Ny uddannelse for specialet almen medicin

Vi har valgt at omtale to temaer, der har været centrale for Dansk selskab for almen medicin (DSAM)'s arbejde igennem de seneste tre år: Den nye specialeuddannelse og målbeskrivelsen for vores speciale. DSAM's Uddannelsesudvalg har haft ansvaret for det store arbejde med at skrive den nye målbeskrivelse for specialet almen medicin.

Den nye specialeuddannelse for almen medicin

Inden for specialet almen medicin anbefalede man i Speciallægekommissionens betænkning, at uddannelsen burde forlænges fra tre et halvt år til fem år efter gennemført turnusuddannelse. Der er her tale om en meget markant styrkelse af kernen i vores uddannelse, og forslagene blev støttet af DSAM og P.L.O. ud fra, at faget almen medicin primært skal læres i almen praksis, hvor man møder de almenmedicinske problemstillinger. Kommissionen anbefalede desuden, at uddannelsen inden for de sygehusbaserede specialer, der indgår i uddannelsen i almen medicin, målrettes mod almen praksis. Figur 1 viser en skematisk oversigt over den kliniske del af den nye uddannelse. Den teoretiske del omfatter specialespecifikke og tværfaglige teoretiske kurser samt et forskningstrænningsmodul (se www.dsam.dk).

Målbeskrivelsen for specialet almen medicin

I DSAM er vi meget tilfredse med målbeskrivelsen for almen medicin, og den er blevet mødt med megen ros. Specielt er den gode beskrivelse af de kompetencer, der vedrører områder uden for »medicinsk ekspertområde«, blevet fremhævet.
I målbeskrivelsen for almen medicin er der for hver af de syv roller beskrevet et antal mål, som de uddannelsessøgende skal opnå i løbet af den femårige uddannelse. I alt opstilles der 119 minimumskompetencer. Det er ikke nogen fuldstændig dækkende beskrivelse af en almenmediciner, men kompetencerne repræsenterer væsentlige dele af arbejdsområdet for en almenmediciner.

Det nye forskningstræningsmodul

Der er bred enighed om at tilstræbe højest mulig kvalitet i almen praksis, og et af målene er at udrednings- og behandlingsstrategier i videst muligt omfang baseres på bedst mulige evidens. Forskningstræning er et af de nødvendige midler til at sikre, at lægen arbejder på grundlag af den til enhver tid bedste eksisterende viden. Ansvaret for forskningstræningsmodulet er placeret hos de Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse. Den praktiske gennemførelse af forskningstræningen, specielt indholdsdelen, hviler dog på DSAM, de postgraduate kliniske lektorer i almen medicin og de almenmedi-cinske forskningsmiljøer.

Sikring af kvaliteten i uddannelsen

Et meget vigtigt punkt er sikring af kvaliteten i uddannelsen. Som det eneste speciale har almen medicin haft uddannelses-koordinatorer, som var en forløber for de postgraduate kliniske lektorer. De almenmedicinske uddannelseskoordinatorer skal fortsat koncentrere sig om forholdene for uddannelsen i almen praksis, mens de postgraduate kliniske lektorer også skal hjælpe sygehusafdelinger, der uddanner praktiserende læger.

Implementeringen af den nye målbeskrivelse

Den store opgave med at implementere målbeskrivelsen inden for almen medicin er godt i gang båret frem af praksisreservelæge-koordinatorer, almenmedicinske uddannelseskoordinatorer og postgraduate kliniske lektorer. De første nye introduktionsstillinger i almenmedicin er besat, og de første nye hoveduddannelses-stillinger besættes i foråret 2004.

Vi er overbeviste om, at den femårige specialeuddannelse og den tilhørende målbeskrivelse vil føre til en bedre og mere målrettet uddannelse af speciallæger i almen medicin.

Korrespondance: Janus N. Laust Thomsen, Institut for

Almen Medicin, Aarhus Universitet, Vennelyst Boulevard 6,

DK-8000 Århus C. E-mail: jlt@alm.au.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet