Pasning af stomi

I Danmark er der ca. 10.000 mennesker med stomi. Personer med tyktarmsstomi (kolostomi) udgør hovedparten, ca. 7.500. Der er ca. 2.500 med tyndtarmsstomi (ileostomi). Urin-stomi eller urostomi forekommer hos ca. 500. Ordet stomi betyder munding eller mund og bruges om en operativt skabt forbindelse mellem et organ og huden.

At gennemgå en stomioperation er en ret pludselig, markant ændring af livssituationen og stiller meget store krav til den enkelte. Denne ændrede livssituation involverer ændringer i forholdet til samlever, familie, pårørende, venner og kollegaer. Arbejds- og fritidsliv påvirkes ligeledes. At gennemgå en stomioperation kan indebære, at patienten kommer i krise.

Det er nødvendigt, at personale, der har med stomiopererede at gøre, har en grundig viden om alle aspekter i plejen af stomi og personen med stomi. »Pasning af stomien« spiller selvsagt en central rolle, idet optimal stomifunktion er helt nødvendig for at opnå en tilfredsstillende livskvalitet. Det efterfølgende er en generel beskrivelse af selve plejen af stomien eller »pasningen af stomien« efter udskrivelse fra sygehus.

Indikation, forberedelse og instruktion af patient

Pasning af stomi bør egentlig ses i en større sammenhæng, eller man kan sige, at »stomiplejen« blandt mange områder også omfatter pasning af stomi (Fig. 1 ).

Redskaber og utensilier

Der findes i dag et meget stort udvalg af stomibandager og tilhørende hjælpemidler. Valget for den enkelte patient bør ske i samarbejde med en stomisygeplejerske eller tilsvarende ekspert på området. Der tages individuelle hensyn, og ikke sjældent skal valg af bandage og hjælpemidler ændres løbende, grundet ændringer ved selve stomien eller hos den stomiopererede.

Stomibandagen skal passe til det enkelte menneske med hensyntagen til de i Fig. 2 anførte forhold.

Forberedelse til skiftning af stomi

1. Praktisk indretning af stedet, hvor skriftningen skal foregå.

2. Tingene, der skal bruges ved skiftningen, skal være ved hånden:

Stomibandagen

Hjælpemidler (saks, pasta, bælte, plejemidler mv.)

Vand (badeskål, håndvask, bruser)

Frottévaskeklud eller andet blødt materiale til afvaskning

Håndklæde

Blødt toiletpapir

Affaldsposer

Afhængig af den enkeltes behov kan der være brug for specielle ting ved skiftningen.

Fremgangsmåde (procedure)

Ileostomi- eller urostomipose tømmes (ved kolostomi anvendes som regel ikke-tømbare poser).

Den brugte stomibandage løsnes forsigtigt oppefra og nedefter.

a. Hold igen på huden med den ene hånd, så trækket ikke bliver for kraftigt.

b. Dup evt. med lidt fugtet vat på området mellem hud og klæber.

3. Den brugte stomibandage lukkes sammen og lægges i affaldsposen.

4. Stomien tørres med blødt toiletpapir.

5. Ved urostomier lægges en lille gazesvamp over stomien for at opsuge urin og undgå urinsivning under vask af huden og under klæberen.

6. Huden omkring stomien samt selve stomien vaskes ren med lunkent vand.

7. Huden duppes tør.

a. Lad huden lufttørre helt, inden ny bandage sættes på.

8. Observer huden.

9. Tilpas stomibandagens hulstørrelse nøjagtigt svarende til stomiens diameter i hudniveau.

a. Brug evt. en papskabelon.

10. Den klargjorte stomibandage sættes på.

a. Sæt bandagen på nedefra og opefter.

b. Kør med en finger hele vejen rundt om stomien for at sikre, at klæbefladen hæfter helt omkring stomien.

11. Ryd op - affaldsposen lukkes og smides væk med det øvrige affald.

(Se endvidere Fig. 3 , Fig. 4 og Fig. 5 ).

Ved skiftning af stomibandager er proceduren principielt den samme, uanset om det drejer sig om en ileo-, kolo- eller urostomi. Eventuelle hår kan fjernes/klippes med en saks, brug af barbering frarådes. Undgå hyppige bandageskift, men skift bandage i tide (»bæretid« kan variere meget afhængig af produkt, stomitype, evt. hudproblemer eller komplikationer). Observer, om der er tegn på, at klæberen inde omkring stomien er opløst - vend bandagen og vurder, om der er behov for hyppigere bandageskift. Observer huden nøje - sekreters påvirkning af huden er hyppigst årsag til hudproblemer - hvis der er tvivl om hudens tilstand, anbefales konsultation hos stomisygeplejerske. Lidt blødning fra stomien kan forekomme i forbindelse med afvaskning - dette er helt normalt og ufarligt.

I forbindelse med oplæring af patienten i stomipleje og skift af stomi kan pårørende medinddrages i det omfang, den stomiopererede ønsker dette. Generelt må det anbefales, at ægtefælle/partner i vid udstrækning er med, når der informeres og undervises.

Pasning af stomi med irrigation

Princippet ved irrigation er, at tyktarmen regelmæssigt tømmes mekanisk med et vandlavement gennem kolostomien. Målet for irrigation er, at den stomiopererede er kontinent med afføring mellem skylningerne. Foretages hver dag, hver anden eller tredje dag, alt efter behov for opnåelse af kontinens. Bedst egnet er enløbede sigmoideostomier. Ud over kontinens er fordelene anvendelse af mindre bandage (prop), undgåelse af hudproblemer, mindre luftafgang, færre lugtgener og større velbefindende. Af ulemper nævnes tidskrævende procedure (op til 45 minutter), adgang til toilet. Irrigation kan påbegyndes fra ca. ti dage efter operationen, men oftest tilrådes oplæring i almindelig stomipleje først. Oplæring i irrigation sker oftest ved instruktion hos stomisygeplejerske.

Efterfølgende kontrol

Stomioperationer er indgreb med en betydelig morbiditet (komplikationer) relateret til grundsygdommen, den operative behandling og den supplerende onkologiske behandling. Det er derfor af stor betydning, at alle, som arbejder med stomipleje, kender til disse komplikationer. Stomikomplikationer inddeles som regel i tidlige (perioperative) og sene (efter udskrivelsen). Får man som stomiopereret mistanke om, at der er opstået en senkomplikation, eller opstår der stomiplejeproblemer, som egen læge, hjemmesygeplejerske mv. observerer, er det meget vigtigt snarest at henvise til professionel rådgivning og vejledning . Dette kan som regel ske ved, at den stomiopererede direkte henvender sig til eller henvises til et stomiambulatorium.

De mest almindelige sene stomikomplikationer:

Hudproblemer

Som følge af hyppig lækage, forkert bandage, forkert skifteteknik, arvæv ved stomi, lav stomi, parastomalt hernie, prolaps af stomi

Toksisk irritativ dermatit

Pseudoverrukøs epidermal hyperplasi

Folliculitis

Pyoderma gangraenosum

Svampeinfektioner

Fosfatudfældning ved urostomier

Allergisk kontakteksem

Parastomalt herni

Ses som en frembuling omkring stomien

Kosmetiske gener, bandageringsvanskeligheder, smerter

Prolaps

Fremfald af tarm (intermitterende/permanent)

Kosmetiske gener, bandageringsproblemer, ved meget store prolapser kan der være risiko for inkarceration (ødem - iskæmi og nekrose)

Retraktion

Stomien er trukket tilbage i eller under hudniveau

Huden omkring stomien er trukket ind

Lækage og hudproblemer

Stenose

Forsnævring af tarmens lumen i hud- eller fascieniveau

Forstyrret stomifunktion (obstipation, ileus eller urostase)

Årsager: iskæmi/nekrose, infektioner, for lille hul i bugvæggen, forskydning af lagene i bugvæggen, recidiv af sygdom (mb. Crohn).

Sammenfatning

Optimal »pasning af stomi« er alfa og omega for en person med stomi. Oplæring, information og undervisning af patient og pårørende bør varetages af personale med særlig uddannelse og træning på området. Ikke-specialistuddannet personale bør have kendskab til stomipleje og være i stand til at observere og erkende problemer, således at henvisning til stomiambulatorium kan ske hurtigt.

Reprints: Søren Meisner, kirurgisk gastroenterolisk afdeling, H:S Bispebjerg Hospital, DK-2400 København NV.

Antaget den 13. august 2001.

H:S Bispebjerg Hospital, kirurgisk gastroenterologisk afdeling.

Litteratur: Det er forfatterens opfattelse, at henvisning til enkeltreferencer i dette tilfælde vil være meget omfattende og næppe brugbar. Der er i stedet peget på lærebøger og andet materiale, som efter forfatterens mening er yderst anvendeligt.

Litteratur