Skip to main content

Metabolic, infectious, and inflammatory aspects of severe trauma

Læge Jakob Stensballe: Forf.s adresse: Frederik V's Vej 15, 4. sal, DK-2100 København Ø. E-mail: jakob.stensballe@rh.hosp.dk. Forsvaret finder sted den 8. december 2006, kl. 15.00, Auditorium 2, H:S Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, København. Bedømmere: Niels Obel, Palle Toft og Jan Bonde . Vejledere: Lars Simon Rasmussen, Freddy Knudsen Lippert og Else Tønnesen .

4. dec. 2006
2 min.

Denne ph.d.-afhandling udgår fra Anæstesi- og operationsklikken, HovedOrtoCentret, H:S Rigshospitalet. Formålet med afhandlingen var at beskrive det metaboliske og inflammatoriske respons med vægt på betydningen for 30-dages mortalitet (Manuskript I og II), at undersøge patienternes mikroflora ved ankomst og siden hen deres forekomst af bakteriæmi (Manuskript III), samt at belyse kateterassocieret urinvejsinfektion efter traume gennem et randomiseret, klinisk kontrolleret forsøg med et nitrofurazonimprægneret kateter versus almindelige urinkatetre (Manuskript IV).

I alt analyserede vi data fra 357 primært henviste, prospektivt inkluderede traumepatienter. Vi fandt et tidligt, udtalt inflammatorisk respons i form af stigende koncentrationer af interleukin (IL)-6 og IL-10. Der var endvidere en signifikant direkte sammenhæng mellem koncentrationer af både IL-6 og IL-10 og traumets sværhedsgrad med de højeste niveauer blandt patienter, der ikke overlevede. Højt blodsukker var stærkt associeret til 30-dages mortalitet, og den optimale tærskel for hyperglykæmi i disse studier var defineret ved et blodsukker over 7,7 mmol/l. Vi fandt en høj forekomst af potentielt patogene mikroorganismer i floraen ved ankomst hos traumepatienterne, men der var ingen sammenhæng mellem disse fund og senere bakteriæmi, formentlig fordi de fundne mikrober var følsomme over for den anvendte antibiotikaprofylakse. Hyppigheden af urinvejsinfektion var reduceret signifikant hos traumepatienter, der var kateteriseret med et nitrofurazonimprægneret kateter sammenlignet med patienter kateteriseret med et standard silikonekateter (9% versus 25%).

Det konkluderes, at det inflammatoriske og metaboliske respons spiller en vigtig rolle for patogenese og prognose efter traume. Endvidere kan protokolleret brug af antibiotikaprofylakse og nitrofurazonimprægnerede blærekatetre reducere risikoen for bakteriæmi og urinvejsinfektioner hos traumepatienter.

Fremtidige studier bør fokusere på interaktionen mellem immunrespons og prognose, specielt cytokininaktiverende faktorer, genetisk polymorfisme og balancen mellem pro-inflammatoriske og antiinflammatoriske mediatorer hos traumepatienter. Betydningen af blodsukkerkontrol bør undersøges, og betydningen af den potentielt patogene mikroflora fortjener yderligere forskning i relation til pulmonale infektioner og sårinfektioner. Nitrofurazonimprægnerede katetre kan måske være effektive, også hos andre patienter med behov for blærekateter.