Medicinske nyheder

Manglende søvn påvirker det udtrykte genom

> PNAS

For lidt søvn og afbrudt døgnrytme er associeret med bl.a. overvægt, risiko for hjerte-kar-sygdom og forringet kognition. Mulige medvirkende mekanismer, der ligger til grund for denne association, er vurderet af en gruppe forskere fra University of Surrey, Guildford, England, der anfører:

»Manglende søvn påvirker transkriptomet (det udtrykte genom) i humant blod, heriblandt gener, der potentielt involveret i cirkadisk rytme og søvnregulation«.

Deltagerne i studiet (n = 26) blev i en uge udsat for søvnmangel (5,7 timers søvn pr. døgn) og sammenlignet med en uge, hvor de havde mulighed for at opnå tilstrækkelig søvn (8,5 timers søvn). Der blev opsamlet blod til RNA-analyse i hver situation. Det blev kontrolleret for konfoundere i form af lys, aktivitet og fødeindtagelse.

Analyse af transkriptomet viste, at 711 gener var op- eller nedreguleret ved for lidt søvn. Antallet af gener med en cirkadisk ekspressionsprofil blev reduceret fra 1.855 til 1.481, og der var en forøgelse i antal gener, der responderede på total søvndeprivering fra 122 til 856.

De påvirkede gener var associeret med cirkadisk rytme (PER1, PER2, CRY2, CLOCK, NR1D1, NR1D2, RORA, DEC1, CSNK1E), søvnhomøostase (IL6, STAT3, KCNV2, CAMK2D), oxidativt stress (PRDX2, PRDX5) og metabolisme (SLC2A3, SLC2A5, GHRI, ABCA1).

De biologiske processer, der blev påvirket, var kromatinmodifikation, genekspressionsregulation, makromolekylær metabolisme, inflammation, immun- og stressrespons.

Poul Jennum, Center for Søvnforstyrrelser, Klinisk Neurofysiologisk Afdeling, Glostrup Hospital, kommenterer: »Undersøgelsen er interessant, fordi man dokumenterer at søvndeprivation, endog over kort tid, har flere biologiske effekter. Artiklen associerer fundene til flere kendte afledte helbredsmæssige konsekvenser af kronisk søvndeprivation, men det skal dog erindres, at undersøgelsen alene vurdere kortvarig søvndeprivation, og yderligere undersøgelser af patienter med kroniske søvnforstyrrelser og søvndeprivering bør understøtte fundene«.

Möller-Levet CS, Archer SN, Bucca G et al. Effects of insufficient sleep on circadian rhythmicity and expression amplitude of the human blood transcriptome. PNAS 2013;10.1073/pnas.1217154110.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23440187

Ekstern natlig røntgenassistance og risiko for oversete fund på CT’er

> Am J Surg

»Overnight radiology services« (ORS) er røntgenassistance 24 timer i døgnet udliciteret til et ofte internationalt firma, der kan komme med præliminære beskrivelser af bl.a. computertomografier (CT’er) af akut syge patienter.

»Hyppigheden af diskordante fund var 16%, og af disse skønnes ca. en tredjedel at være klinisk betydningsfulde« ifølge forfatterne fra Conemaugh Memorial Medical Center, Johnstown, USA, der anbefaler gennemgang dagen efter ved radiologer tilknyttet hospitalets billeddiagnostiske afdeling.

Der blev fra et traumecenter gennemgået 534 CT’er undersøgt ved ORS over tre år. Et diskordant fund blev betegnet som klinisk betydningsfuldt, hvis det medførte en regelret ændring i patientens behandling. Alle klinisk signifikante fund blev til studiet gennemgået ved en blindet radiolog.

Der indgik 191 CT’er af cerebrum, 187 af hals, 66 af thorax og 90 af abdomen/pelvis. Der var 122 (23%), hvor der var abnorme fund med et diskordant resultat for 20 af de 122 (16%). Der var syv af de 20 (6%), hvor klinisk betydningsfulde fund blev overset. Det drejede sig om leverlaceration, intrakraniel blødning, vertebra-, costa- og pelvisfraktur.

Jens Karstoft, Radiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Den universelle mangel på radiologer gør, at man forsøger at finde alternative måder at dække f.eks. vagtarbejdet. Moderne it har gjort anvendelsen af de såkaldte ‚nighthawks‘ mulig, radiologer i en anden tidszone, der beskriver undersøgelserne i den lokale dagtid. Anvendelsen af ‚nighthawks‘ i f.eks. Australien benyttes af enkelte danske sygehuse. Undersøgelsen viser den oplagte svaghed; nemlig manglen på dialog mellem kliniker og radiolog, som er så vigtig i samarbejdet omkring patientdiagnostik og -behandling. Diskordante fund ville oftest kunne afdækkes ved en sådan dialog. Selvom disse kan afdækkes i den efterfølgende dagtid, som artiklen beskriver, kan det medføre, at den rette behandling indsættes for sent – og desuden giver det ekstra belastning for de universelle knappe radiologresurser«.

Cheng T, Dumire R, Golden S et al. Impact on patient care of discordance in radiology readings between external overnight radiology services and staff radiology readings at a level 1 trauma center. Am J Surg 2013;205:280-3.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23375763

Venetrombose efter bariatrisk kirurgi

> Arch Surg

En risiko ved laparoskopisk bariatrisk kirurgi er portomesenterisk venetrombose. Komplikationen indtræder sjældent, men det er relevant at kunne erkende, da hurtig diagnose og behandling er afgørende.

»Hyppigste mortalitetsårsag postoperativt er lungeemboli og lækage, hvorimod portemesenterisk venetrombose ikke er hyppig og skønnes at være forårsaget af venøs stase, intraoperativ manipulation af kar eller systemisk hyperkoagulabilitet«, skriver David Goitein et al fra Chaim Sheba Medical Center, Tel Hashomer, Israel.

Incidensen beskrives i dette retrospektive multicenterstudie, hvor der indgik 5.706 patienter, der havde fået foretaget et laparoskopisk bariatrisk indgreb. Der var 17 (0,3%), der fik portomesenterisk venetrombose, hvoraf 16 havde fået foretaget sleeve gastrectomy, og en havde fået foretaget gastric banding. Syv var kvinder, gennemsnitsalderen var 38 år, og det gennemsnitlige body mass index var 44,3 kg/m2.

Der gik mediant 10,1 dage til symptomer, og diagnosen blev stillet efter mediant 11,7 dage. Alle havde nyopståede epigastrielle smerter, mens andre symptomer kun var til stede sporadisk. Der blev foretaget CT, som var diagnostisk for 16 patienter. Ultralydskanning blev foretaget hos ni og var positiv hos otte.

Patienterne blev behandlet med heparin efterfulgt af warfarin. En fik transhepatisk portal streptokinase og tre kirurgi i form af splenektomi pga. infarkt og abscess (n = 1) og laparotomi (n = 2, hvoraf en fik rescesseret nekrotisk tyndtarm). Der var ingen dødsfald.

Peter Funch-Jensen, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, kommenterer: »Portomesenterisk trombose er ikke beskrevet efter fedmekirurgi i Danmark, hvor der er foretaget ca. 15.000 indgreb. I den foreliggende undersøgelse blev komplikationen heller ikke beskrevet efter bypasskirurgi, som udføres hos ca. 97% af de patienter, der opereres i Danmark«.

Goitein D, Matter I, Raziel A et al. Portomesenteric thrombosis following laparoscopic bariatric surgery. Arch Surg 2013:10.1001/jamasurg.2013.1053.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/ 23247730

Aspirin forbundet med forhøjet risiko for maculadegeneration med karnydannelse

> JAMA Int Med

Sammenhængen mellem aspirinbehandling og aldersrelateret maculadegeneration er blevet undersøgt i et prospektivt kohortestudie i Australien.

»Maculadegeneration er en hyppig årsag til blindhed for ældre, og vi finder en forøget risiko ved aspirinbehandling, uafhængigt af tidligere hjerte-kar-sygdom og rygning«, skriver Gerald Liew et al fra Centre for Vision Research, University of Sydney, Australien. Resultatet stammer fra et populationsbaseret kohortestudie af australiere over 49 år, hvor deltagerne ved udgangspunktet udfyldte et spørgeskema og derefter over en 15-årig periode blev undersøgt fire gange med fundusfotografering, som blev vurderet for tilstedeværelse af neovaskulær (våd) og atrofisk (tør) aldersrelateret maculadegeneration.

Af de 2.389 deltagere, som blev fulgt op i 15 år, var 257 (10,8%) i fast aspirinbehandling, og hos 63 (24,5%) af dem udvikledes der neovaskulær maculadegeneration. Det svarer til en incidens på 9,3%, hvorimod den kun var 3,7% for de deltagere, der ikke var i aspirinbehandling. Efter justering for alder, køn, rygning, tidligere hjerte-kar-sygdom, systolisk blodtryk og body mass index var oddsratio (OR) 2,46 for aspirinbehandlede (95% konfidens-interval (KI): 1,25-4,83). Sammenhængen kunne tilmed vises at være dosisafhængig (p= 0,01 for trend). Aspirinbehandling var ikke forbundet med forhøjet risiko for atrofisk maculadegeneration (multivariatjusteret OR: 0,99; 95% KI: 0,59-1,65).

Michael Larsen, Øjenafdelingen, Glostrup Hospital, kommenterer: »Vi kan ikke vide, om risikoforhøjelsen skyldes aspirin eller de tilstande, som gav anledning til at deltagerne indtog aspirin. Man ved imidlertid, at karnydannelser benytter sig at små randblødninger til at dissekere sig vej gennem et væv. Måske er det ved sin hæmmende virkning på hæmostasen, at aspirin fremmer våd aldersrelateret maculadegeneration. Selv aspirin bør benyttes med eftertanke«.

Liew G, Mitchell P, Wong TY et al. The association of aspirin use with age-related macular degeneration. JAMA Intern Med 2013;10.1001/jamainternmed.2013.