Maskeret hypertension - et nyt og overset problem

White coat -hypertension, hvor blodtrykket kun er forhøjet hos lægen, men ikke derhjemme, er et velkendt problem. At det modsatte, »maskeret« hypertension, med normalt blodtryk hos lægen og forhøjede værdier hjemme skulle være et så omfattende og alvorligt problem, som tilfældet er, har været vanskeligt at forudse og ifølge sagens natur nemt at overse [1].

Med to forskellige måder at måle blodtrykket på, hjemme og i konsultationen, fremkommer der fire grupper af patienter: 1) »sandt« normotensive patienter, som er normotensive med begge metoder, 2) »sandt« hypertensive patienter, som er hypertensive med begge metoder, 3) white-coat- hypertensive patienter og 4) patienter, der har »maskeret« hypertension og kun har forhøjet blodtryk hjemme/ambulant (Tabel 1 ).

Maskeret hypertension defineres som værende til stede, såfremt klinikblodtrykket er < 140/90 mmHg og døgnblodtrykkets dagtidsgennemsnit er ≥ 135/85 mmHg. Tilstandens prævalens varierer noget i tilgængelige undersøgelser, men ser ud til at optræde hos ca. 10% af den voksne befolkning. Tilstanden er kun beskedent udforsket, men inden for det seneste år er der kommet flere undersøgelser til, hvori det påvises, at maskeret hypertension må betragtes som en »ægte« hypertensiv tilstand med høj risiko for kardiovaskulære tilfælde og altså alvorligere end tilfældet er ved det modsatte fænomen, white coat -hypertension [2].

Det er et problem, at maskeret hypertension også optræder hos behandlede patienter. I flere undersøgelser er det påvist, at en del tilsyneladende velbehandlede patienter (ifølge klinikblodtryk) har forhøjede hjemme- og døgnblodtryksværdier, og at maskeret hypertension også her påvirker prognosen negativt. Det er en teoretisk mulighed, at behandlingen også påvirker reaktionen på blodtryksmåling, og at dette kan være med til at forstyrre diagnostikken. Dette spørgsmål er uafklaret, men det er muligt, at langt flere vil opnå sikrere og bedre kontrol ved blodtryksmåling i hjemmet/ambulant.

Et andet problem er, hvordan den store gruppe af ubehandlede personer med normalt klinikblodtryk skal findes. Mistanken om maskeret hypertension bør opstå hos personer med normalt klinikblodtryk og organpåvirkning, f.eks. venstre ventrikel-hypertrofi, proteinuri eller udtalte øjenforandringer. Personer, der er under mistanke kunne også have familiær disposition til hypertension eller andre risikofaktorer, såsom central fedme. I flere undersøgelser har man endvidere påpeget, at maskeret hypertension forekom hyppigst hos mænd, tidligere rygere, ældre og personer med et stort alkoholforbrug.

Dansk Hypertensionsselskab task force-gruppe: bedre blodtrykskontrol i Danmark ønskes

Kvantitativt er den vigtigste nye indikation for ambulant blodtryksmåling »mistanke om maskeret hypertension«, som det også vil fremgå i den ny vejledning i blodtryksmåling, som er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Dansk Hypertensionsselskab (DHS) og udsendes om kort tid. DHS kunne i foråret 2005 markere sit 25-års-jubilæum. Selskabet har for tiden 264 medlemmer fra ti forskellige specialer, heraf er 179 speciallæger, alle med særinteresse i hypertension. I udgangen af 2004 præsenterede DHS en revideret behandlingsvejledning, hvori man systematisk gennemgik den tilgængelige litteratur og de tilgængelige rekommandationer for behandlingen af både essentiel hypertension og behandling af særlige patientgrupper, såsom personer med diabetes og/eller iskæmisk hjertesygdom. Siden har DHS også nedsat en task-force, som i løbet af de næste fem år specifikt vil arbejde for, at langt flere med forhøjet blodtryk bliver velbehandlede. Dette skal ske via en lang række initiativer og vil blive kanaliseret som et samarbejde med hospitalslæger og læger i almen praksis.

Korrespondance: Karin Skov Jensen , Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet, DK-8000 Århus C. E-mail: karin.skov@dadlnet.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet