyndtes.
Lidelsen anmeldtes til Arbejdsskadestyrelsen og anerkendtes som en arbejdsskade efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.
Begrundelserne var, at der ikke fandtes konkurrerende sygdomsårsager, at tobaksrøg typisk giver adenokarcinom, at risikoen for at få denne lidelse er meget lav, hvis man ikke udsættes for tobaksrøg, at der var tale om cirka 20 års udsættelse, samt at »De må anses for at have været betydelig mere udsat for tobaksrøg i forbindelse med Deres arbejde end i Deres hjem.« Hun tilkendtes erstatning for varigt men.
Diskussion
I årenes løb har en række undersøgelser, også danske, vist sammenhæng mellem passiv rygning og lungekræft [1], og efter gennemgang af den nyeste videnskabelige litteratur har The International Agency for Research on Cancer (IARC) konkluderet, at passiv rygning er kræftfremkaldende hos mennesker: »Involuntary smoking (exposure to secondhand or ,environmental` tobacco smoke) is carcinogenic to humans (Group 1).« [2]
Passiv rygning har længe været opfattet som et stort arbejdsmiljøproblem [3], og i epidemiologiske undersøgelser er det allerede for mange år siden påvist, at beskæftigede i restaurationsbranchen har øget risiko for at få lungekræft [4, 5].
I Sverige har tilfælde af lungekræft forårsaget af passiv rygning kunnet anerkendes som arbejdsskade siden 1985.
At lungekræft som følge af passiv rygning nu også kan anerkendes som en arbejdsskade i Danmark, rummer forebyggelsesmæssige perspektiver. Det indebærer, at omfanget af problemet »passiv rygning« erkendes officielt, hvilket forpligter samfundet, dvs. os alle, kolleger, fagforeninger, arbejdsgivere, offentlige myndigheder og politikere, til at arbejde for en reduktion af luftens forurening med tobaksrøg såvel på arbejdspladserne som andre steder.
Forbud mod tobaksrygning i virksomheder har desuden vist sig at medvirke effektivt til rygeophør blandt de ansatte i det hele taget [6]. Flere steder i verden, bl.a. i Irland og Italien, har man indført rygeforbud på restauranter og cafeer af hensyn til personalets sundhed. Det er Den Almindelige Danske Lægeforenings politik, »at der skal være forbud mod ryg- ning i alle kollektive transportmidler, offentlige bygninger og institutioner i så vid udstrækning som muligt, således at rygning kun undtagelsesvis tillades i ganske afgrænsede områder.«
Skal indendørs tobaksrygning forbydes alle andre steder end i privatsfæren?
Konklusion
Lungekræft som følge af passiv rygning kan nu anerkendes som en arbejdsskade i Danmark, og læger opfordres til at anmelde alle tilfælde hos aldrigrygere med erhvervsmæssig eksponering.
Svend Lings , Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital, DK-5000 Odense C. e-mail: s.lings@ouh.fyns-amt.dk
Antaget: 16. juni 2005
Interessekonflikter: Ingen angivet
Referencer
- Borg V. Passiv rygning - et problem inden for restaurationsbranchen. Rapport til BAR Service og tjenesteydelser. København: Arbejdsmiljøinstituttet, 2004.
- International Agency for Research on Cancer. Tobacco smoking and involuntary smoking. [83]. Lyon: IARC, 2004. IARC Monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans.
- Zitting A, Husgafvel-Pursiainen K, Rantanen J. Environmental tobacco smoke - a major preventable cause of impaired health at work. Scand J Work Environ Health 2002; 2(suppl 28):3-6.
- Kjaerheim K, Andersen A. Cancer incidence among waitresses in Norway. Cancer Causes Control 1994;5:31-7.
- Siegel M. Involuntary smoking in the restaurant workplace. JAMA 1993;270:490-3.
- West R. Banning smoking in the workplace. BMJ 2002; 325:174-5.