Øjenmanifestationer af denguefeber

Denguefeber forårsages af en flavivirus overført af moskitomyg (Aëdes aegypti ) og forekommer i det meste af troperne, men særlig hyppigt i Caribien og Sydøstasien. Årlig smittes 50-100 mio. mennesker, og denguefeber er dermed den hyppigste vektorbårne, virale sygdom i verden. Hos op imod en halv mio. smittede personer udvikles der hæmorragiske komplikationer, og denguefeber kan være korreleret med et choksyndrom. Med en inkubationstid på 5-8 dage vil danske udenlandsrejsende, der inficeres, ofte nå at komme hjem inden de får symptomer. Denguefeber er karakteriseret af feber, hovedpine, kulderystelser og ofte et hududslæt, der udvikles på tredje eller fjerdedagen. Patienterne kan have lymfadenitis og undertiden udtalte dedolationer (break-bone fever ). Paraklinisk har patienterne ofte leuko- og trombocytopeni [1]. Immunglobulin M (IgM)-antistoffer kan påvises på 5.-7.-dagen. Okulære manifestationer af denguefeber er sjældent beskrevet, og vi beretter her om et tilfælde af denguefeber med affektion af synet.

Sygehistorie

En 32-årig ellers rask kvinde blev indlagt på et dansk lokalsygehus med synsproblemer i efterforløbet af en infektionssygdom, der var opstået umiddelbart efter en rejse til Thailand. I slutningen af oktober 2004 rejste hun 14 dage til Bangkok, Pukhet og den sydlige provins. Områderne er lavendemiske for malaria, og her anbefales normalt ingen malariaprofylakse. I jungleområderne blev hun stukket enkelte gange af myg. Kvinden blev tre dage efter hjemkomsten syg med uspecifikke influenzasymptomer. Der var ikke hududslæt, men hun havde bemærket en øget tendens til næse- og tandkødsblødning. På tiendedagen efter sygdomsdebut, på et tidspunkt, hvor hun ellers begyndte at føle sig rask, vågnede hun med bilateralt tågesyn.

Paraklinisk havde kvinden forhøjet laktatdehydrogenase (790 IU/l) samt leuko- (2,2 mia./l) og trombocytopeni (74 mia./l). Anden paraklinik var inden for normalområderne. Rejseanamnesen i forbindelse med influenzalignende sygdom og leuko- og trombocytopeni gav mistanke om denguefeber med en lille hæmorragisk komponent. Malaria blev afkræftet med først hurtigtest siden mikroskopi af blodudstryg. Da patienten ikke var kredsløbspåvirket og paraklinisk undersøgelse inklusive undersøgelse af blodets elektrolytter vister normale forhold, var der mistanke om okulær manifestation af denguefeber. En dengue-IgM-test gav positivt resultat, og man fandt ved oftalmoskopi ødem af papilomgivelserne bilateralt. Patienten blev behandlet fra dag 2 med 50 mg prednisolon daglig i alt i syv dage. Hun blev fulgt på en øjenklinik indtil øjenbaggrunden over de næste måneder blev normal. Flere måneder efter var der stadig nedsat syn på det ene øje.

Diskussion

I litteraturen begrænser beskrivelsen af okulære manifestationer hos patienter med denguefeber sig overvejende til få kasuistikker som vores [2, 3], men det er sandsynligt, at dette afspejler den bias, at sygdomme, der primært rammer folk i udviklingslande, ikke omtales i vestlig litteratur i samme omfang som symptomer på sygdomme, der rammer folk i industrilande. I en enkelt artikel fra en tertiær klinik berettes der om 24 konsekutive kinesiske patienter, der henvendte sig med øjensymptomer efter denguefeber inden for blot få måneder [4]. Det er sandsynligt, at okulære symptomer er hyppige, men ofte tilskrives feber og væskemangel. Millioner af patienter ser ikke en læge, og rimelige estimater for incidensen af fænomenet er ikke til at opnå.

Hos patienter med IgM-verificeret denguefeber og efterfølgende visuelle gener består disse i kombinationer af tågesyn, skotomer og fotofobi. Tidsintervallet mellem begyndelsen på feberen og indsættende synsnedsættelse er 2-15 dage. Ved oftalmoskopi ses der hos patienter med okulære manifestationer af denguefeber bl.a. makulær og retinal blødning og diffust retinalt ødem [5]. Makulær og retinal blødning kan sammenlignes med andre hæmorragiske manifestationer af denguefeber, men ødem opstår formentlig ofte på immunulogisk baggrund. Som det var tilfældet med den refererede patient kommer synsproblemer således ofte først, når denguefeberens hæmorragiske episoder er på retur. Hos de fleste patienter synes synet langsomt at komme sig, men særlig hos patienter med hæmorragier genvindes synet ikke altid fuldt.

Prednisolonbehandling er kasuistisk berettet at være korreleret med bedring af ødem og syn, men der foreligger ingen kontrollerede undersøgelser. Denguefeber behandles symptomatisk, og moskitostik forsøges undgået f.eks. ved brug af repellant som di-ethyl toluamid på ubeskyttet hud. Der er fortsat ingen tilgængelig vaccine. Denguefeber er blandt verdens allerhyppigste smitsomme sygdomme, og sygdommen er dermed værd at huske som differentialdiagnose ved synsproblemer opstået hos den febrile rejsende.

Per Lav Madsen , Medicinsk Afdeling F, Amtssygehuset i Gentofte, DK-2900 Hellerup. E-mail: Fyrrevang11@dadlnet.dk

Antaget: 22. juni 2005

Interessekonflikter: Ingen angivet