Undersøgelserne, der danner baggrund for denne ph.d.-afhandling er gennemført på Helsingør Sygehus, Medicinsk Afdeling, Amtssygehuset i Gentofte, Kardiologisk Afdeling samt på Københavns Universitet, Medicinsk Fysiologisk Institut.
Ph.d.-afhandlingens formål var at afklare fysiologiske forhold ved mål for QT-dynamik og evaluere deres rolle i risiko-stratificering efter akut myokardieinfarkt. Den første undersøgelse var baseret på tre gentagne 24-timers Holter-optagelser fra 20 raske individer, og viste at QT-dynamik kan bestemmes automatisk og på en slag til slag-basis med god reproducerbarhed.
Det andet studie var baseret på 2-timers Holter-optagelser under kontrol, betablokade, atropin og dobbelt blokade hos 11 raske individer. En ny risikomarkør VR, defineret som ratioen mellem QT- og RR-variabiliteten var forøget under parasympatisk blokade. QT- og RR-dynamikken udviste samvariation ved frekvenser under 0,01 Hz, men var uafhængige ved hurtigere frekvenser. Atropin reducerede samvariationen, hvorimod betablokade ingen indflydelse havde.
Det tredje studie var baseret på 24-timers Holter-optagelser fra 311 konsekutive patienter i den tidlige fase efter et akut myokardieinfarkt. Patienterne blev fulgt gennem tre år, og under opfølgningsperioden var der 70 dødsfald. VR var bedre end de øvrige mål for QT-dynamik og havde uafhængig prediktiv værdi for total-, hjerte- og pludselig hjertedød, når den blev kombineret med konventionelle risikomakører efter myokardieinfarkt.
Konklusionen på dette ph.d.-studie er, at VR har en potentiel plads i risikostratificeringen efter myokardieinfarkt, og den gode reproducerbarhed understøtter dette.