Medicineringsfejl ved generisk substitution

Generisk substitution af lægemidler har skabt megen debat, hvad angår patientsikkerhed. I Sverige er op mod 7,5% af patienterne udsat for fejl- eller dobbeltmedicinering som følge af generisk substitution [1]. Tyve år efter indførelsen af substitutionsordningen i Danmark mangler der fortsat undersøgelser vedrørende patientsikkerheden. I det følgende skildres et tilfælde af dobbeltmedicinering, der blev indberettet som en utilsigtet hændelse (UTH) i primærsektoren.

SYGEHISTORIE

En 58-årig kvinde kom i almen praksis til planlagt årskontrol af sin blodtryksforhøjelse. Hun blev ligeledes behandlet for kronisk obstruktiv lungesygdom, kronisk smertetilstand, angst og alkoholafhængighedssyndrom. I alt indtog hun ni lægemidler dagligt. Blodtryksforhøjelsen var igennem flere år blevet behandlet med angiotensinkonverterende enzym-hæmmeren lisinopril i en dosering på tbl. 20 mg dagligt. Pga. utilstrækkelig blodtryksregulering tillagde egen læge yderligere en tbl. amlodipin 5 mg dagligt ved denne konsultation. En samlet årsrecept på tbl. lisinopril 20 mg og tbl. amlodipin 5 mg blev udleveret til patienten. Da hun afhentede medicinen på et apotek, fik hun i stedet for sine vanlige 100 tbl. Lisinopril Actavis i én stor plastikbeholder for første gang udleveret 100 tbl. Cardiostad, som er en generisk substitution i blisterpakning. Siden da indtog patienten begge lisinoprilpræparater dagligt (Figur 1 ). Hun indløste aldrig recepten på amlodipin. Fire måneder senere konsulterede hun sin egen læge vedrørende en anden problemstilling. Den utilsigtede dobbeltmedicinering blev da opdaget ved en gennemgang af de medbragte lægemidler. Medicineringsfejlen havde ingen umiddelbar negativ konsekvens for patienten. Hendes recepter blev fremover påført »Ej S". Hændelsen blev elektronisk indberettet som UTH via www.dpsd.dk. Som konsekvens heraf involverede regionens risikomanager Lægemiddelstyrelsen, som bad om at blive informeret om lignende tilfælde.

DISKUSSION

Generisk substitution, hvor apotekere er forpligtigede til at udlevere det billigste lægemiddel med identisk lægemiddelstof, blev indført i Danmark i 1991. Generisk ordination, dvs. at lægen skal skrive det generiske navn på recepten i stedet for handelsnavnet, har været på tegnebrættet.

Medicineringsfejl på grund af generisk substitution rammer op mod 7,5% af patienterne. Patientsikkerheden er truet, og medicineringsfejl kan potentielt være livsfarlige. Hovedparten af fejlene har dog kun få negative konsekvenser for patienterne [1-3].

Forbedret mærkning, hvor det generiske navn får en mere fremtrædende plads end hidtil, eller indførelsen af generisk ordination ville ifølge Nelson et al, den svenske socialstyrelse og flere danske interesseorganisationer nedsætte risikoen for medicineringsfejl [1, 4, 5]. Det billigste generiske præparat kan skifte hver 14. dag, og forskelle i handelsnavne, emballage f.eks. glas/blister/plastikbeholder kan forvirre mange patienter [2]. Spørgsmålet er, om mærkningen i denne kontekst lever op til de almindelige bestemmelser i »Bekendtgørelsen om mærkning m.m. af lægemidler« om, at mærkningen skal være let læselig og let forståelig. Lægemiddelstyrelsen påpeger, at det ville være vanskeligt at ændre lovgivningen i Danmark på grund af europæiske regulativer. Ydermere anbefales generisk ordination ikke pga. manglende evidens for øget patientsikkerhed [5].

For at minimere den enkelte patients risiko for dobbelt/fejlmedicinering er det vores pligt som læger at informere patienterne om generiske navne og om, at handelsnavne, emballage og lægemidlernes udseende kan skifte undervejs i behandlingen. Ved en regelmæssig medicingennemgang kan medicineringsfejl både forebygges og opdages [2]. Derudover bør lægen vurdere, om den enkelte patient har behov for ekstra hjælp i form af aktivt fravalg af substitution, medicinophældning eller dosisdispensering. Kendskab til og brug af eksisterende elektroniske redskaber bør øges (Tabel 1 ).

Myndigheder og politikere bør i højere grad end nu gøres opmærksomme på ovenstående trussel for patientsikkerheden og rette op på denne systemfejl. Sundhedspersoner kan være med til skabe evidens både ved rapportering af UTH'er og ved gennemførelse af videnskabelige undersøgelser. Derfor opfordres til, at man i højere grad lever op til sundhedslovens kapitel 61 vedrørende patientsikkerheden: »En sundhedsperson, der som led i sin faglige virksomhed bliver opmærksom på en utilsigtet hændelse, skal rapportere hændelsen til regionen".

src="/LF/images_ufl/ufl_bla.gif">
Jan Hendrik Duedal Rölfing , Ortopædisk Forskningslaboratorium, Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade 44, bygning 1A, 8000 Aarhus C. E-mail: jan.roelfing@ki.au.dk

ANTAGET: 5. januar 2012

FØRST på nettet: 5. marts 2012

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

Taksigelser: Flemming Bro takkes for kritisk revision af manuskriptet og www.medicin.dk for tilladelse til brug af billedmateriale.