Medicinske nyheder

Læger råder patienter anderledes, end hvad de selv ville vælge > ARCH INTERN MED

Patienter, der skal træffe et vanskeligt valg, spørger ofte læger til råds. Men et studie fra Archives of Internal Medicine viser, at når læger rådgiver patienter, ændres deres vurdering af kliniske situationer. Forfatterne fra Duke University forklarer: »Vores fund underbygger, hvad der er set hos småbørn, idet disse også træffer mindre impulsive beslutninger for andre, end de gør for sig selv«.

En række læger blev præsenteret for et ud af to scenarier. I begge scenarier var der to behandlingsalternativer, hvoraf det ene gav bedre chance for overlevelse ved en letal sygdom, men med risiko for at få ubehagelige bivirkninger. Lægerne blev randomiseret til at indikere, hvilket alternativ de ville vælge, og de var enten selv patienten eller skulle anbefale behandling til en patient.

Det ene scenarium omhandlede coloncancer, og her var det ene alternativ en operationstype med højere mortalitet og højere risiko for bivirkninger, men også oftere radikal helbredelse. Ud af 242 læger valgte 37,8% denne behandling til sig selv, men kun 24,5% anbefalede den til en hypotetisk patient (p = 0,03).

Det andet scenarium omhandlede fugleinfluenza, og her fik man i det ene alternativ immunglobulinbehandling, som gav 5% mindre risiko for at dø af fugleinfluenza, men indebar 1% mortalitet af immunglobulinen, og at 4% fik underekstremitetsparalyse. Blandt de 698, der svarede her, valgte 62,9% immunglobulin til sig selv, men kun 48,5% anbefalede det til deres patienter (p < 0,001).

Professor Povl Riis, kommenterer: »Eksistentielle, dvs. kvalitative og meget komplicerede beslutninger om liv og død, samt skæbnesvangre bivirkninger samlet overført til procentsatser (med decimaler!) fremmer ikke valget af det bedste for patienter som medmennesker, men afslører i stedet forskelle mellem lægelig empati og defensiv egocentri. Derfor er referatets emne et aktuelt dilemma i Ugeskriftets julenummer og kan måske inspirere til danske klinikeres egne eftertanker, og også gerne til kollegiale samtaler«.

Ubel PA, Angott AM, Zikmund-Fisher BJ. Physicians recommend different treatmentsfor patients than they would choose for themselves. Arch Intern Med 2011;171:630-4.

Ingen permeabilitet for vodka gennem fødderne
> BMJ

Angiveligt fortæller en vandrehistorie, at man kan blive beruset ved at stikke fødderne i en spand med vodka. Dette er i hvert fald testet af tre forfattere i et open-label, selveksperimentelt studie uden kontrolgruppe: Peace on Earth-studiet (Percutaneous Ethanol Adsorption Could Evoke Ongoing Nationwide Euphoria And Random Tender Hugs).

Forsøgspersonerne var tre voksne (forfatterne), der havde en medianalder på 32 år og ingen kroniske hudsygdomme, leverpåvirkning eller afhængighed af alkohol eller psykoaktive stoffer. Plasmaethanol blev målt hver 30. minut i de tre timer fødderne var nedsænket i en opvaskebalje indeholdende tre flasker vodka a 700 ml. Intoksikationsrelaterede symptomer blev scoret på en skala fra 0 til 10 og omfattede selvtillid, trang til at tale og antal spontane kram. Da skostørrelsen varierede mellem deltagerne blev fodoverfladen beregnet.

Plasmaethanolkoncentrationerne var under detektionsgrænsen på 2,2 mmol/l i hele forsøgsperioden. Der blev ikke observeret signifikante ændringer i intoksikationsrelaterede symptomer, på trods af at selvtilliden og trangen til at tale steg en smule ved starten af forsøget, angiveligt pga. studiets design.

Forfatterne fra Hillerød Hospital fik studiet publiceret i juleudgaven af British Medical Journal sidste år. Peter Lommer Kristensen udtalte i den anledning til b.dk: »Man kan roligt køre hjem fra fest med vodka i støvlerne. Det må være sådan, at hvis det nu virkede det her med at stikke fødderne ned i alkohol, så var det nok noget, der var blevet opdaget for mange år siden«.

Finn Zierau, Center for Misbrugsbehandling, Alkoholenheden, kommenterer: »Dejligt at vi endelig fik punkteret denne sejlivede myte! Dog må forfatternes konklusion efter dette forsøg efter min mening ændres: Hvis du efter en stor julefrokost finder vodka i dine støvler, bør du nok overveje at tage en taxa hjem alligevel«.

Hansen CS, Færch LH, Kristensen PL. Testing the validity of the Danish urban myth that alcohol can be absorbed through feet: open labelled self experimental study. BMJ 2010;341:c6812.

Man kan ikke tænke med en fuld blære
> PSYCH SCIENCE

Hypotesen bag dette studie af blærekontrol var, at inhibitoriske signaler ikke er domænespecifikke, men udbredes til ikkerelaterede områder og fører til øget impulskontrol i andre adfærdsrelaterede domæner.

»Ekstrem vandladningstrang har en negativ indvirkning på koncentration og hukommelse. Den kognitive påvirkning var på niveau med lav alkoholpromille og træthed, men ophørte næsten umiddelbart efter vandladning«, siger Mirjam A. Tuk fra University of Twente, Holland.

I første delstudie blev 193 deltagere testet i at nævne farver og i ordforståelse, i anden og tredje del blev halvdelen af de studerende bedt om at drikke en stor flaske vand og kunne så vælge mellem et lille pengebeløb dagen efter eller et større om en måned. I fjerde del blev deltagerne bedt om at finde ord i et bogstavsmatrix, dels ord som blære og toilet og dels andre ord som bord og hammer. Vandladningstrang og smerter steg med tid og med mængde indtaget vand. Ved vandladningstrang var der hurtigere farvebenævnelse, men ikke påvirket ordforståelse. For dem, der skulle træffe økonomiske valg, var der en tendens til at vælge det fornuftigste langsigtede valg ved øget vandladningstrang, idet de inhibitoriske signaler fra blærekontrollen også påvirkede andre områder inhibitorisk, i dette tilfælde impulskontrollen.

Studiet fra Psychological Science vandt den alternative Ig Nobel Prize i medicin i 2011. Prisen, der honorerer studier, der: »First make people LAUGH, and then make them THINK«.

Peter Iversen, Urologisk Klinik, Rigshospitalet, kommenterer: »Urologer har altid været bevidst om, at vandladningstrang påvirker både psykiske og fysiske funktioner, men først nu synes evidensen at være i orden: Vandladningstrang stiger med tid og indtaget væskemængde (!!) og påvirker koncentrationsevne og hukommelse som lettere alkoholpåvirkning eller træthed. Måske skal blærefyldningsgrad tænkes ind i fremtidig retspraksis, når en persons evne til at føre automobil vurderes - sikke nogle julerazziaer det ville gi'! ... At vandladningstrang skulle gøre os bedre til at holde kreditkortet i ro har oplagte implikationer for detailhandlen her op til jul - nu er gode toiletforhold måden at øge salget på!«

Tuk MA, Trampe D, Warlop L. Inhibitory spillover: Increased urination urgency facilitates impulse control in unrelated domains. Psych Science 2011;11:627-33.

Kvantificering af søvn under konferencer
> BMJ

Lidt eller intet af indholdet af et foredrag på en given konference kunne genkaldes i mere end 0,3 kilosekund, viser et præliminært studie fra 1983. Erindringen var omvendt proportional med prævalensen af søvn eller drømmeri blandt tilhørerne.

Forfatterne fra Frenchay Hospital, Bristol, udførte en serie pilotstudier ved syv konferencer i Florida, Rio, Lausanne, Denver, Tokyo, Venedig og Reading. Under foredrag med dæmpet belysning blev tilhørerne skannet med infrarøde briller, og prævalensen af søvn blev bedømt ud fra et stupor index, hvormed man vurderede hovedposition, øjenbevægelser, vejrtrækning og mumlen/myoklonier.

For at perfektionere metodologien vurderendes derefter søvn ved EEG. 12 foredragsholdere indvilligede i at holde deres sædvanlige foredrag ved fire forskellige konferencer med tilføjelse af ekstra lysbilleder, som diskret blev inkorporeret og var fra A) kedelige (f.eks. en kurve/tabel) til D) meget spændende (f.eks. en halvnøgen ballerina eller ET). I alt 276 frivillige fik under foredragene vurderet REM-søvn, drømme og erindring om foredragene.

40,6% af tilhørerne rapporterede at have drømt, men kun 18,1% faldt regelret i søvn (tolket som dagdrømmeri). Frekvensen af drømme øgedes signifikant, når der blev tilføjet meget kedelige eller meget interessante lysbilleder, men ikke når der blev tilføjet neutrale billeder. Hvor meget, man kunne huske af foredraget, var ikke påvirket af, om der var tilføjet ekstra billeder eller ej. Når interessante lysbilleder i grad C) eller D) blev tilføjet, steg fornøjelsen af foredraget med hhv. 76% og 179% på trods af lille erindring om indholdet.

Anne Mette Mørcke, Center for Medicinsk Udannelse, Aarhus Universitet, kommenterer: »Studiet er vældig interessant set fra et universitetsperspektiv. Selvom vi nødigt vil indføre flere forelæsninger, kunne vi måske allerede på studiet intensivere vores studerendes evne til at falde hurtigt i søvn ved at indlægge flere ekstra kedelige slides i de eksisterende forelæsninger. Vi kunne også træne de studerende i at holde det samme foredrag på samme måde mange gange, så de som færdiguddannede læger formår at få tilhørerne til at falde hurtigere i søvn«.

Harvey RF, Schullinger MB, Stassinopoulos A et al. Dreaming during scientific papers: effects of added extrinsic material. BMJ 1983;287:1916-9.