Skip to main content

Mekanisk hjertemassage under helikoptertransport

Helle S. Kyrval & Khalil Ahmad Århus Universitetshospital, Aalborg Sygehus, Thoraxkirurgisk Afdeling, og Flyvevåbnet, Redningseskadrille 722

15. nov. 2010
4 min.

Det er velkendt, at korrekt udført hjertemassage ved hjertestop er afgørende for patientens prognose. Manuel hjertemassage kan hurtigt iværksættes, men kvaliteten afhænger af den frekvens og dybde, hvormed det udføres. Under transport er der særlig stor risiko for, at massagen bliver ineffektiv, enten fordi udøverens stilling over patienten kompromitteres, eller fordi udøveren udtrættes. I erkendelse heraf er Forsvarets Redningshelikoptere udstyret med Lund University Cardiopulmonary Assist System (LUCAS) til automatisk mekanisk hjertemassage. Vi beskriver et tilfælde, hvor en svært hypoterm kvinde med hjertestop blev behandlet med LUCAS under helikoptertransport.

Sygehistorie

En vinterdag sprang en 61-årig tidligere rask kvinde i suicidalt øjemed ud fra en 25 meter høj bro. Vidner så, at kvinden var ved bevidsthed i det 2,3 °C kolde vand. Det lokale redningsberedskab og Forsvarets Redningshelikopter blev straks alarmeret. Efter ti minutter lå kvinden ubevægelig med ansigtet nedad i vandet. Sytten minutter efter udspringet blev kvinden bjærget af en redningsbåd og bragt ind til en -ambulance. Hun var da uden respiration og puls. Blæretemperaturen blev senere målt til 27,1 °C. Hjerte-lunge-redning blev opstartet. Kort tid efter ankom redningshelikopteren, og behandlingsansvaret blev overtaget af den medfølgende læge. Over en periode på 14 minutter og fire behandlingscykli med direct current (DC)-stød og medicin udviklede hjerterytmen sig fra asystoli til fin ventrikelflimmer (VF), senere til grov VF med enkelte komplekser, over til regelmæssige komplekser. Den regelmæssige rytme var dog uden perifer puls og degenererede hurtig til grov VF, hvorefter patienten blev flyttet til helikopteren til fortsat behandling med LUCAS under transporten. I forløbet blev kvinden suget for store mængder rødlig væske fra luftvejene, trakealt intuberet og forsigtigt manuelt ventileret med 100% ilt. Hun ankom til traumestuen en time og 27 minutter efter udspringet og ca. en time efter påbegyndt hjertemassage.

På traumestuen fortsatte man den mekaniske hjertemassage under kanylering af lyskekar indtil etablering af ekstrakorporal cirkulation (ECC). En mobil hjerte-lunge-maskine muliggjorde computertomografi (CT) trods hjertestop. Scanningen viste ingen umiddelbare fatale skader, men svær bilateral lungekontusion, multiple costafrakturer og pleuravæske, der nødvendiggjorde anlæggelse af bilateralt pleuradræn. Ved senere eksplorativ laparatomi fandt man tyndtarmsperforation. Patienten udviklede betydelige iltningsproblemer samt et stort behov for ino-tropi og transfusion af blodkomponenter, men rettede sig langsomt under opvarmning til 34 °C. ECC blev afsluttet efter 9,5 timer. Gentagelse af CT af cerebrum viste iskæmiske forandringer. Efter genoptræning resterede der kun mindre neurologiske følger. Patienten blev udskrevet til hjemsygehuset efter 21 dage og derefter til eget hjem.

Diskussion

Overlevelse ved hjertestop uden for hospital er ringe, navnlig hvis det skyldes et traume. Samtidig hypotermi øger dog chancerne for overlevelse. Der er tidligere beskrevet tilfælde, i hvilke hypoterme personer er blevet genoplivet efter udspring fra bro i stor højde, men det er første gang, at Flyvevåbenet har brugt LUCAS hertil [1]. På markedet eksisterer der flere systemer til mekanisk hjertemassage [2]. Den oplagte fordel ved maskinel hjertemassage er at frigøre en person til andre opgaver. Men hvad vigtigere er, udfører LUCAS effektiv hjertemassage med konstant frekvens og dybde, selv under vanskelige forhold - i dette tilfælde under flyvning og hos en afkølet patient. Den benyttede model drives af trykluft og udgør dermed en logistisk udfordring i det præhospitale miljø. En nyere batteridrevet model er formentligt bedre egnet. Ved kompressionerne syntes LUCAS også at medvirke til ventilationen, når der samtidigt er sikret frie luftveje og tilførsel af ilt via endotrakelatube [3, 4]. Der er dog også beskrevet skader efter brug af LUCAS [5]. I den netop gennemgåede case er det ukendt, om thoraxskaderne var en følge af faldtraume og efterfølgende drukning eller sekundære til brug af mekanisk hjertemassage. Formentlig skyldtes skaderne en kombination af de to. Anvendelse af mekanisk hjertemassage i præhospitalt regi har mange umiddelbare fordele, men der foreligger endnu ikke retningslinjer fra Dansk Råd for Genoplivning vedrørende brug.


Helle S. Kyrval , A.S. Ørsteds Vej 29, 8800 Viborg.

E-mail: helle@kyrval.dk

Antaget: 25. januar 2010

Først på nettet: 3. maj 2010

Interessekonflikter: Ingen

Summary

Summary Automatic mechanical chest compression during helicopter transportation Ugeskr Læger 2010;172(46):3190-3191 We describe a case story with a drowned, hypothermic trauma patient treated with an automatic mechanical chest compression device during helicopter transportation to a trauma center. After falling from a 25 meter high bridge into 2 °C water, she was rescued lifeless 17 minutes later. Advance life support was initiated. During transport by a rescue helicopter, chest compressions were effectively provided by Lund University Cardiopulmonary Assist System (LUCAS). Upon arrival to a trauma centre approx. 60 minutes later, the patient was treated with extracorporal circulation and rewarmed. She was eventually discharged to her home with minor loss of cerebral function.

Referencer

  1. Runitz K, Thornberg K, Wanscher M. Dybt hypoterm og multitraumatiseret kvinde genoplivet efter langvarigt hjertestop. Ugeskr Læger 2009;171:328-9.
  2. Christensen PH, Barnung S, Steinmetz J. Mekanisk hjertemassage. Ugeskr Læger 2009;171:2463-5.
  3. Steen S, Liao Q, Pierre L et al. Continuous intratracheal insufflation of oxygen improves the efficacy of mechanical chest compression-active decompression CPR. Resuscitation 2004;62:219-27.
  4. Steen S, Sjoberg T, Olsson P et al. Treatment of out-of-hospital cardiac arrest with LUCAS, a new device for automatic mechanical compression and active decompression resuscitation. Resuscitation 2005;67:25-30.
  5. de Rooij P, Wiendels D, Snellen J. Fatal complication secondary to mechanical chest compression device. Resuscitation 2009;80:1214-5.