Med udviklingen af nye kemoterapeutika og antineoplastiske behandlingsregimener fremkommer der også nye bivirkningsprofiler, som kan have betydning for såvel tolerabilitet som intensitet af den fortsatte antineoplastiske behandling. Her beskrives to karakteristiske sygehistorier, hvor plantar-palmar erytrodysæstesi (PPE) optræder som en dosisrelateret og -limiterende bivirkning ved behandling med capecitabin, der er en antimetabolit indregistreret til peroral anvendelse ved metastatisk kolorektal cancer.
Sygehistorier
I. Patienten var en 58-årig kvinde med dissemineret coloncancer i behandling med capecitabin 2.500 mg/m2 /dag givet som serier med to ugers behandling efterfulgt af en uges pause. Efter den anden serie fik patienten PPE grad 2 og diaré. Den tredje serie capecitabin blev udsat i to uger pga. bivirkningerne, hvorved PPE aftog. Der blev foretaget dosisreduktion af capecitabin til 70% i den tredje serie, og PPE aftog. Efter den sjette serie fik patienten på ny PPE grad 3. Efter en uges behandlingspause helede PPE op. Fra den syvende til den niende serie sås igen PPE grad 2 og 3 trods 70% dosering. Behandlingen ophørte efter den niende serie pga. utilstrækkeligt respons på grundlidelsen.
II. Patienten var en 52-årig mand med dissemineret coloncancer i peroral behandling med capecitabin 2.500 mg/m2 /dag givet som serier med to ugers behandling efterfulgt af en uges pause. Efter den tredje serie opstod der PPE grad 2. Den fjerde serie blev udsat en uge, og PPE aftog. Der blev givet fuld dosis capecitabin i den fjerde og den femte serie. Efter den femte serie opstod der PPE grad 3 (Fig. 1 ), som langsomt helede op under tre ugers behandlingspause. Capecitabindosis blev reduceret til 75% i den sjette serie, som fulgtes af PPE grad 1. Fra den syvende til den tolvte serie blev capecitabin på ny givet i 100% dosering, og patienten havde i hele dette forløb PPE grad 1. Efter den tolvte serie forværredes PPE til grad 3. Patienten ophørte herefter med behandlingen pga. progression i grundlidelsen.
Diskussion
PPE (hånd-fod-syndrom) er en kutan bivirkning, som ses med stigende hyppighed. Dette beror på en tiltagende hyppig anvendelse af nye antineoplastiske stoffer, hvor incidensen af denne toksicitet er høj. Til disse stoffer hører bl.a. capecitabin og liposomal formulering af doxorubicin, der især anvendes ved behandling af kolorektal cancer, ovariecancer og Kaposis sarkom. Behandling med 5-fluorouracil (5-FU) har PPE som en kendt bivirkning, specielt ved kontinuerlig infusion [1].
Klinisk viser PPE sig ved dysæstesi i håndflader og fodsåler og udvikler sig over dage til smerter. PPE kan inddeles i tre bivirkningsgrader i henhold til Common Toxicity Criteria [2]. Objektivt ses først rødme og ødem af fodsåler og håndflader (grad 1). Dernæst følger fissurering og ulceration af huden (grad 2) og endelig følger påvirkning af håndens motorik og gangfunktionen (grad 3) [1].
Histologisk kendetegnes PPE grad 3 ved hyperkeratose, perivaskulær mononukleær inflammation, dermalt ødem og degeneration af hudens basalcellelag [1].
Hyppigheden af PPE under behandling med 5-FU, capecitabin eller liposomalt doxorubicin varierer mellem 6% og 64%, afhængigt af, hvilket stof og kemoterapiregimen der anvendes [3-5]. Forekomsten af PPE er dosisrelateret. Således kan både store enkeltdoser og kumulative doser disponere til udvikling af PPE. Ved kontinuerlig infusion af 5-FU 200 mg/m2 /dag optrådte PPE grad 3 efter to måneders behandling hos 50% af patienterne [4]. Liposomalt doxorubicin i doser på 45 mg/m2 hver tredje uge førte i en anden undersøgelse til PPE grad 3 hos 12% af patienterne [3]. I to forskellige undersøgelser blev capecitabin givet i serier på tre uger med 2.510 mg/m2 /dag i to uger efterfulgt af en uges pause. PPE forekom her hos henholdsvis 16% og 22% af patienterne [5, 6]. PPE har i klinisk kontrollerede undersøgelser vist sig at kunne svinde ved dosisreduktion, pausering eller seponering af den antineoplastiske behandling og kan således resultere i suboptimal behandling af patientens kræftsygdom. Behandling af PPE med peroralt pyridoxin (B6 -vitamin) eller lokalt appliceret dimethylsulfoxid (DMSO) er fortsat eksperimentel.
Signe Risum , Onkologisk Klinik, Finsencentret 5073, H:S Rigshospitalet, DK-2100 København Ø.
Antaget den 13. maj 2003.
H:S Rigshospitalet, Finsencentret 5073, Onkologisk Klinik.
Referencer
- Nagore E, Insa A, Sanmartin O. Antineoplastic therapy-induced palmar plantar erythrodysesthesia (hand-foot) syndrome. Am J Clin Dermatol 2000;1:225-34.
- Cancer Therapy Evaluation Program. Common Toxicity Criteria, Version 2.0. DCTD, NCI, NIH, DHHS. April 1999. http://ctep.cancer.gov/forms/CTCv20_4-30-992.pdf/ april 2003.
- Shields AF, Lange LM, Zalupski MM. Phase 2 study of liposomal doxorubicin in patients with advanced colorectal cancer. Am J Clin Oncol 2001;24:96-8.
- Fabian CJ, Molina R, Slavik M et al. Pyridoxine therapy for palmar-plantar erythrodysesthesia associated with continuous 5-fluorouracil infusion. Invest New Drugs 1990;8:57-63.
- Blum JL, Dieras V, Mucci L et al. Multicenter, phase 2 study of capecitabine in taxane-pretreated metastatic breast carcinoma patients. Cancer 2001;92: 1759-68.
- Di Costanzo F, Sdrobolini A, Gasperoni S. Capecitabine, a new oral fluoropyrimidine for the treatment of colorectal cancer. Crit Rev Oncol Hematol 2000; 35:101-8.