En 45-årig kvinde gik til kontrol hos egen ørelæge for vedvarende venstresidige øreproblemer med trykken for ørerne og hørenedsættelse. Patienten udviklede senere tillige smerter fra venstre øre. Efter flere antibiotikakure blev der forsøgt paracentese og tubulation på mistanke om sekretorisk otitis uden bedring i tilstanden. Otte måneder efter debut af øresymptomerne blev patienten indlagt med tegn på labyrintdestruktion med udtalt svimmelhed, kvalme og opkastninger samt hovedpine. Forud for indlæggelsen havde patienten haft destruktionsnystagmus, men symptomet var kompenseret inden indlæggelsen. -Kalorisk prøve viste en udslukt vestibulærfunktion på venstre side. Audiogram i forbindelse med indlæg-gelsen viste en blandet konduktiv og perceptiv -hørenedsættelse på venstre øre, og høretabet var progredierende ved sammenligning med tidligere under-søgelser. Tympanometri viste en flad kurve på venstre øre. Otomikroskopi af venstre øre viste en fortykket og småpuklet, fremvælvet trommehinde uden tegn på perforationer eller sædvanlige kendetegn. Valsalvas manøvre var ikke passabel med luft til mellemøret, og der var ikke tegn på synlig patologi i rhinopharynx til at forklare dette. Smagssansen var ophævet i venstre side af tungen, hvilket tydede på en læsion af venstre chorda tympani. Fraset disse fund fandtes den otoneurologiske undersøgelse normal.
På grund af tumormistanke udførtes en computertomografi (CT) af mastoid og mellemøre, hvilket gav mistanke om en destruktiv proces i venstre mellemøre. Supplerende magnetisk resonans (MR)-skanning af mellemøre og cerebrum viste, at det drejede sig om en typisk meningiomlignende destruktiv proces langs venstre pars petrosa, der udgik fra meatus acusticus internus (Figur 1 ). Ved eksplorativ tympanotomi fandtes tumormasser i venstre mellemøre og perforation ind mod mastoidet, destruktion af den inderste del af bagerste øregangsvæg samt tegmen tympani. Biopsier af tumor viste, at det drejede sig om et meningiom. Patienten blev efterfølgende henvist til neurokirurgisk afdeling med henblik på et fælles indgreb.
Diskussion
Progredierende ensidige øresymptomer hos en patient - såsom høretab, smerter, tinnitus og trykken for øret uden åbenlys forklaring - bør henvises til ørelæge. Selv om infektioner, traumer, kolesteatom, morbus Menière og medfødte degenerationer udgør de hyppigste årsager, bør der i ørelægens differentialdiagnostiske overvejelser også indgå sjældne lidelser som tumorer i mellemøret. Sådanne patienter har ofte en sygehistorie med langvarige øregener, høretab, tinnitus, svimmelhed og evt. facialis parese, der strækker sig flere år tilbage [1]. Meningiomer med præsentation i mellemøret er sjældne, og der er kun rapporteret ca. 100 tilfælde på verdensplan [1-5]. Udredningen bør ske med en CT af os temporale tidligt i forløbet. Er denne ikke konklusiv, bør patienten udredes med MR-skanning og evt. eksplorativ tympanotomi. Dog kan symptomatologien være særdeles ukarakteristisk, og radiologi giver heller ikke altid diagnosen. Denne patient havde haft symptomer i næsten et år fra debut af symptomerne til tidspunktet for diagnosen. Dette er ikke ualmindeligt, og i litteraturen beskrives ofte en forsinkelse af diagnosen på -
1-10 år [4]. Meningiomer giver ofte kun uspecifikke symptomer. Uafklarede ensidige øresymptomer med progredierende høretab bør således foranledige, at man også udreder for mere sjælden mellemørepatologi som årsag til symptomerne. Der er i dag let adgang til CT, og derfor bør skanningen udføres tidligt ved uafklarede årsager til ensidige øresymptomer. Et eksplorativt indgreb af mellemøret er et relativt ukompliceret indgreb, der kan give den histologiske diagnose, og som eventuelt kan udføres i lokal anæstesi. Meningiomer, der præsenterer sig i mellemøret, stammer fra en intrakranial lokalisation [1-5]. Behandlingsmæssigt kan man vælge en vent-og-skan-politik, hvor patienten følges tæt, og meningiomet skannes regelmæssigt. Er der truende nervepåvirkning, kan meningiomet opereres som i det aktuelle tilfælde. Risikoen for sequelae ved operationen skal vurderes i forhold til risikoen ved meningiomets fortsatte vækst. Det optimale tidspunkt for operation vil være, når gevinsten ved operationen er størst i relation til risikoen for operationssequelae.
Jesper Hvass Schmidt, Kløvervænget 26A, 11,
DK-5000 Odense C. E-mail: jesper.schmidt@ouh.regionsyddanmark.dk
Antaget: 4. maj 2009
Interessekonflikter: Ingen
Summary
Summary Meningioma as the cause of ear problems Ugeskr Læger 2010;172(6):462-463 A 45-year-old woman with long-term unilateral ear problems, hearing loss, vertigo and tinnitus was diagnosed with a meningioma in the middle ear. Magnetic resonance imagining (MRI) revealed that the meningioma penetrated the petrous bone into the middle ear. The meningioma was removed to avoid further hearing loss. Patients with long-term unilateral ear problems that are resistant to conventional therapy should be referred to computed tomography, MRI and explorative tympanotomy. Surgery is indicated if progressions in neurological deficits are seen, but surgery may cause serious neurological deficits.
Referencer
- Ayache D, Trabalzini F, Bordure P et al. Serous otitis media revealing temporal en plaque meningioma. Otol Neurotol 2006;27:992-8.
- Chang CY, Cheung SW, Jackler RK. Meningiomas presenting in the temporal bone: the pathways of spread from an intracranial site of origin. Otolaryngol Head Neck Surg 1998;119:658-64.
- Civantos F, Ferguson LR, Hemmati M et al. Temporal meningiomas presenting as chronic otitis media. Am J Otol 1993;14:403-6.
- Khalaila J, Braun J, Lurie M et al. Meningioma extending into the middle ear mimicking chronic otitis media. Isr Med Assoc J 2008;10:544-5.
- Prayson RA. Middle ear meningiomas. Ann Diagn Pathol 2000;4:149-53.