En fire dage gammel dreng, der var født normalvægtig til termin, blev henvist af fødeafdelingen på grund af et pustuløst udslæt på huden. Udslættet var udviklet hurtigt i løbet af det andet levedøgn. Han havde ingen kendte dispositioner for hudlidelser.
Ved en objektiv undersøgelse blev der fundet et universelt småmakulært til papuløst udslæt oversået med få millimeter store overfladiske pustler, mest udtalt på truncus. Der var ingen løsning af huden eller involvering af håndflader, fodsåler eller slimhinder. Barnet var i øvrigt afebrilt og alment upåvirket. Ved en klinisk undersøgelse fandt man, at patienten havde erythema toxicum neonatorum (ETN).
For hurtigt at komme diagnosen nærmere blev et udstrygningspræparat af pustelindhold (Tzancks test) farvet med giemsa og undersøgt mikroskopisk. Med denne metode kan ETN differentieres fra andre lidelser med pustuløse elementer i neonatalperioden, specielt neonatal candidiasis, pustuløs miliaria og vigtigst herpes simplex virus-infektion, variceller og impetigo neonatorum. Tzancks test viste, at smear var abakterielt uden svampe, og pladeepitelceller var uden virusforandringer, men domineret af betændelsesceller med en del eosinofile granulocytter, hvilket netop ses ved ETN.
ETN i mild grad ses hos mellem en tredjedel og halvdelen af alle børn, der er født til terminen. Tilstanden er af benign karakter og ikke behandlingskrævende. Udslættet forsvinder således spontant, oftest inden for en uge, hvilket også skete for denne patient. Han blev dog efterfølgende behandlet med indifferent fugtighedscreme pga. udtalt tørhed af huden. Et mere protraheret forløb og recidiv er også beskrevet. Diagnosen baseres på det kliniske billede, det kortvarige forløb og pustlernes indhold af eosinofile granulocytter.