Skip to main content

Patient med intraktabelt delirium behandlet med elektrokonvulsiv stimulation

Eske Lindgren & Ida Hageman

29. sep. 2014
4 min.

Delirium uden baggrund i indtag af alkohol eller andre psykoaktive stoffer er en hyppigt forekommende komplikation i forbindelse med indlæggelse på hospital, særligt hos ældre mennesker. Hos hen imod 30% af de ældre patienter, der er indlagt på en medicinsk afdeling, udvikles der en delirøs tilstand på et tidspunkt under indlæggelsen. Hos kirurgiske patienter drejer det sig om 10-50% [1]. Delirium ses klinisk som forstyrrelser i bevidstheden og kognitionen med manglende evne til at fastholde og målrette opmærksomheden samt desorientering. Forstyrrelser af søvn og sprog er ligeledes typiske symptomer. Ofte ses der perceptuelle forstyrrelser i form af illusioner, hvor skygger eller genstande på stuen mistydes som personer eller dyr, men egentlige hallucinationer og vrangforestillinger forekommer også. Forløbet er karakteristisk fluktuerende over tid. Patogenesen er ufuldstændig forstået, men formentlig er der tale om en forstyrrelse af flere neurotransmittere.

Delirium er en alvorlig tilstand, der prædisponerer til udvikling af demens [2] og er potentielt livs-truende. Årsagen til den øgede dødelighed, der er forbundet med tilstanden, er uvis, men der er formentlig tale om et samspil mellem kompromitteret behandling af den somatiske lidelse pga. deliriet og cerebral og autonom dysfunktion per se med påvirkning af vitale organer til følge.

Hjørnestenen i behandlingen af delirium er behandling af den tilgrundliggende somatiske lidelse. Der vil ofte være brug for adjuverende antipsykotisk behandling i en kortere periode, hvorefter tilstanden som oftest remitterer. I visse svære tilfælde synes tilstanden imidlertid at være meget lidt følsom over for antipsykotisk behandling. I sådanne situationer kan elektrokonvulsiv behandling (ECT) bringe tilstanden til ophør og være livreddende.

SYGEHISTORIE

En 26-årig mand blev indlagt på en hepatologisk afdeling med henblik på levertransplantation på grund af kryptogen levercirrose. Han havde ikke tidligere haft psykiatrisk lidelse.

Operationen forløb planmæssigt, og de første postoperative dage var ukomplicerede. På den femte postoperative dag blev patienten tiltagende desori-enteret og aggressiv. Tilstanden forværredes, og der udvikledes på dag seks fulminant delirium med desorientering, hallucinationer, vrangforestillinger og sparsom søvn. Der blev iværksat behandling med haloperidol 5-10 mg/døgn.

På trods af behandlingen forværredes tilstanden. I løbet af dag otte og ni blev der med utilstrækkelig effekt givet 50 mg haloperidol/døgn. Man foretog CT, MR-skanning og EEG, som alle viste upåfaldende resultater og ikke bidrog til forklaring af tilstanden.
I løbet af dag ni fik han tegn på dystoni, og behandlingen med haloperidol blev stoppet. Behandling med diazepam blev herefter påbegyndt.

I løbet af dag ni og ti blev der akkumuleret givet 120 mg diazepam, der dog ikke havde nævneværdig effekt, hvorfor der blev suppleret med olanzapin i doser op til 40 mg/døgn. På dag ti fik patienten respirationsdepression og blev overflyttet til et intensivafsnit, hvor han blev respiratorbehandlet i to dage, hvorefter han kom retur til det stationære sengeafsnit. Den delirøse tilstand fortsatte trods intensiveret psykofarmakologisk behandling, der på dag 18 var
80 mg olanzapin dagligt.

På dag 19 traf man beslutning om ECT-behandling en bloc, dvs. elektrostimulationsbehandling givet dagligt i tre dage i træk. Allerede efter første behandling var der effekt, og efter tre dages behandling var der eklatant effekt.

På dag 22 var patienten bevidsthedsklar, orienteret og uden delirøse symptomer i øvrigt. Hans søvn var normaliseret. Han fik en fjerde stabiliserende behandling på dag 23, og hans tilstand forblev stabil indtil udskrivelsen 14 dage senere.

DISKUSSION

Delirium er en hyppig, alvorlig og potentielt livstruende tilstand. Den er forbundet med udtalt lidelse for patienten og forlængede indlæggelsestider. Tilstanden er til tider vanskelig at behandle. Behandling med haloperidol i doser over 10 mg/døgn bidrager sjældent til overbevisende bedring af tilstanden, men er forbundet med øget risiko for bivirkninger [3 4]. Der er ingen større opgørelser over brug af ECT til behandling af organisk delirium i Danmark, men alene kasuistiske beskrivelser [5]. Det er dog indtrykket, at behandlingen kun sjældent bringes i anvendelse og i givne tilfælde – som her – sent i forløbet. Med denne kasuistik ønsker vi at henlede opmærksomheden på denne behandlingsmodalitet, der eklatant og hurtigt kan bringe tilstanden til ophør til stor lettelse for patient, pårørende og personale.

Korrespondance: Eske Lindgren, Afdeling O, Psykiatrisk Center København,
Edel Sauntes Allé 10, 2100 København Ø. E-mail: eskelindgren@gmail.com

Antaget: 12. maj 2014

Publiceret på Ugeskriftet.dk: 25. august 2014

Interessekonflikter:

Summary

Patient with intractable delirium successfully treated with electroconvulsive therapy

Delirium is a frequent and serious condition often seen in hospitalized patients, especially the elderly. Treatment of the somatic illness causing the delirium, and antipsychotic medication will usually resolve the condition. Sometimes, however, the condition is refractory towards medical treatment and in this situation electroconvulsive therapy (ECT) can be a quick and efficient treatment. In this case report of a 26-year-old man a post-operative intractable delirium persisting for three weeks was efficiently and swiftly relieved by three consecutive ECTs. The patient was discharged without need for further treatment.

Referencer

Litteratur

  1. www.uptodate.com/contents/diagnosis-of-delirium-and-confusional-states?source=search_result&search=delirium&selectedTitle=1%7E150/ Title=2%7E150 (28. feb 2014).

  2. Popp J. Delirium and cognitive decline: more than a coincidence. Curr Opin
    Neurol 2013;26:634-9.

  3. Medsafe – online source – Haloperidol, Dose Recommendations. http://
    medsafe.govt.nz/profs/puarticles/dec2012Haloperidol.htm (28. feb 2014).

  4. Page VJ, Ely EW, Gates S et al. Effect of intravenous haloperidol on the duration of delirium and coma in critically ill patients (Hope-ICU): a randomised, double-blind, placebo-controlled trial. The Lancet Respiratory Medicine 2013;1:515-23.

  5. Kramp P, Bolwig T. Electroconvulsive therapy in acute delirious states. Compr
    Psychiatry 1981;22:368-71.