Posttraumatisk dislokation af nervus ulnaris i kubitalkanalen

Luksation af nervus ulnaris i kubitalkanalen er en ikke sjælden, men formentlig underdiagnosticeret tilstand. Childress beskriver en incidens på 16,2% (1). Differentialdiagnostisk kan symptomerne ofte ikke skelnes fra symptomer ved kubitaltunnelsyndrom, epicondylitis medialis og bursitis olecrani (1-6). Vi ønsker med denne sygehistorie at gøre læseren opmærksom på luksation af nervus ulnaris som differentialdiagnose ved mediale albuesmerter og ulnarisneuropati (1).

Sygehistorie

En 45-årig kvinde klagede gennem tre år over vedvarende gener i form af venstresidige albuesmerter og snurrende fornemmelse i underarmen efter en faldulykke, hvor hun faldt ned på albuen med udadført arm og flekteret albue. Der var umiddelbart betydelige smerter i venstre albue, og efterhånden kom der tiltagende, snurrende fornemmelse ulnart i venstre underarm ud til fjerde og femte finger. Røntgenundersøgelse af albuen var normal. På grund af vedvarende gener i form af paræstesier blev kvinden henvist til ortopædkirurgisk ambulatorium. Man fandt ved den objektive undersøgelse normale forhold. Der blev foretaget emg af n. ulnaris i to omgange med to års mellemrum, som viste normale forhold. Tre år efter uheldet fik patienten udfærdiget en ortopædkirurgisk speciallægeerklæring med henblik på vurdering af arbejdsevne og men. Symptomerne var uændrede og forværredes ved fleksion i albuen.

Objektivt fandtes Tinnels tegn over kubitalkanalen, og ved maksimal fleksion gled n. ulnaris over mediale epikondyl og faldt på plads ved udretning til 45 grader. Eksploration af nerven viste ingen tegn på kompression. Nerven blev refikseret med en stilket lap fra fleksorsenespejlet. Ved 15-måneders postoperativ kontrol var symptomerne fuldstændig forsvundet.

Diskussion

Habituel luksation af nervus ulnaris ved albuen er beskrevet i alle aldre med ensartet kønsratio og en prævalens mellem 2% og 19% (1-5).

Ætiologien er primært nontraumatisk, kongenit, degenerativ eller idiopatisk (1). Traumatisk luksation af nervus ulnaris skyldes ofte luksation eller fraktur i albueleddet (2-4, 6).

Tilstanden er oftest asymptomatisk, og symptomer optræder som regel kun ved neuropati eller neuritis i form af paræstesier i ulnarisgebetet (1-6). I dette tilfælde var nerven uden tegn på påvirkning med normal neurofysiologisk undersøgelse, som det oftest ses. Man kan formode, at tilstanden hyppigt diagnosticeres som anden albuelidelse med samme symptomatologi, idet man fokuserer på andre og mere symptomgivende albuelidelser. Forværring af symptomerne er beskrevet efter steroidinjektion i nerven (2). Almindelig klinisk undersøgelse med samtidig bevægelse af albuen kan afsløre luksationen, som både kan ses og føles.

Behandlingen er operativ refiksation af nerven. Intramuskulær fiksation med eller uden neurolyse foretrækkes frem for subkutan placering af nerven (1, 5). Fiksation med en fasciesnip som anvendt her er et lille indgreb, der kan udføres i lokalanæstesi. Alle metoder har høj recidivfrekvens.

Ved mistanke om luksation af nervus ulnaris bør man være opmærksom på, at det kan være den mediale del af musculus triceps, der bevæger sig over mediale epikondyl (7).

Med en øget opmærksomhed på ulnarisluksation kan tidlig operation afhjælpe denne ofte ret invaliderende tilstand.

Bettina Jørgensen , Emiliedalen 117, DK-8270 Højbjerg.

Antaget den 8. marts 2002.

Centralsygehuset Esbjerg Varde, ortopædkirurgisk afdeling.