A comparison between type 2 diabetic male subjects with and without verified myocardial infarction
Ph.d.-afhandlingen er baseret på et klinisk studie udført under min ansættelse som klinisk assistent på Medicinsk-endokrinologisk Afdeling C, Århus Amtssygehus.
Postprandial lipæmi synes at spille en vigtig rolle for udviklingen af koronar hjertesygdom og kardiovaskulære hændelser, som f.eks. myokardieinfarkt, via en øgning af de triglyceridrige lipoproteiner: kylomikroner, VLDL og disses restpartikler. Endotel dysfunktion, defineret som et hæmmet nitrogenoxidafhængigt vasodilatatorisk respons på hyperæmi (øget flow, »shear stress«), er en etableret surrogatmarkør for aterosklerotisk påvirkning. Formålet var at sammenligne postprandielle metaboliske profiler for to grupper type 2-diabetikere henholdsvis med og uden tidligere myokardieinfarkt. Desuden ønskede vi at sammenligne de to gruppers endotelfunktion.
I alt 32 mandlige type 2-diabetikere blev inkluderet i studiet. Vi matchede 17 personer med kendt tidligere AMI med 15 kontroller i forhold til alder, body mass index (BMI), glykosyleret hæmoglobin, diabetesvarighed, rygning og diabetesbehandling. Undersøgelserne omfattede bl.a. hyperinsulinæmisk, euglykæmisk clamp , oral fedtbelastning og ultralydsundersøgelse af endotelfunktion. Sammenfattende havde mænd med type 2-diabetes og tidligere AMI en hæmmet postprandial elimination/forøget produktion af triglyceridrige lipoproteiner samt en mere udtalt og generaliseret dysfunktion af den arterielle væg involverende både endotel og glat muskelvæv.