Medicinske nyheder

Hvordan selvmordsrisiko kan vurderes for krigsveteraner

> J Gen Intern Med

Screening for suicidaltanker hos krigsveteraner belyses i nærværende studie. Forfatterne fra bl.a. Portland Veterans Affairs Medical Center, Oregon, USA, finder, at der i ambulant regi kan ske en mere ærlig erkendelse af suicidaltanker ved at modificere tilgangen fra lægeside og ved at ændre strukturer for arbejdsgang.

For at undersøge krigsveteranernes opfattelse af screening for suicidaltanker blev barrierer og facilitatorer samt opfattelse af konsekvens af at erkende suicidaltanker undersøgt ved et semistruktureret interview med 34 veteraner fra Irakkrigen. Disse personer var screenet positive for suicidale tanker i et ambulatorium for somatisk sygdom i 2009 og 2010.

Krigsveteranerne accepterede behovet for at vurdere suicidalrisiko. De oplevede i stigende grad, at forsøg på at undertrykke og forhindre tanker om selvmord var udmattende. På trods af dette havde de ofte ikke delt svære suicidaltanker, når de blev udsat for screening. Forklaringer på dette var, at de fandt, at suicidaltanker var skamfulde eller tegn på svaghed, at de mente, at suicidaltankerne var private, at de var bekymrede for at ville blive anbefalet uønsket indlæggelse eller medicinering, hvis de fortalte om det, og sluttelig fandt de, at den metode, som anvendtes med en computerskabelon, var mekanisk og ikke respektfuld.

Et sundhedspersonale, der skulle tale med dem om suicidaltanker, skulle fokusere på at opbygge et forhold, de skulle være ægte og have empati og skulle tilbyde information, og rationalet for risikovurderingen skulle være i et ligefremt og forståeligt sprog.

Henrik Steen Andersen, Psykiatrisk Center København, Krise- og Katastrofepsykiatrisk Center, kommenterer: »Et empatisk, velgennemført interview er sandsynligvis en bedre kilde til at vurdere suicidalrisiko i både militære og civile populationer end skriftlige screeningsspørgsmål – men naturligvis også lagt mere resursekrævende. Større og mere systematiske studier er påkrævede for at finde den rette ratio mellem resurseforbrug og udbytte«.

Ganzini L, Denneson LM, Press N et al. Trust is the basis for effective suicide risk screening and assessment in veterans. J Gen Intern Med 2013;28:1215-21.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23580131

Ældre med demens hyppigere inkontinente
i forhold til ikkedemente

> PLOS Med

For ældre personer giver det at have en demensdiagnose en tre gange øget risiko for at have urininkontinens og en mere end fire gange øget risiko for at have fækal inkontinens.

»Vores studie i primærsektoren mener vi er bekymrende, særligt idet der er stigende brug af kateter«, skriver forfatterne fra Kingston University and St. George’s University of London, England.

Ud fra en primærsektordatabase kunne der trækkes data på 54.816 personer i alderen 60-89 år med demens og en aldersstratificeret kontrolgruppe på 205.795 personer uden demens.

Hyppigheden af urininkontinens i demenskohorten var 42,3 blandt mænd og 33,5 blandt kvinder, opgjort som første diagnose pr. 1.000 personårs risiko. I ikkedemenskohorten var hyppigheden hhv. 19,8 og 18,6. Hyppigheden af første diagnose for fækal inkontinens i demenskohorten var 11,2 og 10,1 for mænd og kvinder, og for ikkedemenskohorten var den 3,1 og 3,6.

Der var ca. dobbelt så mange demente i forhold til ikkedemente, som fik farmakologisk eller kateterbehandling for urininkontinens. Den justerede rateratio for farmakologisk behandling af urininkontinens var 2,2 for begge køn, og for kateter á demeure (KAD) var den 1,6 for mænd og 2,3 for kvinder.

Karen Andersen-Ranberg, Geriatrisk Afdeling, Odense Universitetshospital, samt Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet, kommenterer: »Studiet kan ikke generaliseres til danske forhold, idet indikationen for medicinsk demensbehandling er anderledes i England. Desuden er KAD kontraindiceret til behandling af urininkontinens i Danmark [Udredning og behandling af urininkontinens hos geriatriske patienter. Klaringsrapport. Dansk Selskab for Geriatri, 2000] og antikolinerge lægemidler bør ikke anvendes til demente«.

Grant RL, Drennan VM, Rait G et al. First diagnosis and management of incontinence in older people with and without dementia in primary care. PLOS Med 2013;8:e1001505.

Kliniske karakteristika ved den nye MERS-coronavirusinfektion

> Lancet Infect Dis

Middle East respiratory syndrome (MERS) er en relativt ny sygdom forårsaget af coronavirus, og her beskrives 47 tilfælde. Assiri et al fra Global Centre for Mass Gatherings Medicine, Riyadh, Saudi-Arabien, kan vise, at: »MERS-coronavirus kan præsentere sig med et stort spænd af manifestationer, og der er betydelig mortalitet for indlagte patienter med komorbiditet«.

Saudiarabiske cases blev indsamlet i 2012-2013. Der var 46 voksne og et barn med laboratorieverificeret MERS. Af disse døde 28 (case fatality rate = 60%). Jo ældre, jo større mortalitet, og kun 2/47 var tidligere raske. 49% var kronisk nyresyge. Hyppige symptomer ved debut var feber (98%), feber med kulderystelser (87%), hoste (83%), dyspnø (72%) og myalgier (32%), og desuden sås diarré (26%), opkast (21%) og mavesmerter (17%).

Alle patienter havde abnorme fund på røntgen af thorax, varierende fra diskrete til ekstensive unilaterale og bilaterale fund. Paraklinisk var der forhøjet laktatdehydrogenaseniveau (49%), forhøjet aspartataminotransferaseniveau (15%), trombocytopeni (36%) og lymfopeni (34%).

Kåre Mølbak, Afdeling for Infektionsepidemiologi, Statens Serum Institut, kommenterer: »Til dato er der til WHO rapporteret om godt 100 tilfælde af MERS-coronavirusinfektion, og importerede tilfælde er diagnosticeret i England, Frankrig, Italien, Tunesien og Tyskland. Der er enkelte paralleller mellem dette udbrud og SARS-epidemien i 2002-2003, bl.a. i form af smitte på sygehus, men heldigvis har udbruddet ikke fået samme omfang som SARS-epidemien, idet det nye coronavirus er mindre smitsomt end SARS-coronavirus og mere opportunistisk i sin form, idet alvorlige infektioner, som dokumenteret i Assiri et al’s arbejde, især ses hos kronisk syge patienter. I overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning bør danske klinikere mistænke MERS-coronavirus hos patienter, der kommer hjem fra et nyligt ophold på den arabiske halvø eller nabolande og har alvorlig akut luftvejsinfektion eller anden alvorlig infektion i kombination med underliggende kronisk sygdom«.

Assiri A, Al-Tawfiq JA, Al-Rabeeah AA et al. Epidemiological, demographic, and clinical characteristics of 47 cases of Middle East respiratory syndrome coronavirus disease from Saudi Arabia. Lancet Infect Dis 2013;13:752-61.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23891402

Ny metode forbedrer bypasskirurgi

> Lancet

Patienter, der skal have foretaget koronar bypasskirurgi (CABG), kan opnå bedre resultater ved prækonditionering i form af remote ischaemic preconditioning, viser et studie fra The Lancet.

»Konditioneringen bliver gjort, efter patienten er bedøvet, og består af cykler af fem minutters iskæmi opnået ved inflation af en blodtryksmanchet til 200 mmHg på venstre arm«, beskriver forfatterne fra Universitätsklinikum Essen, Tyskland. »Vi kan se, at metoden giver perioperativ myokardiebeskyttelse, og den forbedrede prognosen for de elektive CABG-patienter«.

Deltagerne (n = 329) fik foretaget elektivt førstegangs-CABG under kardioplegi og blev randomiseret til interventionen eller placebo (en ikkeinflateret manchet).

Det primære endepunkt var myokardieskade, som blev vurderet ved AUC (area under curve) for perioperative koncentrationer af troponin I i serum i de første 72 timer efter indgrebet. Troponin I-AUC var 266 ng/ml (95% konfidens-interval (KI): 237-298 ng/ml) i prækonditioneringsgruppen og 321 ng/ml (95% KI: 287-360 ng/ml) i kontrolgruppen. Den overordnede mortalitet blev vurderet over 1,54 år og var lavere ved prækonditionering (ratio = 0,27; 95% KI: 0,08-0,98; p = 0,046), idet der var 1,9% af deltagerne i interventionsgruppen, der var døde ved studieslut, mod 6,9% i kontrolgruppen. Myokardieinfarkt sås i denne periode for hhv. 13,9% og 17,8%, apopleksi for hhv. 0% og 1,2% og behov for revaskularisering for hhv. 4,3% og 17,1%.

Daniel Steinbrüchel, Thoraxkirurgisk Klinik, Rigshospitalet, kommenterer: »Hvorvidt remote ischaemic preconditioning er en gavnlig metode til beskyttelse af hjertet under hjertekirurgi, har været kontroversielt. Dette studie er et velgennemført mellemstort randomiseret singlecenterforsøg, som bestyrker metodens mulig gavnlige effekt, men en generel anbefaling til rutineanvendelsen må afvente en bredere evidensbaseret dokumentation«.

Thielmann M, Kottenberg E, Kleinbongard P et al. Cardioprotective and prognostic effects of remote iscaemic preconditioning in patients undergoing coronary artery bypass surgery. Lancet 2013:382:597-604.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23953384