Medicinske nyheder

Aspirin og nadroparin modvirker ikke gentagne, uforklarede aborter

> N ENGL J MED

Hverken aspirin alene eller i kombination med nadroparin forøger antallet af levendefødte børn hos kvinder med uforklarede gentagne aborter. Stef P. Kaandorp, Academic Medical Center, University of Amsterdam, Holland, forklarer: »Hypotesen bag, at kvinder med uforklarede gentagne aborter med fordel kan behandles med aspirin, heparin eller begge, har været baseret på, at tilstanden skulle være forårsaget af tromboser i deciduakar«.

Det randomiserede studie er publiceret early online i New England Journal of Medicine og omfatter 364 kvinder, der var i alderen 18-42 år og havde haft mindst to uforklarede aborter. Kvinderne skulle planlægge at blive gravide eller være under seks uger henne. Deltagerne blev randomiseret til 80 mg aspirin + open label subkutant nadroparin (n = 123), til 80 mg aspirin alene (n = 120) eller til placebo (n = 121).

Antallet af levendefødte børn varierede ikke signifikant mellem de tre studiegrupper. I gruppen, der fik aspirin + nadroparin, fik 54,5% et levende barn, i gruppen, der fik aspirin alene, var det 50,8% og i placebogruppen 57,0%. Blandt 299 kvinder, der blev gravide, resulterede dette i et levendefødt barn for 69,1% i aspirin + nadroparin-gruppen, 61,6% i aspirin alene-gruppen og 67,0% i placebogruppen. Kvinder, der fik både aspirin og nadroparin, fødte ca. en uge tidligere end kvinderne i placebogruppen. Der sås ingen alvorlige maternelle bivirkninger.

Ole Bjarne Christiansen, Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet, kommenterer: »Dette længe ventede, kontrollerede studie viser klart, at lavdosis heparin med eller uden børnemagnyl ikke nedsætter abortrisikoen hos kvinder, der har haft gentagne aborter uden fosfolidantistoffer. Behandlingerne ser heller ikke ud til at have effekt hos en undergruppe af patienter med arvelige trombofilifaktorer, hvilket er i overensstemmelse med Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologis guidelines, hvor man ikke tilråder antikoagulansbehandling til disse kvinder«.

Kaandorp SP, Goddijn M, van der Post JAM et al. Aspirin plus heparin or aspirin alone in women with recurrent miscarriage. N Engl J Med 2010;10.1056/NEJMoa1000641.

Præoperativ hyperglykæmi øger risiko for infektion ved knæalloplastik

> EUR J INT MED

Der er forøget risiko for sårinfektion hos patienter med diabetes, men hos mange patienter, der skal have knæalloplastik, er diabetes endnu ikke diagnosticeret.

»I vores materiale sås ikke inficeret knæalloplastik hos patienter med normalt niveau af glykeret hæmoglobin (HbA1c), hvorimod det sås hos 2,8% af patienterne med et HbA1c over 6,5%«, skriver førsteforfatter Esa Jämsen og medforfattere fra Coxa Hospital for Joint Replacement, Tampere, Finland, og fortsætter: »Præoperativ screening af plasmaglukose er en effektiv måde at identificere patienter med forøget risiko for infektion efter primær total knæalloplastik på«.

I studiet, der er publiceret early online i European Journal of Internal Medicine, blev der gennemgået data for 1.565 patienter, der skulle have primær total knæalloplastik på grund af osteoartritis. Præoperativ glukose blev målt rutinemæssigt, og for en del af patienterne forelå HbA1c også. Medianalderen var 73 år, 71% var kvinder, og median body mass index (BMI) var 30,1.

Præoperativ hyperglykæmi var signifikant associeret med infektion ved knæalloplastik. Under et års opfølgningsperiode forekom der infektion hos hhv. 0,44%, 0,3% og 2,42% af patienterne med præoperativ plasmaglukose på <6,1 mmol/l, 6,1-6,9 mmol/ og 7,0 mmol/l. Patienterne med de højeste glukoseværdier havde en fire gange højere risiko for inficeret knæalloplastik end patienterne med de laveste glukoseværdier.

Fedme forøgede risikoen for infektion, men effekten af hyperglykæmi forblev signifikant efter justering for BMI. Ingen normalvægtige patienter fik infektion. Der sås ikke korrelation med andre præoperative blodprøver, såsom væsketal, hæmatologi og infektionsparametre.

Jes Bruun Lauritzen, Ortopædkirurgisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, kommenterer: »Genetiske markører synes også at være af betydning for infektionsrisikoen, og spørgsmålet er, om det er hyperglykæmien specifikt eller den givne immunologiske genotype, som er den ætiologiske prædiktive årsag. Resultaterne vil kunne få store konsekvenser i den præoperative screening af patienter med risiko for infektion ved knæalloplastik«.

Jämsen E, Nevalainen P, Kalliovalkama J et al. Preoperative hyperglycemia predicts infected total knee replacement. Eur J Int Med 2010; early online.

Piger med ADHD er i anseelig risiko for at få psykosociale problemer senere i livet

> AM J PSYCHIATRY

Piger, der som børn diagnosticeres med attention deficit hyperactivity disorder (ADHD), har som unge voksne høj risiko for at få psykiske lidelser. Samme fund er dokumenteret for drenge, hvor ADHD er mere udbredt.

»Vi kan med dette studie med 11 års opfølgning påvise, at også pigerne som voksne kan være antisociale, have afhængighedsproblemer, depression, angst og spiseforstyrrelser«, skriver Joseph Biederman og medforfattere fra Massachusetts General Hospital, Boston, i aprilnummeret af American Journal of Psychiatry.

Studiet er et longitudinelt case-kontrol-studie med 6-18-årige piger med ADHD (n = 96) og kontroldeltagere (n = 91), der alle var henvist fra pædiatriske og psykiatriske klinikker og deltog i et familiestudium. Da deltagerne havde en gennemsnitsalder på 22 år (spændvidde: 15-30 år) blev de vurderet blindt ved strukturerede diagnostiske interview.

Livstids- og 1-års-risiko for alle kategorier af psykosociale lidelser var signifikant forøget for piger med ADHD sammenlignet med kontrolgruppen. Der sås en livstids-hazard ratio på 7,2 for antisociale lidelser, på 6,8 for depression, på 2,1 for angstsygdomme, på 2,7 for afhængighedstilstande og på 3,5 for spiseforstyrrelser. Efter justering for psykopatologi ved udgangspunktet forblev associationerne signifikante. Som gennemsnitligt 22-årige havde 62% af pigerne med ADHD fortsat invaliderende ADHD-symptomer.

Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Risskov, kommenterer: »Efterundersø-gelser af danske piger med ADHD mangler fortsat. Det er forventeligt, at også piger ligesom drenge med ADHD i Danmark vil have en højere risiko for en lang række psykiatriske og sociale problemer som voksne. Der er derfor brug for øget fokus på såvel voksne kvinder som voksne mænd med ADHD«.

Interessekonflikter: Per Hove Thomsen er medlem af Advisory Board for Eli Lilly, som producerer Strattera, og har modtaget honorar som foredragsholder fra Novartis samt Janssen-Cilag.

Biederman J, Petty CR, Monuteaux MC et al. Adult psychiatric outcomes of girls with attention deficit hyperactivity disorder: 11-year follow-up in a longitudinal case-control study. Am J Psychiatry 2010;167:409-17.

Rifaximin beskytter mod tilbagevendende hepatisk encefalopati

> N ENGL J MED

Jo flere og jo sværere tilfælde af akut hepatisk encefalopati, patienter med cirrose får, jo større er mortaliteten. Rifaximin, et minimalt absorberbart antibiotikum, findes i dette studie at være bedre end placebo til undgåelse af recidiv ved hepatisk encefalopati. »Rifaximin koncentreres i gastointestinalkanalen og har en l okal bredspektret antibakteriel virkning, der reducerer ammoniumproducerende bakterier«, skriver forfatterne fra University of California i New England Journal of Medicine.

I det randomiserede, dobbeltblindede, placebokontrollerede studie undersøgtes 299 patienter i remission fra tilbagevendende hepatisk encefalopati på grund af kronisk leversygdom. Patienterne blev randomisere til laktulose og enten rifaximin 550 mg to gange dagligt (n = 140) eller placebo (n = 159) i seks måneder.

Rifaximin reducerede signifikant risikoen for en episode med hepatisk encefalopati sammenlignet med placebo (hazard ratio: 0,42; p<0,001). Et tilfælde af hepatisk encefalopati under rifaximinbehandlingen forekom for 22,1% af patienterne i rifaximingruppen og for 45,9% i placebogruppen. Incidensen af bivirkninger under studiet var på samme niveau i de to grupper.

Flemming Bendtsen, Gastroenheden, Hvidovre Hospital, kommenterer: »Det aktuelle studie bekræfter, at der er en høj recidivrate af hepatisk encefalopati og understøtter, at patienterne efter en event bør behandles recidivprofylaktisk. Der er en additiv effekt af et bredspektret nonabsorberbart antibiotikum, når det kombineres med laktulose, som > 90% var i behandling med. Studiet rejser behov for udarbejdelse af generelle retningslinjer for behandling af hepatisk encefalopati, i dette tilfælde med medvirken af mikrobiologisk ekspertise«.

Bass NM, Mullen KD, Sanyal A et al. Rifaximin treatment in hepatic encephalopathy. N Engl J Med 2010;362;1071-81.