Optagelse af studerende til lægeuddannelsen

Debatten om, hvordan optagelse til lægeuddannelsen skal finde sted føres ikke blot i Danmark, men er også aktuel i f.eks. Sverige [1] og en række andre lande.

Opgaven er ikke blevet mindre, idet stadig flere søger ind på lægeuddannelsen i Danmark: I 2003 søgte således 5.226 om optagelse på lægeuddannelserne, og der var plads til 1.139. Tæt på fire ud af fem skulle altså sorteres fra.

Generelt har optagelsesprocedurer to formål. For det første at sikre, at de, der optages, opfylder visse minimumskrav. For det andet blandt de kvalificerede at udvælge dem, der har de bedste forudsætninger for et succesrigt uddannelsesforløb og efterfølgende karriere. Til at gennemføre denne udvælgelse kan man anvende mål for ansøgerens formelle kvalifikationer, uformelle kompetencer og personlige egenskaber.

Optagelsen af studerende til de videregående uddannelser i Danmark sker for langt størstedelens vedkommende udelukkende på basis af formelle kvalifikationer udtrykt i form af ansøgerens karaktergennemsnit ved den adgangsgivende eksamen. En (stadig) mindre del optages dog via det, der hedder kvote 2, hvor uformelle kompetencer opnået gennem erhvervsarbejde, udlandsophold mv. medregnes. I denne gruppe kan visse personlige egenskaber indgå i udvalgskriterierne i det omfang, de måtte fremgå af de levnedsbeskrivelser (CV'er), der skal vedlægges ansøgningerne i kvote 2.

Hvis vi ser på, hvorledes selektionen af studerende til lægeuddannelsen foregår andre steder i verden, anvendes der typisk en af to modeller: Enten sker selektionen før uddannelsesstart, eller efter (f.eks. Island og Frankrig) med anvendelse af den såkaldte numerus clausus-metode. Ved den sidstnævnte metode får alle, der mener, de har evnerne og lysten til at gennemføre en lægeuddannelse - og opfylder minimumskravene - en mulighed for at vise, om de er gode nok, typisk i løbet af det første års studier. Ved selektion før uddannelsen, som det sker i de fleste lande, herunder Danmark, er det indlysende vigtigt både af hensyn til ansøgerne, uddannelsesstedet og samfundet, at selektionen har en høj kvalitet, dvs. at de studerende, der vælges, gennemfører uddannelsen med et godt resultat og får en vellykket efterfølgende karriere. Der skal med andre ord både selekteres til uddannelsen og til professionen.

Hvorfor skal det ændres?

Er de optagelsesprocedurer, vi hidtil har anvendt i Danmark, af tilstrækkelig høj kvalitet eller kan de forbedres?

Internationale erfaringer [2-5] viser, at previous academic performance, som karaktergennemsnittet jo er et udtryk for, ikke er en tilstrækkelig god prædiktor for, hvordan studerende klarer den prægraduate lægeuddannelse - og en relativt dårlig prædiktor for hvordan den postgraduate uddannelse forløber [1, 2]. Det er således karakteristisk, at der synes at være en »grænseværdi« i den adgangsgivende eksamen, der skiller fårene fra bukkene - i Danmark omkring karakteren 8. Eftersom kravet til gennemsnit for optagelse på lægeuddannelsen i en årrække typisk har ligget på 9 og derover, er der altså mange flere kvalificerede ansøgere, end der er pladser.

Samtidig er udvælgelseskriterierne i kvote 2 (udlandsophold og erhvervsarbejde) af flere årsager ikke længere hensigtsmæssige. Dels forsinker de studiestarttidspunktet betydeligt, og dels vil et meget stort antal have opnået maksimumpoint, hvorfor kriterierne ikke længere kan anvendes til selektion.

Endelig er frafaldet på lægeuddannelserne i Danmark (ca. 25%) stadig stort, set i sammenligning med andre vestlige lande (under 10%), hvor optagelsen og selektionen ligeledes finder sted direkte efter den gymnasiale uddannelse [4].

Supplerende optagelseskriterier

Disse forhold har gjort, at man ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet i en årrække har anvendt supplerende kriterier ved udvælgelse af en del af de studerende, der optages på fakultetets uddannelser - herunder lægeuddannelsen - og fra og med 2003 igangsat et femårigt udviklingsprojekt hvor ca. 50% af dem, der optages på lægeuddannelsen, bliver udvalgt ved hjælp af dels de traditionelle, dels en række supplerende kriterier.

Inspirationen hertil stammer fra sundhedsvidenskabelige uddannelser i udlandet, hvor man i mange år har anvendt og evalueret anvendelsen af sådanne kriterier [3, 4]. Disse evalueringer viser bl.a., at udformningen af udvælgelseskriterierne er kontekstbestemte og målrelaterede, dvs. at udvælgelseskriterierne skal forholde sig til de samfundsmæssige krav til de kommende kandidater og relateres til målsætningerne for den aktuelle uddannelse [4].

Det er således vigtigt at udvikle og evaluere nye optagelseskriterier, der er anvendelige i dansk sammenhæng, dvs. passer til det danske uddannelses- og sundhedssystems struktur og værdinormer og til de faglige krav i den præ- og postgraduate uddannelse.

Opgaven kunne formuleres således: Det gælder om at:

• finde studerende med tilstrækkelige intellektuelle kompetencer (akademiske og studiemæssige færdigheder)

• finde studerende med tilstrækkelige bløde kompetencer (samarbejds-, og kommunikationsfærdigheder samt etiske normer)

• finde studerende med relevant livserfaring

• finde motiverede, indsigtsfulde studerende

• finde studerende, der tilsammen kan dække alle professionens aspekter

• finde studerende der tilsammen afspejler det omgivende samfund.

De målemetoder, der kan komme på tale, dvs. har været anvendt her til lands eller andre steder, er: 1) karaktergennemsnit, 2) opgørelse over tidligere arbejde og fritidsbeskæftigelse, 3) adgangsprøve, der tester viden inden for relevante områder, 4) interview, 5) psykologisk test, 6) samarbejdstest og 7) test af læringsprofil og læringsstil.

Metode nr. 1 og 2 (karaktergennemsnit samt opgørelse over tidligere arbejde og fritidsbeskæftigelse) udgør det traditionelle armamentarium i Danmark. På Syddansk Universitet har vi desuden suppleret med nr. 3 (adgangsprøve, der tester viden inden for relevante områder) og 4 (interview), mens nr. 5 (psykologiske test) og nr. 6 (samarbejdstest) ikke anvendes ved optagelse til uddannelser i Danmark, men ses i forbindelse med f.eks. ansættelser inden for erhvervslivet og optagelse til officersuddannelse i forsvaret. Disse to samt nr. 7 (test af læringsprofil og læringsstil) anvendes dog en række steder i udlandet ved optagelse til lægeuddannelsen [4].

Vægtning af kriterier

Vægtningen af de forskellige kriterier i forhold til hinanden er ikke kun et spørgsmål om, hvor meget de forholdsmæssigt skal tælle, men også om, at visse udelukkende skal være til stede som minimumsbetingelser. Dette kan med fordel gælde for f.eks. karaktergennemsnittet [2], eller for at bestemte fag skal være bestået på et vist niveau. Hvor psykologiske test anvendes, er det almindeligt, at disse anvendes til udelukkelse - dvs. at bestemte personlighedstræk ud elukker fra optagelse.

Hvordan foregår det?

Optagelsesproceduren består af en række delelementer. Først vurderes det, om ansøgerne opfylder adgangskrav og minimumsbetingelser (f.eks. 8 i gennemsnit ved adgangsgivende eksamen). Dernæst vurderes ansøgernes øvrige kvalifikationer i form af anden uddannelse, udlandsophold, erhvervsarbejde mv. og disses relevans i forhold til lægeuddannelsen. Endelig vurderes den skriftlige motivation, der er vedlagt ansøgningen.

På basis af ovenstående udvælges der ca. dobbelt så mange ansøgere, som der er uddannelsespladser, og disse ansøgere inviteres til at deltage i en optagelsesprøve og en samtale på Syddansk Universitet. Optagelsesprøven er en multiple-choice -test med 60 spørgsmål, der dækker samfundsmæssige, humanistiske, almene og sundhedsvidenskabelige/politiske spørgsmål. Testen er udarbejdet af en psykolog med speciale i personaleudvælgelse.

Samtalen føres mellem ansøgeren, en erfaren underviser på uddannelsen og en ældre studerende (eller en yngre underviser) og har form af et semistruktureret interview. Interviewerne har modtaget undervisning i, hvorledes samtalen skal foregå og bedømmes. Samtalen varer ca. 25 min.

Herefter vægtes alle optagelsesprocedurens elementer sammen, og de, der har klaret sig bedst, tilbydes en studieplads.

De studerende er på forhånd blevet grundigt informeret om alle delelementer i optagelsesproceduren (Figur 1 ).

Der skal to til en tango

Det er ikke kun uddannelsesstedet, der skal være tilfreds med valget af studerende, den studerende skal også være tilfreds med valget af uddannelsessted.

I de seneste undersøgelser af frafald fra Københavns og Aarhus Universiteter [1, 2] påpeges således de studerendes manglende viden om studiets indhold og form og om de efterfølgende erhvervsmuligheder som en væsentlig årsag til frafald.

Det gælder derfor om at give den studerende mulighed for - måske ligefrem tvinge den studerende til - at sætte sig grundigt ind i, hvilke krav den enkelte uddannelse stiller, hvordan uddannelsen foregår og i hvilke rammer, hvad indhold og målsætning er, og hvordan det efterfølgende arbejdsliv ser ud. Kun på den baggrund kan den studerende træffe et aktivt, kvalificeret valg.

Disse to hensyn tilgodeses ved samtaledagen, hvor der er gode muligheder for at få svar på alle spørgsmål, og hvor man ikke møder uforberedt.

En anden væsentlig forudsætning for et godt studieforløb er, at den studerende føler sig velkvalificeret til og velkommen på uddannelsen, og de studerende, der har klaret sig igennem optagelsesproceduren, møder op til uddannelsen med stor selvtillid.

Evaluering af optagelsesproceduren

Optagelseskriteriernes anvendelighed som selektionsværktøj vil selvsagt blive evalueret - både som helhed og for de enkelte kriterier hver for sig. Evalueringen er planlagt til at foregå på følgende måde:

1. En kvalitativ undersøgelse af ansøgernes vurdering af samtaledelen umiddelbart efter samtalens gennemførelse.

2. En løbende, kvantitativ undersøgelse af studieresultater (gennemførelse og karakterer) relateret til delelementer i optagelsen og sammenlignet med studerende optaget udelukkende på basis af gennemsnitskarakter.

3. En frafaldsanalyse med anvendelse af spørgeskema udviklet af Danmarks Evalueringsinstitut.

4. En longitudinel kvalitativ og kvantitativ undersøgelse af karriereforløb.

Resultatet af disse evalueringer vil blive anvendt til fortsat udvikling af optagelsesprocedurerne og sammenlignet med resultater og erfaringer med optagelsesprocedurer i andre lande. Resultaterne vil blive præsenteret i kommende artikler.

Birgitta Wallstedt, Enheden for Uddannelsesudvikling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 1., DK-5000 Odense C. E-mail: bwallstedt@health.sdu.dk

Antaget: 15. april 2004

Interessekonflikter: Ingen angivet