Medicinske nyheder

Mulig vaccine for at hindre recidiv af akut myeloid leukæm> PNAS

Autolog dendritcellevaccination kan blive en postremissionsbehandling til forhindring af recidiv hos patienter med akut myeloid leukæmi (AML). Dette viser et fase 1/2-studie med ti AML-patienter publiceret i the Proceedings of the National Academy of Sciences.

Forfatterne søgte ved vaccinen at øge den autologe antileukæmiske immunitet for at kontrollere den maligne sygdom. Wilms' tumor 1 (WT1)-proteinet blev undersøgt, idet dette er et næsten universelt tumorantigen, der har en etableret rolle i leukæmogenese og har gode immunogeniske karakteristika.

Dendritcellevaccinationen blev udført af forfatterne fra Antwerp University Hospital, Belgien, ved administration af fuldlængde WT1-mRNA-elektroporerede dendritceller, hvor mRNA'et var transfekteret ind i patientens antigenpræsenterende dendritceller. Den blev givet intradermalt to gange ugentligt i fire uger og derefter for nogle patienter to gange månedligt for at opnå normalisering af tumormarkører. Vaccinen tåltes godt af patienterne, idet bivirkninger primært var erytem og induration på vaccinationsstedet, dog havde en enkelt patient flere bivirkninger, bl.a. kortvarig trombocytopeni.

To patienter, der var i delvis remission efter kemoterapi, blev bragt i komplet remission efter dendritcellevaccinationen. Hos disse to patienter og hos tre andre, der var i komplet remission, blev AML-associerede tumormarkører normaliserede efter dendritcellevaccinationen.

Klinisk respons var korreleret til vaccineassocieret forøget andel af WT1-specifikke CD8+ T-celler og forhøjet niveau af aktiverede natural killer-celler efter vaccinationen. Vaccinerede patienter havde desuden forhøjet niveau af interferon -producerende CD8+ T-celler og generel immunaktivering.

Inge Marie Svane, Center for Cancer Immunterapi, Herlev Hospital, kommenterer: »WT1-målrettet vaccine har tidligere vist tegn på klinisk effekt hos patienter med aktiv AML. Dette nye studie peger på muligheden for at udvikle en understøttende AML-vaccine baseret på WT1-mRNA-transfekterede dendritceller til konsolidering af AML i remission. Påvisning af klinisk korrelerede effektmarkører kan bidrage afgørende til den dokumentation i større studier, der nu må følge, før danske patienter kan få gavn af behandlingen«.

Van Tendeloo VF, van de Velde A, van Driessche A et al. Induction of complete and molecular remissions in acute myeloid leukemia by Wilms' tumor 1 antigen-targeted dendritic cell vaccination. PNAS 2010;107:13824-9.

Tai chi lindrer ved fibromyalgi
> N ENGL J MED

Tai chi kan være en anvendelig behandling til patienter med fibromyalgi. Dette viser et enkeltblindet, randomiseret studie, hvor klassisk Yang-tai chi sammenlignes med en kontrolintervention bestående af velvære-undervisning og strækøvelser. Øvelserne foregik to gang en time om ugen i 12 uger for de i alt 66 deltagere.

I tai chi-gruppen var der klinisk betydningsfulde forbedringer vurderet ved Fibromyalgia Impact Questionnaire (FIQ) (skala fra 0 til 100, hvor højere score er sværere symptomer) og ved vurdering af livskvalitet. Gennemsnitsværdier på FIQ-skalaen faldt efter 12 uger fra 62,9 til 35,1 for tai chi-gruppen, mens den i kontrolgruppen var 68,0 ved start og 58,6 efter 12 uger (p < 0,001). Der sås også en gavnlig virkning ved flere andre subjektive og objektive test. Forbedringer blev bibeholdt efter 24 uger, og der sås ingen bivirkninger.

Wang C, Schmid CH, Rones R et al. Randomized trial of tai chi for fibromyalgia. N Engl J Med 2010;363:743-54.

Koffein kan bedre gangfunktionen ved claudicatio intermittens
> BR J SURG

Der er få muligheder for medicinsk behandling af claudicatio intermittens. »Vi finder, at koffein kan være en gavnlig behandling af vindueskiggersyge, idet det giver patienterne en forøget maksimal gangdistance med mulighed for forbedret fysisk træning«, skriver forfatterne fra Kirurgisk Afdeling, Herning Hospital og Viborg Hospital i studiet, der er publiceret i British Journal of Surgery.

Der blev rekrutteret 88 ambulante patienter med claudicatio intermittens (ankel-brakial-indeks gennemsnitligt 0,53) til et randomiseret, placebokontrolleret overkrydsningsstudie. Deltagerne skulle være koffeinabstinente 48 timer før undersøgelsen og fik derefter koffein oralt (6 mg/kg) eller placebo. Undersøgelsen foregik 75 minutter efter.

Koffein forøgede den smertefri gangdistance fra 80 til 90 meter (en forøgelse på 20%; p = 0,014), og den maksimale gangdistance blev forøget fra 220 meter i placebogruppen til 320 meter i koffeingruppen (27%; p = 0,001).

Muskelstyrken blev øget med 10% (p = 0,005) og udholdenheden med 21% (p = 0,004). Der sås ingen effekt på reaktionstid eller på kognition, men derimod en signifikant reduktion i postural stabilitet både med åbne og lukkede øjne.

Professor Torben V. Schroeder, Karkirurgisk Klinik, Rigshospitalet, kommenterer: »Claudicatio er gennem årene søgt afhjulpet med mange forskellige behandlinger, de fleste uden overbevisende effekt. Men dette fund, at ca. fem kopper kaffe (eller ti kopper te) kan forbedre gangdistancen er originalt. Før resultatet kan stå alene, må det dog eftervises i et andet studie«.

Momsen AH, Jensen MB, Norager CB et al. Randomized double-blind placebo-controlled crossover study of caffeine in patients with intermittent claudication. Br J Surg 2010: 97:1503-10.

Strålebehandling af piger giver risiko for neonatal død af deres fostre ved graviditeter i voksenlivet
> LANCET

Der findes ikke belæg for, at arvelige genetiske ændringer giver øget risiko for dødfødsel og neonatal død for børn af mænd, der har overlevet kræft i barnealderen ved gonadal strålebehandling, ifølge et studie fra Lancet.

»Men vi fandt, at strålebehandling af uterus og ovarier i barnealderen havde alvorlige bivirkninger på patienternes afkom, hvilket sandsynligvis var relateret til skader på livmoderen«, skriver førsteforfatter Lisa B. Signorello og medforfattere fra International Epidemiology Institute, Rockville, USA:»Vi vil anbefale forsigtig håndtering ved graviditeter hos kvinder, der har fået strålebehandling af pelvis før puberteten«.

I det retrospektive kohortestudie blev inkluderet patienter, der var under 21 år ved cancerdiagnosen og havde overlevet mindst fem år. Blandt 1.148 mænd og 1.657 kvinder var der 4.946 graviditeter. Af disse endte 93 med et dødfødt barn eller med neonatal død.

Strålebehandling af uterus og ovarier gav en signifikant forøget risiko for dødfødt barn og neonatal død ved doser over 10 Gy (justeret relativ risiko (RR): 9,1; 95% konfidensinterval: 3,4-24,6). For piger behandlet før menarchen gav strålebehandling af uterus og ovarier ved doser så lave som 1,00-2,49 Gy en signifikant forøget risiko (justeret RR: 4,7).

Der sås ikke en forøget risiko for dødfødt barn og neonatal død ved strålebehandling af testes (justeret RR: 0,8), ved strålebehandling af hypofysen (justeret RR: 1,1) og ved kemoterapi med alkylerende kemoterapeutika (justeret RR: 0,9).

Niels Uldbjerg, Gynækologisk-obstetrisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby, kommenterer: »Undersøgelsen bekræfter, at der ikke er grundlag for at foretage moderkageprøve eller andre specielle undersøgelser, hvis moderen eller faderen tidligere har gennemgået en kræftbehandling. Som noget nyt viser den desuden, at intensiveret overvågning i tredje trimester er indiceret, hvis moderens uterus har været inddraget i strålebehandling«.

Signorello LB, Mulvihill JJ, Green DM et al. Stillbirth and neonatal death in relation to radiation exposure before conception: a retrospective cohort study. Lancet 2010;376:624-30.