Medicinske nyheder

»Been there, done that« - unge med cancer blogger> J CLIN ONCOL

Der har i de senere år været tiltagende fokus på behovene hos teenagere og unge med cancersygdomme, også de psykosociale behov. I et studie publiceret early online i Journal of Clinical Oncology beskrives udfordringerne ved at have tilbud til alle aldersgrupper og til forskellige faser af behandlingen.

»Unge står over for store udviklingsmæssige og biopsykosociale ændringer, der skal bearbejdes og løses, før de kan overgå til næste livstrin«, skriver forfatterne fra Children's Hospital, Los Angeles, »den ofte intensive behandling risikerer at afbryde disse anstrengende, normale modningsprocesser«.

Støttegrupper og ture har vist sig at være effektive til at hjælpe udviklingen, hvor ture ofte appellerer til de yngre, idet fokus er på aktiviteter nærmere end på en formel diskussion. Unge sætter muligheden for støttegrupper som højeste prioritet, når de vurderer deres kræftbehandling, men alligevel vælger mange i behandling ikke at deltage i støtteprogrammer. Nogle har tilstrækkelig støtte fra andre, og nogle unge anvender fortrængning som en coping-strategi, hvor ønsket om normalitet gør, at de ikke deler deres kræftsygdomserfaring.

Et nyligt og hastigt voksende alternativ er onlinestøttegrupper. Unge føler sig bedre tilpas med at kommunikere på nettet. I et studie har man fundet, at 95% af de adspurgte havde anvendt eller ville anvende et internetsite med kræftundervisning og støtte til unge.

Grete Teilmann og Kirsten A. Boisen, Ungdomsmedicinsk Videnscenter, Rigshospitalet, kommenterer: »Også i Danmark er der i disse år stigende fokus på unge patienters særlige vilkår og behov, herunder behovet for kontakt med andre unge patienter. Der er dog kun få steder i landet, hvor der findes samlede tilbud for unge patienter, og onlinekontakt kan være et alternativt tilbud for unge med alvorlige eller kroniske sygdomme«.

Treadgold CL, Kuperberg A. Been there, done that, wrote the blog: The choices and challenges of supporting adolescents and young adults with cancer. J Clin Oncol 2010;10.1200/JCO.2009.23.0516.

Screening ses ikke at medføre fald i mammacancermortalitet
> BMJ

Der påvises ikke effekt af det danske screeningsprogram på brystkræftmortalitet i et studie publiceret i British Medical Journal. »Vi ser et lille fald i mammacancerrelateret mortalitet, men både i screenede og ikkescreenede områder, og faldet synes bedst forklaret ved ændrede risikofaktorer og bedre behandling«, vurderer forfatterne fra Cochrane Centret på Rigshospitalet.

I studiet er der udført en regressionsanalyse baseret på registerdata med en analyse af årlige ændringer i mammacancermortalitet hos kvinder i områder med screening (København og Fyn, hvor screening blev påbegyndt i hhv. 1991 og 1993) i forhold til en ikkescreenet kontrolgruppe (resten af Danmark).

For kvinder, der kunne have fordel af screening (alder 55-74 år), fandtes et fald i mortalitet på 1% pr. år i screenede områder (relativ risiko (RR): 0,99; 95% konfidensinterval (KI): 0,96-1,01) i 1997-2006. For kvinder i samme alder i ikkescreenede områder var der i samme periode et fald i mortalitet pr. år på 2% (RR: 0,98; 95% KI: 0,97-0,99).

For yngre kvinder sås i perioden en årlig reduktion i mammacancerrelateret mortalitet på 5% i screenede områder og 6% i ikkescreenede områder. For ældre kvinder sås kun en lille ændring i mammacancerrelateret mortalitet.

Elsebeth Lynge, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, kommenterer: »Som vi tidligere har påvist (Olsen AH et al. Epidemiology 2007;18:487-92), kan man ikke måle effekt af mammografiscreening, hvis man bruger grove tal og uegnede analysemetoder. Men det er netop, hvad Jørgensen et al. gør. De renser ikke data for brystkræfttilfælde opstået før screeningen, de tager ikke hensyn til, at de tre screeningsprogrammer er startet på forskellige tidspunkter, de følger aldersklasser og ikke fødselskohorter, og endelig udelader de observationer fra 1992 til 1996 (http://www.bmj.com/cgi/eletters/340/mar23_1/c1241#233322). Sådan bør man ikke analysere screeningstal. Med en præcis analyse af tallene fra det københavnske screeningsprogram har vi tidligere fundet, at dødeligheden af brystkræft faldt med 25% i de første ti år efter start af screeningen (Olsen AH et al. BMJ 2005;330:220-2)«.

Juhl Jørgensen K, Zahl P-H, Gøtzsche PC. Breast cancer mortality in organised mammography screening in Denmark: comparative study. BMJ 2010;340:c1241.

Serotoninsystemet kan bidrage til patofysiologien ved skizofreni
> ARCH GEN PSYCHIATRY

Bidraget fra serotonin2A-receptorer i skizofrenis patofysiologi har været omdiskuteret, men i et studie fra Archives of General Psychiatry finder forfatterne, at frontale kortikale serotonin2A-receptorer kan være involveret.

»Den nedsatte frontale serotonin2A-binding hos skizofrene patienter kan reflektere en primær patofysiologisk forstyrrelse ved skizofreni eller en kompensatorisk nedregulering af receptorer som respons på det forøgede endogene serotoninniveau«, skriver Hans Rasmussen og medforfattere fra Psykiatrisk Center Glostrup og fortsætter: »Fundet kunne tyde på, at de frontale serotonin2A-receptorer kan være mål for antipsykotisk medicin«.

Deres data er fra et case-kontrol-studie med 30 antipsykotikanaive patienter med første episode af skizofreni og 30 matchede, raske kontroldeltagere. Seks af patienterne var (n = 2) eller havde været (n = 4) i behandling med selektive serotoningenoptagelseshæmmere. Positronemissionstomografi med en serotonin2A-specifik radioligand blev udført samt en række neuropsykologiske test af hukommelse, eksekutive funktioner og opmærksomhed (the Cambridge Neuropsychological Test Automated Battery). De skizofrene patienter havde signifikant lavere serotonin2A-binding i frontalcortex end kontroldeltagerne. Der var også en reduceret binding i andre regioner, men ikke så udtalt som i frontalcortex. Der sås en signifikant negativ korrelation mellem frontal kortikal serotonin2A-binding og positive psykotiske symptomer for mandlige patienter. Der sås ingen korrelation mellem kognitiv funktion og serotonin2A-binding.

Poul Videbech, Center for Psykiatrisk Forskning, Århus Universitetshospital, Risskov, kommenterer: »Mere og mere evidens tyder på, at den oprindelige tanke om, at skizofreni udelukkende skyldes en forstyrrelse i dopaminstofskiftet i hjernen, ikke kan forklare det hele. Som dette studie viser, er der også forstyrrelser i serotoninsystemet. Den fornemme placering af denne artikel i et high impact factor-tidsskrift vidner om dansk psykiatrisk forsknings imponerende stade internationalt set «.

Rasmussen H, Erritzoe D, Andersen R et al. Decreased frontal sertonin2A receptor binding in antipsychotic-naive patients with first-episode schizophrenia. Arch Gen Psychiatry 2010;67:9-16.

Rapportering af estimeret glomerulær filtrationsrate giver flere henvisninger til nefrologer
> JAMA

Nyrefunktionen kan være reduceret betydeligt, før det afspejles i en forhøjet plasma-kreatinin-måling. Estimeret glomerulær filtrationsrate (eGFR), der er et beregnet estimat af GFR ud fra plasma-krea tinin, alder og køn er introduceret til bedre vurdering af nyrefunktion.

Brenda R. Hemmelgarn og medforfattere fra University of Calgary undersøgte ændringerne i henvisningsmønsteret til nefrolog blandt 1.135.968 voksne før og efter rapportering af eGFR. Det befolkningsbaserede kohortestudie er publiceret i Journal of the American Medical Association. Estimeret GFR blev implementeret i oktober 2004 baseret på Modification of Diet in Renal Disease (MDRD)-formlen uden korrektion for race, som også anbefales her i landet. Alle lokale læger modtog information om fortolkning af eGFR. Deltagerne blev fulgt i 2003-2007.

Hyppigheden af nyhenviste patienter med kronisk nyresygdom (eGFR < 60 ml/min/1,73 m2) steg svarende til en relativ forøgelse på 68,4%, mens der ikke skete nogen ændring i henvisningsmønsteret for patienter med eGFR > 60 ml/min/1,73 m2. Især blandt kvinder og patienter med hypertension og diabetes steg andelen af nyhenviste. Der sås ikke flere besøg på internmedicinske afdelinger eller hos alment praktiserende læger som tegn på ændring af sygeligheden, og det var i den begrænsede observationsperiode ikke muligt at registrere ændringer i ordination af angiotensinkonverterende enzym-hæmmer/angiotensin II-antagonister blandt ældre patienter i kohorten.

Bente Jespersen, Nyremedicinsk Afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby, kommenterer: »Studiet bekræfter, hvad der også tidligere er påvist, at indførelsen af eGFR medfører flere henvisninger til nefrologer, ikke mindst af ældre patienter. Brug af eGFR er i 2009 anbefalet af en multidiciplinær dansk arbejdsgruppe (http://www.nephrology.dk/publikationer.htm ) og bør ledsages af information til praktiserende læger og andre med henblik på at koordinere henvisningspraksis og opfølgning, således at progression forebygges, og de patienter, som henvises, også er de patienter, der vil få gavn af udredning og behandling i nefrologisk regi«.

Hemmelgarn BR, Zhang J, Manns BJ et al. Nephrology visits and health care resource use before and after reporting estimated glomerular filtration rate. JAMA 2010;303:1151-8.