Skip to main content

Partiel fingeramputation efter fjæsingstik og andengradsforbrænding

Michael Josiassen1, Søren Partoft1, Pernille Leicht2 & Jakob Astrup1

3. jul. 2017
4 min.

Fjæsingen (Trachinus draco) er Danmarks eneste giftige fisk, heraf tilnavnet »havets hugorm«. Fjæsingen er en bundfisk og findes om sommeren på lavt vand, hvor den rejser sin giftige rygfinne, når den forskrækkes.
Fisken har desuden pigge med giftkirtler på hver side af hovedet og bag gællelågene, hvorfor fjæsingen hverken død eller levende bør holdes bag gællerne, som man kan med andre fiskearter. Især badegæster og fiskere kan være udsat for fjæsingstik. Giftkirtlerne udskiller dracotoksin (dragegift), som blandt andet indeholder 5-hydroxytryptamin, adrenalin, noradrenalin og histamin [1]. Disse indholdsstoffer kan resultere i cellemembrannedbrydning, karkonstriktion og lokalt ødem, hvilket kan give symptomer som smerte, hovedpine, kvalme, svimmelhed og i svære tilfælde systemisk allergisk reaktion eller vævsnekrose [2]. Sufficient viden og korrekt behandling af især ekstremitetsstikskader fra fjæsingen er dog afgørende, og vi beretter om et tilfælde, der resulterede i fingeramputation.

SYGEHISTORIE

En 54-årig, tidligere rask mand, ikkeryger og uden disposition til hjerte-kar-sygdomme var blevet stukket af en fjæsing på venstre hånds anden finger ud for yderleddet. Han ringede til akuttelefonen på grund af svær smerte i fingeren, dyspnø og svimmelhed. Han blev af en akutlæge anbefalet at anbringe sin finger i varmt vand, og på grund af hans utilpashed blev der rekvireret en ambulance. Ambulanceredderne viderebehandlede fingeren med endnu varmere vand, som patienten fandt brændende. Efter en times behandling i varmt vand tilkom der vabler, rødme, varme, hævelse og dunkende smerter i fingeren, hvorfor patienten samme dag søgte skadestue. Her konstaterede man en skarpt afgrænset cirkulær andengradsforbrænding på stedet for fingerens kontakt med det varme vand. Bullae på fingeren blev punkteret, og han blev informeret om at kontakte skadestuen igen ved forværring. To dage efter fjæsingstikket blev den afficerede finger tiltagende blå og kold (Figur 1A), hvorfor han søgte lægevagten. I ortopædkirurgisk regi fjernede man de regenererede bullae og foretog aflastende incision i fingeren pga. mistanke om kompromitterede neurovaskulære forhold (Figur 1B). Som følge af manglende heling af brandsåret og mistanke om nekrose blev han henvist til Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling på Rigshospitalet, hvor man konstaterede fuldhudsnekrose af anden fingers yderstykke (Figur 1C). Han blev derfor viderehenvist til Håndkirurgisk Sektion på Rigshospitalet, hvor der blev foretaget amputation umiddelbart proksimalt for yderleddet (Figur 1).

DISKUSSION

Vævsnekrose efter fjæsingstik er en ekstremt sjælden komplikation. Ligeledes er det ekstremt sjældent, at andengradsforbrænding giver vævsnekrose. Det er ikke muligt at konkludere, hvilken af skadesmekanismerne, som medførte den totale nekrose, men muligvis kan den tilstødende hudforbrænding have forværret en ellers ofte reversibel tilstand. Fjæsingstik, som afficerer hænder eller tæer, skal derfor behandles korrekt og med udtalt varsomhed.

Behandling af fjæsingens dragotoksin er nedsænkning af hånden eller foden varmt vand i 15-30 min, hvorved toksinet inaktiveres. I flere nationale retningslinjer angiver man en vandtemperatur på 40-45 grader. Det er dog vigtigt at huske, at længerevarende kontakt med vand over 42 grader kan medføre svære skoldninger. Den acceptable vandtemperatur bør derfor testes af patienten selv med en kontralateral eller uafficeret legemsdel først, og det bør kun være så varmt, som patienten kan tåle. Endvidere bør patienten tetanusvaccineres, og ved svær lokal hævelse bør den afficerede ekstremitet immobiliseres og eleveres. Endelig er aflastende incision ikke indiceret ved hverken fjæsingstik eller andengradsforbrænding. Ved mistanke om kompromitterede vaskulære forhold bør der tages kontakt til en ortopæd- eller håndkirurg. Ved persisterende smerter gives der håndkøbsmedicin, og svær allergisk reaktion behandles i henhold til vanlige retningslinjer.

Korrespondance: Michael Josiassen.
E-mail: michaeljosiassen@hotmail.com

Antaget: 3. maj 2017

Publiceret på Ugeskriftet.dk: 3. juli 2017

Interessekonflikter: ingen.

Summary

Partial finger amputation after weever sting and second-degree burn

The greater weever (Trachinus draco) is the only venomous fish in Denmark, and if stung by the weever the venom may cause symptoms such as pain, headache, nausea, diz­ziness and in severe cases systemic allergic reaction or tissue necrosis. The venom is heat-labile and should there­fore be treated with warm water to the afflicted area. We report a case of a patient who was stung in the second finger and because of the treatment, he got a second-degree burn, that may have enhanced the effect of the venom, thus resulting in partial finger amputation.

Referencer

Litteratur

  1. Dekker CJ. Chronic pain and impairment of function after a sting by the great weaver fish (Trachinus draco). Ned Tijdschr Geneeskd 2001;145:
    881-4.

  2. Chhatwal I, Dreyer F. Isolation and characterization of dracotoxin from the venom of the greater weever fish Trachinus draco. Toxicon 1992;
    30:87-93.