Patienternes vurdering af de praktiserende læger

Introduktion: Formålet med undersøgelsen var at undersøge, om der er en sammenhæng mellem den patientoplevede kvalitet af ydelserne i almen praksis og lægernes køn og alder.

Materiale og metoder: Spørgeskemaundersøgelse blandt praktiserende lægers patienter med vurdering af 23 aspekter af læge-patient-forholdet, den lægefaglige ydelse, information og støtte, organisering af ydelsen og tilgængeligheden. Analyser af sammenhænge mellem vurderingerne og lægernes køn og alder.

Resultater: I alt 703 læger gennemførte studiet. I analyserne indgik besvarelser fra 56.652 patienter (svarprocent 73,1). Vi fandt, at mandlige læger oplevedes at være en smule mere tilgængelige end de kvindelige. På enkelte spørgsmål vurderedes yngre praktiserende læger mere positivt end de ældre læger. Forskellene mellem aldersgrupperne var dog små.

Konklusion: Der kan med fordel sættes øget fokus på at forbedre den patientoplevede tilgængelighed hos de kvindelige praktiserende læger. Desuden bør ældre praktiserende læger være mere opmærksomme på patienternes behov for og oplevelse af medinddragelse, information og kontinuitet.

Resultater fra studier af patienters oplevelser i almen praksis viser, at almen praksis generelt bedømmes meget positivt [1]. Prognoser for almen praksis viser, at der i de kommende år vil ske et betydeligt generationsskifte blandt de praktiserende læger, ligesom der aktuelt rekrutteres flere kvinder end mænd til specialet. Der kan således forventes en ændret køns- og aldersfordeling blandt fremtidens læger i almen praksis [2]. Det vil derfor være interessant at undersøge, om den praktiserende læges køn og alder har betydning for patienternes oplevelser af kvaliteten af ydelserne i almen praksis.

Tidligere studier af betydningen af lægens køn og alder for patientens vurdering af kvaliteten i praksis har vist divergerende resultater. I et spansk studie var patienterne mest tilfredse med de kvindelige læger [3], mens lægens køn i såvel et engelsk som i et norsk studie ikke fandtes at være af betydning for patienternes vurdering [4, 5]. I to engelske studier er der fundet modsat rettede resultater vedrørende betydningen af lægernes alder [4, 6]. Det synes på den baggrund rimeligt at antage, at en eventuel betydning for patienternes oplevelse i praksis af lægens køn og alder vil afhænge af, hvilke aspekter af praksis, der undersøges, og hvorledes der korrigeres for betydningen af forskelle i praksispopulationerne hos læger af forskellig køn og alder.

Formålet med denne undersøgelse var at undersøge, om der er en sammenhæng mellem den patientoplevede kvalitet af ydelserne i almen praksis og lægernes køn og alder.

Materiale og metoder

Data blev indsamlet i Danske Patienter Evaluerer Almen Praksis (DanPEP)-studiet i perioden 2002-2005 i 12 ud af de daværende 16 amter/sygehuskommuner, i hvilke samtlige 2.511 alment praktiserende læger modtog en invitation til at gennemføre en patientevaluering af deres praksis. Der blev fordelt spørgeskemaer til mellem 100 og 150 patienter på 18 år eller derover, som var set i konsultationen eller ved hjemmebesøg. Spørgeskemaet var den danske version af EUROPEP-spørgeskemaet til evaluering af almen praksis, hvor lægen og praksis vurderes over de seneste 12 måneder på 23 enkeltaspekter af praksis fordelt på fem temaer [7, 8] (Tabel 1 ). Hvert spørgsmål skulle besvares på en fempunktsskala fra »Dårligt« til »Fremragende« (midterværdi »Acceptabel«), eller en sjette svarkategori »Ikke relevant/Kan ikke svare«. Derudover registreredes patientens køn og fødselsår samt lægernes køn og alder.

I alt 83.789 spørgeskemaer blev fordelt til patienter, der i en given periode havde direkte kontakt til en af de tilmeldte læger.

Analyser

Kun besvarelser fra patienter, der havde besvaret mere end halvdelen (> 11) af de 23 spørgsmål blev inkluderet. Ved analyse af resultaterne inddelte vi lægerne i fire alderskategorier. Besvarelserne af de enkelte spørgsmål blev dikotomiseret som positive (svarkategori fire og fem) eller ikkepositive (svarkategori et, to og tre). For hvert spørgsmål beregnedes prævalensen af positive besvarelser fordelt på køn og alderskategorier. Vi sammenlignede prævalenserne i en multivariat regression med korrektion for patientens køn og alder, for praksistype og antallet af tilmeldte patienter og ansat personale i praksis samt for clusters (på lægeniveau). Analyserne vedrørende lægernes køn var desuden korrigeret for lægernes alder og omvendt. Hvor analyserne ikke konvergerede i den multivariate regressionsmodel, anvendtes i stedet Poisson-regression.

Resultater

I alt 703 læger (16-66% af alle praktiserende læger i de deltagende amter/sygehuskommuner) tilmeldte sig og gennemførte studiet. Der blev returneret i alt 62.980 spørgeskemaer (svarprocent 75,2). Heraf indeholdt 56.652 besvarelser en vurdering af en af de deltagende læger med besvarelse af mere end halvdelen af spørgsmålene (endelig svarprocent 73,1). Fordelingen af de registrerede karakteristika hos læger og praksis fremgår af Tabel 2 .

Lægens køn

Efter korrektion for patienternes køn og alder, lægernes alder, praksistype og antallet af tilmeldte patienter og personale i praksis samt for clusters var der en statistisk signifikant, men numerisk meget lille overvægt af positive vurderinger af de kvindelige læger på spørgsmål om at tilbyde forebyggende undersøgelser samt om at forklare formålet med undersøgelser og behandling (Tabel 3 ). Derimod var der en overvægt af positive evalueringer af de mandlige lægers telefontilgængelighed.

Lægens alder

Efter korrektion for patienternes køn og alder, lægernes alder, praksistype og antallet af tilmeldte patienter og personale i praksis samt clusters fandt vi en tendens til faldende andel af positive evalueringer med stigende lægealder på spørgsmål om empati (spørgsmål 2-5), om patientens oplevelse af omhu og om lægens forklaring af formålet med undersøgelser og behandling samt på spørgsmålet om lægens evne til at huske indholdet af tidligere konsultationer (spørgsmål 16) (Tabel 4 ). Der fandtes ingen statistisk signifikante variationer i patienternes oplevelser af tilgængeligheden, der kunne tilskrives lægernes alder.

Diskussion
Hovedfund

Vi fandt, at mandlige læger oplevedes at være en smule mere tilgængelige i telefonen end de kvindelige. På enkelte spørgsmål vurderedes yngre praktiserende læger mere positivt end de ældre læger. Forskellene mellem aldersgrupperne var dog små.

Kvindelige læger blev vurderet en smule mere positivt af deres patienter end deres mandlige kolleger i forhold til at tilbyde forebyggende undersøgelser samt forklare formålet med undersøgelser og behandling. En del af kontakterne i praksis har en forebyggende karakter, og hvorvidt patienterne er bevidste om dette, er muligvis et spørgsmål om, hvorvidt lægen informerer eksplicit herom. Derfor fortæller disse to spørgsmål (11 og 12) måske snarere noget om lægens evne til at opfange patientens behov for information. Desuden sker en større del af henvendelser, der vedrører profylaktiske børneundersøgelser, hos kvindelige læger end hos mandlige, hvilket også kan være medvirkende til dette resultat (der er korrigeret for forskellen i fordelingen af svangreundersøgelser ved justering for patienternes køn).

Patienterne opfattede umiddelbart de mandlige læger som mere tilgængelige i telefonen end de kvindelige læger (Tabel 3). I hvilket omfang der vil være overensstemmelse mellem en objektiv måling af telefontilgængeligheden og patienternes oplevelse af samme, ved vi ikke. Der er dog ikke grund til at antage, at der netop vedrørende disse aspekter skulle være en betydende forskel på mandlige og kvindelige læger. De mandlige lægers bedre oplevede telefontilgængelighed kan tolkes således, og at de mandlige læger bruger kortere tid på den enkelte telefonkonsultation, men får den rundet af på en for patienten tilfredsstillende måde. For dette taler fraværet af kønsforskelle i patienternes oplevelse af lægernes empatiske færdigheder.

Patienternes vurdering af lægens empatiske færdigheder (spørgsmål 2-5) samt deres oplevelse af lægens omhu og evne til at informere og støtte og oplevelsen af informationskontinuitet (spørgsmål 16) faldt med stigende lægealder. Der kan være tale om en større rutine med stigende alder, hvilket af patienten opleves som en mindre grad af indlevelse, hvis lægen for at kunne foretage sin diagnostik ikke har behov for en så omfattende dialog med patienten. Lægen anvender måske en implicit viden om patienten, som patienten ikke erkender, at lægen har. Der kan også være tale om ubevidst højere krav til den ældre læge fra patientens side. Endelig kan det tænkes, at der er en kohorteeffekt, således at ændringer i indholdet af kandidat- og specialeuddannelsen slår igennem på patienternes oplevelse af de yngre praktiserende lægers konsultationsstil. Det skal dog bemærkes, at de numeriske forskelle i vurdering mellem aldersgrupperne (fraset spørgsmål 16) er meget små.

Studiets styrker og svagheder

Lægerne deltog i projektet frivilligt og under forskellige betingelser. Dette kan have haft betydning for deltagelsen i de forskellige amter/kommuner og dermed for repræsentativiteten af den undersøgte lægepopulation og kan således have bevirket selektionsbias. Betydningen heraf begrænses ved analysen af forskelle mellem grupper af læger [9], da vi ikke har belæg for at antage, at der har været forskellige grader af bias i de forskellige grupper.

Det store antal evalueringer gjorde os i stand til at påvise meget små forskelle mellem grupper af læger som værende statistisk signifikante. Ved implementering af resultaterne i praksis bør der tages hensyn til, at de fundne forskelle i de fleste tilfælde er ganske små. Dette illustrerer, at ingen af grupperne »falder igennem«, men at grupperne indbyrdes kan lære noget af hinanden med henblik på at optimere patienternes oplevelse af ydelsen i praksis.

Vi har i dette studie udelukkende målt patienternes subjektive oplevelse af tilgængeligheden til praksis og kan derfor ikke umiddelbart sammenligne med objektive mål for ventetiden i venteværelset, længden af telefonkøen og tidshorisonten for at få tid til en konsultation.

Konklusion

På baggrund af undersøgelsens resultater konkluderes det, at fremtidige ændringer i populationen af praktiserende læger med bl.a. en stigende andel af kvindelige praktiserende læger vil medføre et behov for at undersøge, hvad der betinger forskellen i oplevet telefontilgængelighed hos mandlige og kvindelige læger, og hvorledes kvindelige lægers oplevede telefontilgængelighed kan forbedres. De fundne forskelle mellem mandlige og kvindelige lægers praksis er dog meget små. Resultaterne tyder desuden på, at ældre læger med fordel kan være mere opmærksomme på patienternes behov for og oplevelse af medinddragelse, information og kontinuitet.

Hanne N. Heje, Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus, Aarhus Universitet, DK-8000 Århus C. E-mail: hh@alm.au.dk

Antaget: 4. oktober 2009

Interessekonflikter: Ingen

Taksigelser: DanPEP-studiet er finansieret af Det Centrale Kvalitets- og Informatikudvalg (CKI) og Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt kvalitetsudviklingsudvalgene i de daværende Bornholms Regionskommune, Frederiksberg Kommune, Frederiksborg Amt, Fyns Amt, Københavns Kommune, Ribe Amt, Ringkøbing Amt, Sønderjyllands Amt, Vejle Amt, Vestsjællands Amt, Viborg Amt og Århus Amt. De deltagende praktiserende læger og patienter takkes for velvillig deltagelse i projektet. Cand.scient.bibl. Gitte Hove takkes for kompetent datamanagement gennem hele projektfasen. Cand.scient. Ineta Sokolowski takkes for statistisk databearbejdning.

1. P.L.O. Lægeprognosen 2006 - almen praksis. Efterspørgsel og udbud af alment praktiserende læger 2005-2025. København: P.L.O., 2006.
2. Delgado A, Lopez-Fernandez LA, Luna JD. Influence of the doctor's gender in the satisfaction of the users. Med Care 1993;31:795-800.
3. Baker R. Characteristics of practices, general practitioners and patients related to levels of patients' satisfaction with consultations. Br J Gen Pract 1996;46:601-5.
4. Kvamme OJ, Sandvik L, Hjortdahl P. Praksisform, legekarakteristika, og pasientvurdert kvalitet i norsk allmennpraksis. Tidsskr Nor Laegeforen 2000;120:2499-502.
5. Baker R, Streatfield J. What type of general practice do patients prefer? Br J Gen Pract 1995;45:654-9.
6. Wensing M, Mainz J, Grol R. A standardised instrument for patient evaluations of general practice care in Europe. Eur J Gen Pract 2000;6:82-7.
7. Grol R, Wensing M. Patients evaluate general/family practice. The EUROPEP instrument. EQuiP, WONCA Region Europe, 2000.
8. Heje HN. Patient evaluation in general practice. Methodological aspects, influence of patient and GP characteristics and the GPs' experiences with the evaluations. Aarhus: Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, 2006.