Skip to main content

Månedens billede

Reservelæge Carsten Sauer Mikkelsen E-mail: c.s.mikkelsen@privat.dk Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Dermato-venerologisk Afdeling S Overlæge Mette Sommerlund, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Dermatologisk-venerologisk Afdeling S Overlæge Stense Farholt, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Pædiatrisk Afdeling

20. jun. 2008
2 min.

En otteårig dreng fik under en ferie i Tyrkiet en sort hennatatovering på højre underarm. Ti dage senere opstod der en smertefuld, kløende, højrød, vesikulobulløs reaktion svarende til hennatatoveringen med omgivende varme, hævelse og rødme. I de efterfølgende dage tilkom der et kløende papuløst eksantem på kroppen og ekstremiteterne. Drengens egen læge behandlede ham med lokalsteroid, men pga. den svære reaktion blev patienten indlagt på en pædiatrisk afdeling. På mistanke om infektion, institueredes behandling med benzylpenicillin, clindamycin og dicloxacillin. Der blev efterfølgende foretaget operativt indgreb med spaltning på mistanke om nekrotiserende fasciitis.

Sygehistorien illustrerer en svær type 4-kontaktallergisk reaktion forårsaget af en sort hennatatovering, også kaldet for en semipermanent tatovering eller midlertidig tatovering. Hennafarven er tilsat paraphenylendiamin (PPD), et sort farvestof, som er stærkt sensibiliserende. Inflammationen i forbindelse med kontaktallergi over for PPD kan blive meget voldsom, og systemisk prednisolon er ofte indiceret. Patienterne bør efterfølgende henvises til speciallæge i dermatologi med henblik på lappetest, som skal foregå med omhu og forsigtighed, samt videre rådgivning.

Stort set alle hårfarver indeholder i dag PPD. Hvis man har PPD-allergi bør man undgå fremtidige hennatatoveringer og al slags hårfarvning. Svære hudreaktioner forårsaget af hennatatoveringer er et stigende problem hos børn. Hennatatoveringer bør fra lægelig side frarådes.