En 39-årig kvinde fik, da hun begyndte at løbetræne, ømhed i højre ankel. Under intervaltræning opstod der stærke smerter ved den laterale malleol med efterfølgende hævelse uden misfarvning - der var intet traume involveret. Grundet fortsatte gener blev der taget røntgen (Rtg) i tre plan ti dage efter symptomdebut, i.a. Elleve dage senere blev patienten set til idrætsmedicinsk vurdering. Man fandt her hævelse og direkte ømhed 4 cm proksimalt for spidsen af den laterale malleol. Ved området med maksimal ømhed blev der ved ultralyd (UL) fundet tegn på periostalødem, callusdannelse (A) og inflammation påvist med Doppler. Fundene var forenelige med stressfraktur i den laterale malleol, og patienten fik anlagt aircast -skinne. Der blev taget Rtg i tre plan samme dag, i.a. To uger senere blev der foretaget magnetisk resonans (MR)-skanning, og her sås fraktur i den distale fibula (B).
MR anses for at være guldstandard for tidlig diagnose af stressfrakturer, hvor Rtg først er anvendelig i senere faser [1]. UL er påvist at have bedre sensitivitet (83%) og specificitet (76%) ved diagnostik af stressfrakturer end MR [2]. Knogleskintigrafi anvendes også i denne diagnostik, men sammenlignet med UL er den væsentligt dyrere, involverer radioaktivitet og er mere tidskrævende.
Denne sygehistorie bekræfter effektiviteten af UL i tidlig diagnostik af stressfrakturer uden røntgenforandringer. UL kan med fordel implementeres i algoritmen for tidlig diagnostik af stressfrakturer som et sufficient og billigere alternativ til MR-skanning og knogleskintigrafi.
Månedens billede redigeres af: Tove Agner, Margrethe Herning, Jens Otto Lund, Margit Mantoni og Peter Skinhøj
