Pleuritis exsudativa er en forholdsvis hyppig sygdom og ofte sekundær til andre sygdomme som infektioner i lungerne, bindevævssygdomme, hjertesygdomme, maligne sygdomme o.a. I nogle tilfælde finder man ingen årsag, og forløbet er i disse tilfælde oftest godartet med remission, men kan også forløbe med tilbagevendende recidiver [1]. I litteraturen er der beskrevet sammenhæng med udsættelse for asbestfibre.
Sygehistorie
En 55-årig tømrer var i 1971 i ca. seks måneder beskæftiget med at lægge eternittage på enfamiliehuse. Eternitpladerne var fremstillet af asbestcement, og forud for pålægningen savede han hjørner af pladerne med rundsav. Hver savning medførte en kraftig om end kortvarig sky af støv med indhold af asbestfibre i indåndingszonen. Både før og efter dette arbejde havde han været sporadisk udsat for støv ved forarbejdning af asbestcementplader.
I efteråret 2000 fik han smerter i højre flanke, tendens til åndenød og intermitterende feber. Man fandt højresidig pleuritis med blodigt ekssudat. Han kom sig i løbet af foråret 2001 og havde det lungemæssigt godt indtil november 2003, hvor han fik influenzalignende symptomer og smerter nedadtil i venstre side af thorax. Spiralcomputertomografi fra den 26.05.2004 viste en stor venstresidig pleuraansamling og spredte pleurale forandringer basalt bilateralt mest udtalt på venstre side (se Figur 1 ). Ved pleuracentese udtømtes let blodtingeret pleuravæske.
Sygdomsbilledet er foreneligt med recidiverende hæmoragiske pleuritter.
Diskussion
Der er sikker dokumentation for, at udsættelse for asbestfibre i indåndingsluften øger risikoen for asbestose, kræft i lunger og malignt mesoteliom i lungehinder. Hertil kommer pleuraplaqes, der er godartede fortykkelser eller forkalkninger i lungehinderne [2].
Første mistanke om en sammenhæng mellem ekssudativ pleuritis og asbestudsættelse blev rejst i 1965 i form af fire kasuistikker [3]. Siden er der publiceret flere kasuistikker, hvor en sammenhæng er sandsynliggjort. I et case-kontrol-studie fra 1987 sammenlignede man forekomsten af asbestudsættelse hos 64 patienter med ekssudativ pleuritis uden kendt årsag og 129 aldersmatchede kontrolpersoner [4]. Blandt de 64 med pleuritis havde 66% været udsat for asbest mod 44% i kontrolgruppen. Relationen til asbestudsættelse var statistisk signifikant. Hos patienter med asbestudsættelse var det typisk, at de pleurale forandringer var mere udtalte, ligesom det var typisk, at pleuritistilfældene recidiverede. Der blev fundet tegn på en dosis-effekt-sammenhæng. Latenstiden var lang, mange årtier. Dette er også fundet i en undersøgelse af 2.815 isoleringsarbejdere [5]. Hos 20 fandtes benign pleural effusion, og hos 145 fandtes tegn herpå med radiologisk påvist pleural fibrose med inddragelse af den costofreniske sinus. For fire af de 20 var latenstiden mindre end ti år. For de øvrige 16 var den betydeligt længere.
Konklusion
Hos den aktuelle patient fandtes recidiverende tilfælde af ekssudativ pleuritis samt pleurale plaques, som formentlig er asbestbetingede. Patienten havde i 1971 i seks måneder været udsat for asbest ved -udskæring af eternitplader med rundsav. Fiberkoncentrationen ved dette arbejde er i en svensk undersøgelse fundet at være fire fibre pr. ml. luft [6]. Herudover har han i sit øvrige arbejde været sporadisk udsat. Der er ikke fundet andre årsager til patientens ekssudative pleuritis. Der har været en latenstid, som svarer til, hvad der er fundet i andre undersøgelser, og selv om udsættelsen for asbestfibre har været forholdsvis lille, må det anses for sandsynligt, at den tidligere asbestudsættelse er årsag til patientens ekssudative pleuritis.
På mistanke om arbejdsbetinget lungehindesygdom blev tilfældet anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. Sagen kunne ikke umiddelbart anerkendes, da pleuritis exsudativa ikke er omfattet af Erhvervssygdoms-fortegnelsen. Sagen blev derfor forelagt Arbejdsskade-styrelsens Erhvervssygdomsudvalg, som indstillede til anerkendelse, da man fandt det overvejende sandsynligt, at den erhvervsmæssige udsættelse for asbest var årsag til sygdommen. Tilfældet blev herefter anerkendt. Arbejdsskadestyrelsen har efterfølgende i sin vejledning om erhvervssygdomme anført, at lignende tilfælde eventuelt vil kunne anerkendes efter forelæggelse for udvalget.
Ved ekssudativ pleuritis af ukendt årsag bør asbest overvejes og patienterne henvises til arbejdsmedicinsk klinik til vurdering af eksposition for asbest.
Rolf Petersen , Arbejdsmedicinsk Klinik, Slagelse Sygehus, 4200 Slagelse. E-mail: rpt@regionsjaelland.dk
Antaget: 16. januar 2010
Først på nettet: 26. april 2010
Interessekonflikter: Ingen
Summary
Summary Benign pleural effusion in a carpenter exposed to asbestos Ugeskr Læger 2010;172(43):2965-2966 A 55-years-old carpenter developed pleurisy with pleural effusion on the right side in 2000 and on the left side in 2003. No known causes of pleurisy were found. He had been occupationally exposed to asbestos during a 6-month-period in 1971 while working with roof sheets made of asbestos cement. In the literature there is evidence of asbestos being a cause of benign pleural effusion. We found it likely that the pleurisy with pleural effusion found in this patient was an occupational condition and it should therefore be notified as industrial injury.
Referencer
- Light RW. Pleural Diseases, 5th edition. Philadelphia: Lippincott Williams & -Wilkins, 2007.
- Consensus report. Asbestos, asbestosis, and cancer: the Helsinki criteria for diagnosis and attribution. Scand J work Environ Health 1997;23:311-6.
- Eisenstadt HB. Benign asbestos pleurisy. JAMA 1965;192:419-21.
- Mårtensson G, Hagberg S, Pettersson K et al. Asbestos pleural effusion: a clinical entity. Thorax 1987;42:646-51.
- Lilis R, Lerman Y, Selikoff IJ. Symptomatic benign pleural effusions among -asbestos insulation workers: residual radiographic abnormalities. Br J Ind Med 1988;45:443-9.
- Boman N, Christensson B. Asbest på våre arbetsplatser. Undersökningsrapport AMT 102/74. Stokholm: Arbetarskyddsstyrelsen, 1974.