Nye lægemidler og europæiske godkendelsesprocedurer

Med oprettelsen og udbyggelsen af EU er der gradvist sket en ændring af den måde, hvorpå nye lægemidler godkendes i Europa. Mens lægemiddelgodkendelse tidligere alene var et nationalt anliggende for medlemsstater, har Europa-Komissionen nu også bemyndigelse til at godkende nye lægemidler. En sådan EU-godkendelse, kaldet en central godkendelse, er retsgyldig i alle 15 EU-lande og kræver ikke national godkendelse. Siden 1995 har det været et krav, at alle nye bioteknologisk fremstillede lægemidler skal godkendes på EU-plan. For nye lægemidler, der ikke er fremstillet bioteknologisk, er det fortsat valgfrit, om man vil benytte den nationale procedure eller EU-proceduren; men en stor del af lægemiddelfirmaerne vælger at benytte den centrale EU-procedure også for disse lægemidler. Den stigende betydning af lægemiddelgodkendelse gennem EU-systemet har naturligt medført, at de centrale EU-myndigheder har fået en øget indflydelse på lægemiddeludviklingen, herunder på kliniske udviklingsprogrammer/lægemiddelforsøg i de enkelte medlemsstater. I det følgende beskrives den centrale (EU) godkendelsesprocedure, og EU-godkendelsessystemets indflydelse på lægemiddelforsøg i de enkelte medlemsstater.

Den europæiske godkendelsesprocedure

Formelt udstedes europæiske lægemiddelgodkendelser (markedsføringstilladelser) af Europa-Kommissionen; men selve den bagvedliggende vurdering af, om lægemidlets kvalitet, sikkerhed og effekt er acceptabel, varetages af det europæiske lægemiddelagentur, The European Agency for the Evaluation of Medicinal Products (EMEA), der er beliggende i London, og dets videnskabelige komité, Committee for Proprietary Medicinal Products (CPMP). Mens EMEA er en administrativ enhed under Europa-Kommissionen, består CPMP af 30 medlemmer, der er udpeget direkte af de enkelte nationalstater (to medlemmer pr. land). To af CPMP's medlemmer, bistået af eksperter fra deres nationale lægemiddelgodkendelsesmyndigheder, fungerer på skift som hovedansvarlige for vurderingen af de enkelte lægemidler. En stor del af den egentlige lægemiddelvurdering varetages således forsat på nationalt plan. På baggrund af de to hovedansvarlige CPMP-medlemmers vurderingsrapporter (og en efterfølgende videnskabelig diskussion) beslutter CPMP ved kvalificeret flertal, hvor mindst 16 medlemmer skal stemme for, om man kan anbefale, at lægemidlet godkendes til markedsføring i EU. I tilfælde af en positiv CPMP-udtalelse udsteder komissionen en markedsføringstilladelse gældende for hele EU.

EMEA/CPMP-retningslinjer
for klinisk lægemiddeludvikling

Som den myndighed, der skal afgøre, om et nyt lægemiddels kvalitet, sikkerhed og effekt er acceptabel, har EMEA og CPMP en forpligtelse til at vejlede lægemiddelindustrien om, hvilke krav man stiller i den forbindelse. I samarbejde med lægemiddelgodkendelsesmyndigheder i USA og Japan har man derfor udfærdiget International Conference of Harmonisation (ICH) Guidelines (1), der omhandler generelle principper for, hvorledes et lægemiddels kvalitet, sikkerhed og effekt skal dokumenteres. Endvidere har man i EMEA/CPMP (bistået af diverse ekspertgrupper) udarbejdet mere specifikke vejledninger gældende for EU. Disse vejledninger, kaldet Note for Guidance eller Points to Consider (2), henvender sig primært til lægemiddelindustrien, idet de for mere specifikke områder end ICH Guidelines detaljeret beskriver, hvilke krav man fra myndighedernes side stiller til dokumentationen for nye lægemidler. For så vidt angår sikkerhed og effekt har man fra EMEA/CPMP's side således fastlagt krav til, hvilke type kliniske undersøgelser der bør foreligge for at opnå godkendelse af lægemidler inden for en række specifikke terapiområder, f.eks. hjerteinsufficiens, depression og apopleksi. Disse vejledninger er ofte detaljerede og omhandler valg af design, kontrolgrupper, studiepopulation, effektmål, statistisk analyse osv. Vejledningerne har derfor stor betydning for, hvorledes kliniske forsøg designes af lægemiddelindustrien. I og med at en meget stor del af den kliniske lægemiddelforskning i dag er sponsoreret af lægemiddelindustrien med det formål at opnå lægemiddelgodkendelse, får disse vejledninger også betydning for læger, der udfører kliniske lægemiddelundersøgelser. Det skal dog understreges, at de omtalte vejledninger ikke er bindende i juridisk forstand. Afvigelser fra vejledningerne kan accepteres, såfremt de på passende vis kan retfærdiggøres. Vejledningerne undergår løbende revision for at afspejle den eventuelle udvikling på det givne område.

EMEA/CPMP-rådgivning
vedrørende klinisk lægemiddeludvikling

Om end de ovenfor anførte vejledninger vil besvare mange af de spørgsmål, der måtte opstå i forbindelse med design af lægemiddelforsøg, vil der ofte være uklarheder med hensyn til, hvorledes et givent forsøg eller et givent udviklingsprogram bør designes, for at man med rimelighed kan forvente, at det vil leve op til EMEA/CPMP's krav. For også i disse situationer at kunne vejlede lægemiddelindustrien har CPMP nedsat en gruppe af eksperter (Scientific Advice Review Group), der efter anmodning fra et lægemiddelfirma giver konkrete råd vedrørende lægemiddeludvikling, herunder rådgivning vedrørende design af kliniske studier og omfanget af kliniske studier, der er nødvendige for at kunne opnå godkendelse af et givent lægemiddel til en given indikation. Det råd (scientific advice ), som gruppen giver, er ikke juridisk bindende, men vil dog til en vis grad forpligte firmaet (afvigelser skal således kunne retfærdiggøres på overbevisende måde) og vil dermed også være vigtigt for de læger, der udfører de industrisponsorerede lægemiddelforsøg.

Perspektiver

I takt med at EU får større og større betydning for godkendelsen af nye lægemidler i EU-lande, vil EU's godkendelsesagentur EMEA og den videnskabelige komité CPMP gennem vejledninger for og konkret rådgivning om klinisk lægemiddelafprøvning få tiltagende indflydelse på, hvilke lægemiddelforsøg, der udføres i EU-landene, og hvordan disse forsøg skal designes.

Mark A. Ainsworth , Afdeling for Lægemiddelgodkendelse, Lægemiddelstyrelsen, Frederikssundsvej 378, DK-2700 Brønshøj.

Antag et den 5. marts 2003.

Lægemiddelstyrelsen, Afdeling for Lægemiddelgodkendelse.