Skip to main content

Primær varicella zoster-pneumoni hos en immunkompetent voksen

Emelie ter Schiphorst1 & Bo Langhoff Hønge2

25. feb. 2019
2 min.

En tidligere rask 40-årig mand af indisk afstamning blev smittet med skoldkopper af sine børn. Efter en uge blev han tiltagende dårlig med feber og dyspnø, og han blev indlagt. Objektivt fandt man udbredte vesikulære og stedvist skorpebelagte læsioner i huden og på slimhinderne, hvilket blev vurderet som klassisk varicellaeksantem. Dagen efter fik han respirationssynkrone smerter, hæmoptyse og periodevis hypoksi ned til 89%. Røntgenoptagelser af thorax ved indlæggelsen viste
miliærsmå rundinfiltrater beliggende diffust bilateralt, hvilket er foreneligt med varicellapneumoni. En kontrolrøntgenoptagelse efter 21 dage viste komplet regression af forandringerne.

Primær varicella zoster-infektion hos voksne er
sjælden, men forbundet med en højere morbiditet og mortalitet end hos børn [1]. Varicellapneumoni er den hyppigste alvorlige komplikation hos voksne [2, 3].
Ca. 98% af de voksne personer i Danmark antages at have haft skoldkopper som børn, men kun 30-50% af personer, der er opvokset i tropiske egne, er immuniserede [4]. Diagnosen kan stilles på baggrund af det klassiske udslæt [5], respiratorisk påvirkning og røntgenoptagelser af thorax. Patienten blev behandlet med intravenøst givet aciclovir og udskrevet i velbefindende efter en uges indlæggelse.

Korrespondance: Emelie ter Schiphorst.
E-mail: emelie.ter.schiphorst@hotmail.com

Publiceret på ugeskriftet.dk: 25. februar 2019

Interessekonflikter: ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk

Referencer

LITTERATUR

  1. Chiner E, Ballester I, Betlloch I et al. Varicella-zoster virus pneumonia in an adult population: has mortality decreased? Scand J Infect Dis 2010;3:215-21.

  2. Masih I, Boyle R, Donnely A et al. Varicella pneumonitis in an immunocompetent patient. BMJ Case Rep 2011;2011:bcr0820103259.

  3. Mirouse A, Vignon P, Piron P et al. Severe varicella-zoster virus pneumonia: a multicenter cohort study. Crit Care 2017;21:137.

  4. Forebyggelse af skoldkopper og helvedesild. EPI-NYT nr. 41, 2015.

  5. Mikkelsen MM, Knudsen SF, Svendsen MT. Månedens billede. Ugeskr Læger 2014;176:V65344.