Paradigmeskift i opfattelsen af skizofreni IEPA-kongressen, København 25.-28. september 2002

Meningerne er delte om årsagerne til og udviklingen af skizofreni, men der synes at være konsensus om, at dette syndrom er multifaktorielt, og at vi ikke ved meget sikkert om skizofreni.

Indgangsvinklerne er mange, men ingen synes at mene, at skizofreni enten er et psykologisk eller et biologisk fænomen, snarere hælder man mest til den ene eller den anden side. En af de bemærkelsesværdige oplevelser på kongressen var, at man synes at være enige om, at skizofreni ikke er så kategorielt som ICD-10 og DSM-IV lægger op til, men at der er tale om et kontinuum i tilstanden, og at den kan være svær at skelne fra andre psykiatriske lidelser - i hvert fald i begyndelsen.

Den præskizofrene tilstand var hovedemnet for kongressen, og hvad stiller man op med den. Kan man forudsige et forløb? Eller er de skizofrene enkeltelementer noget, som mange af os oplever uden at det nødvendigvis fører til manifest sygdom, og er manifest sygdom ensbetydende med livslang lidelse?

Stress-diatesemodellen blev ivrigt fremhævet, og ingen ætiologisk faktor synes at være oplagt kandidat for skizofreni. Generne blev naturligvis draget frem, men de er mange, og betydningen af dem er ikke endelig klarlagt. Heller ikke den tidligere opfattelse, at livstidsincidensen er ens over hele verdenen, som man tidligere troede, holder. Der er sociokulturelle forskelle, hvilket accentuerer miljøets betydning, uden at dette på nogen måde er endelig klarlagt. Men der er mange undersøgelser i gang for at udrede miljøets betydning.

Der er enighed om, at manifest psykose er en substantiel risikofaktor, og at tilstanden forværres for hver psykotisk episode, hvilket får undertegnede til at tænke på kindling-fænomenet, der jo er velkendt, hvad depression angår. Det blev derfor også ivrigt diskuteret, hvad man kunne gøre for at undgå psykotiske episoder, og her blev både medicinsk og psykosocial intervention diskuteret som ligeværdige partnere.

Hjerneorganiske forhold blev fremlagt. Undersøgelser af sensori-gate-teorier og morfologiske forandringer relateret til især præfrontal cortex blev vist i mange undersøgelser. Aminteorierne har ikke længere så stor interesse, selv om de er baggrunden for den medicinske behandling.

Og vi ved stadig ikke, hvad der kommer først skizofrenien eller de organiske hjerneforandringer.