Medicinske nyheder

Patienter med myksødem foretrækker T4+T3-kombinationsbehandling > EUR J ENDOCRINOL

Kombinationsbehandling med thyroxin (T4) og 3,5,3'-triiodthyronin (T3) hos patienter med hypotyroidisme øger livskvalitet, mindsker angst og foretrækkes af patienterne i forhold til T4-monoterapi. Dette konkluderes i et studie publiceret early online i European Journal of Endocrinology.

Birte Nygaard fra Herlev Hospital og medforfattere skriver: »I en nyligt publiceret metaanalyse konkluderede man, at der ikke var bedre livskvalitet ved kombinationsbehandling, men i modsætning til i vores studie var det heterogene grupper, der blev sammenlignet«.

I det aktuelle dobbeltblindede, randomiserede overkrydsningsstudie blev 59 patienter (55 kvinder) inkluderet. Disse havde autoimmun tyroiditis med stabil T4-substitution, og medianalderen var 46 år. Der blev erstattet 50 mikrogram T4 med enten 20 mikrogram T3 eller 50 mikrogram T4 i 12 uger, efterfulgt af overkrydsning i 12 uger. Serum-thyroideastimulerende hormon blev justeret og forblev uforandret i begge grupper. Livskvalitet og depression blev undersøgt med tre spørgeskemaer ved start og efter begge behandlingsperioder.

I syv af 11 scoringer på livskvalitet og depression sås der en positiv effekt ved kombinationsbehandling. 49% af patienterne foretrak kombinationsbehandling, og 15% foretrak monoterapi (p = 0,002).

Laszlo Hegedüs, Thyroideaklinikken, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Panicker og medarbejdere (J Clin Endocrinol Metab 2009) har for nylig påvist, at en polymorfisme i type 2-dejodasegenet (DIO2, som omdanner T4 til T3) var til stede hos 16% af myksødempatienterne. Polymorfismen var associeret med nedsat velbefindende målt med General Health Questionnaire og forbedret respons på kombinationsbehandlingen i forhold til monoterapi med T4, uden at dette skyldtes forskelle i thyroideahormonniveauerne. Det overvældende flertal af vore patienter er i velbefindende, når eutyroidisme er opnået med T4, som stadig er standardbehandlingen. Den velgennemførte undersøgelse foretaget af Nygaard et al. viser imidlertid, at behandlingsresponset er variabelt, sandsynligvis relateret til visse genotyper, og indikerer, at et fåtal kan have brug for kombinationsbehandlingen«.

Nygaard B, Jensen EW, Kvetny J et al. Effect of combination therapy with thyroxine (T4) and 3,5,3'-triiodothyronine versus T4 mono therapy in patients with hypothyroidism, a double blind, randomised cross-over study. Eur J Endocrinol 2009;DOI:10.1530/EJE-09-0542.

Syv symptomer, der ses før ovariecancerdiagnose stilles
> BMJ

Forøget abdominalomfang, hyppig vandladning og mavesmerter er symptomer der er uafhængigt associeret med en senere ovariecancerdiagnose. William Hamilton, University of Bristol, England, skriver: »Ovariecancer har tidligere være kaldt »the silent killer«, men kvinder med ovariecancer har oftest symptomer, som de fortæller til egen læge i nogle tilfælde måneder før, diagnosen stilles«.

Studiet er et case-kontrol-studie publiceret early online i British Medical Journal. Man har blindet analyseret, hvilke diagnoser der var i journaler fra deltagernes almen praksis et år før ovariecancerdiagnosen. Der indgik 212 kvinder med primær ovariecancer (medianalder: 67 år) og 1.060 matchede kontrolpersoner.

Syv symptomer var associeret med ovariecancer i en multivariat logistisk regressionsanalyse: forøget abdominalomfang (odds-ratio (OR): 240), postmenopausal blødning (OR: 24), tab af appetit (OR: 17), hyppig vandladning (OR: 16), mavesmerter (OR: 12), blødning per rectum (OR: 7,6) og oppustet mave (OR: 5,3). Mindst et af disse symptomer blev fremført for egen læge før diagnosen for 85% af casene og 15% af kontrolpersonerne.

Christian Ottosen, Gynækologisk-obstetrisk Klinik, Rigshospitalet, kommenterer: »Den aktuelle undersøgelse adskiller sig noget fra tidligere ved at være velkontrolleret og baseret på forhold i almen praksis. Selskabet Dansk Gynækologisk Cancer (DGC) anbefaler, at den praktiserende læge ved første henvendelse foretager en gynækologisk undersøgelse inkl. rektovaginal eksploration hos alle kvinder med ukarakteristisk abdominalia. Ved mistanke om ovariecancer skal patienten straks henvises til en gynækologisk specialafdeling. Hvis den praktiserende læge ikke umiddelbart finder tegn på ovarietumor, skal patienten, der har vedvarende symptomer ud over fire uger, henvises til en praktiserende gynækolog, hvad enten gynækologisk undersøgelse viser normale forhold eller ej«.

Hamilton W, Peters TJ, Bankhead C et al. Risk of ovarian cancer in women with symptoms in primary care: population based case-control study. BMJ 2009;339:b2998.

Albuminuri er en stærk prædiktor for prognose ved hjertesvigt
> LANCET

Forøget udskillelse af albumin i urinen er en etableret risikofaktor for hjerte- og nyresygdom samt mortalitet både hos befolkningen generelt og hos patienter med diabetes og hypertension.

»Vi har nu påvist, at albuminuri også er en stærk og uafhængig prognostisk markør hos patienter med hjertesvigt«, skriver Colette E. Jackson og medforfattere fra Glasgow Cardiovascular Research Center, Skotland.

Studiepopulationen indgik i et projekt til vurdering af angiotensin II-receptor-antagonisten candesartan vs. placebo, og opfølgningstiden var mediant 37,7 måneder. Albumin/kreatinin-ratio blev målt hos 2.310 patienter med NYHA klasse II-IV-hjertesvigt. 58% af patienterne havde normal albumin/kreatinin-ratio, 30% havde mikoalbuminuri, og 11% havde makroalbuminuri.

Efter korrektion for nyrefunktion, diabetes mellitus og hæmoglobin A1C gav mikroalbuminuri vs. normoalbuminuri en signifikant forøget risiko for død af kardiovaskulær årsag eller indlæggelse på grund af forværret hjerteinsufficiens (korrigeret hazard ratio: 1,43) og makroalbuminuri vs. normoalbuminuri (1,75). Risikoen for død var ligeledes signifikant forøget med 1,62 ved mikroalbuminuri og med 1,76 ved makroalbuminuri.

Candesartan sås ikke i dette studie at reducere eller forhindre forhøjet albuminudskillelse.

Bente Jespersen, Nyremedicinsk Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, kommenterer: »Urin albumin/kreatinin-ratio er en billig analyse, og en øget ratio selv inden for normalområdet er associeret med kardiovaskulære problemer og død - også hos patienter med hjerteinsufficiens, men det er endnu uafklaret, hvorvidt en øget værdi hos patienter med hjerteinsufficiens bør give anledning til ændret behandlingsstrategi, eller hvorvidt ratio kan anvendes til monitorering af behandlingen«.

Jackson CE, Solomon SD, Gerstein HC et al. Albuminuria in chronic heart failure: prevalence and prognostic importance. Lancet 2009;374:543-50.

Forløb efter diagnosticeret angina pectoris i almen praksis
> BMJ

Blandt patienter, der henvender sig i almen praksis med angina pectoris, er der størst risiko for efterfølgende akut myokardieinfarkt (AMI) for mænd og rygere, og stigende alder øger risikoen. Dette konkluderer førsteforfatter Brian S. Buckley, National University of Ireland, i et studie publiceret early online i British Medical Journal.

Forfatterne har kigget på femårsprognosen i et kohortestudie med 1.785 patienter, der var diagnosticeret med an gina i almen praksis, og har analyseret efterforløb i sekundærsektoren samt mortalitet. Gennemsnitsalderen var 62,3 år (standarddeviation: 11,3 år) og 47,4% var kvinder.

Mænd havde øget risiko for AMI (hazard ratio: 2,01), øget risiko for død pga. iskæmisk hjertesygdom (2,8) og øget overordnet mortalitet (1,82). Der var ligeledes øget risiko for alle tre komplikationer ved rygning. Den stærkeste prædiktor for mortalitet var AMI efter diagnosen angina.

Kardiologiske interventioner i form af bypassoperation eller perkutan transluminal koronar angioplastik blev udført hyppigere hos mænd end hos kvinder. Der fandtes en ikkesignifikant tendens mod lavere mortalitet efter disse indgreb.

Christian T. Torp-Pedersen, Kardiologisk Afdeling, Gentofte Hospital, kommenterer: »Studiet viser, at det stadig gælder for stabil angina pectoris, at intervention med ballondilatation og operation først og fremmes skal gennemføres for at lindre symptomer, og at bedre overlevelse først og fremmest opnås med intervention mod risikofaktorer«.

Buckley BS, Simpson CR, McLernon DJ et al. Five year prognosis in patients with angina identified in primary care: incident cohort study. BMJ 2009;339:b3058.